Mads Mensah Larsen voksede fra barnsben op med en håndbold i hånden. Håndbold blev hurtigt Mads Mensahs fortrukne sportsgren, og med rekordfart strøg han op igennem rækkerne. I efterhånden en del år har Mads Mensah Larsen i 2022 spillet på allerøverste hylde i håndboldverden. Mads Mensah har været vidt omkring og oplevet meget på klubplan og på landsholdet. Han er blevet en del af en gylden periode for dansk håndbold og de danske spillere. Lad os blive klogere på den succesrige dansker.

 

Mads Mensah Larsen og hans håndboldliv

Mads Mensahs landsholdskarriere

Hvilken håndboldklub har Mads Mensah spillet flest kampe for?

Mads Mensah Larsens største triumfer

Hvor meget tjener Mads Mensah Larsen?

 

Mads Mensahs landsholdskarriere

Vi skal helt tilbage til 2011 for at finde Mads Mensah Larsens debut på det danske herrelandshold i håndbold. Han var blot 20 år, da han blev indlemmet på A-landsholdet. Mads Mensah blev dog først fast inventar på A-landsholdet i 2013.

På nuværende tidspunkt, i 2022, er Mensah oppe på 168 landskampe. Meget tyder på, at han kommer til at runde de 200 landskampe om nogle år. Kun omkring 14 danske landsholdsspilere kan på nuværende tidspunkt prale af at være i klub-200.

Mads Mensah

 

Hvilken håndboldklub har Mads Mensah spillet flest kampe for?

Mads Mensah Larsen blev en del af det storsatsende hold fra AG København, der strøg op i håndboldrækkerne. Dengang var Mads Mensah kun omkring de 17 år. Da AG Håndbold på kort tid stod i Danmarks bedste herrehåndboldrække, hentede de den ene store håndboldprofil efter den anden til klubben.

Det betød, at Mads Mensah blev lejet ud til Nordsjælland Håndbold i 10/11-sæsonen. Det var dog det rette for hans udvikling, da han her badede i succes og spilletid. Omkring 30 kampe blev det til for Mensah i Nordsjælland Håndbold, der var tæt på at vinde bronze den sæson, men som tabte til Skjern.

Mensah vendte tilbage til AG København, hvor spilletiden blev betydeligt bedre i 11/12-sæsonen. Det blev til omkring 40 kampe i alt for AG København i den sæson.

Find håndbold odds på alle Bundesligakampe

Håndboldkarrieren skulle fortsættes i Nordens Paris, nemlig Aalborg Håndbold. I to sæsoner, fra 2012 til 2014, var Mensah med til at føre Aalborg Håndbold til toppen af dansk håndbold. 89 kampe nåede Mensah at spille for den nordjyske håndboldklub.

I 2014 drog Mensah i en alder af 23 år til verdens bedste håndboldliga, nemlig Bundesligaen, og destinationen hed Rhein-Neckar Löwen. I sin første sæson fik Mensah masser af tillid, hvilket udmøntede sig i 34 Bundsligakampe. Mensah spillede for Rhein Neckar-Löwen i seks sæsoner. 221 Bundesliga-kampe spillede Mensah i den gule trøje, og i alt blev det til 280 kampe for Rhein Neckar-Löwen.

I 2020 drog Mensah længere nordpå, men han blev i det tyske. Næste destination var danskerklubben Flensburg-Handewitt. Det er i sæsonen 21/22, som i skrivende stund er i gang, indtil videre blevet til 57 kampe for Flensburg. Mensah kan snart runde sin Bundesliga-kamp nr. 250. Han er ligeledes oppe på 670 Bundesliga-mål på nuværende tidspunkt.

Mads Mensah

 

Mads Mensah Larsens største triumfer

Mads Mensah Larsens pokalskab må være fyldt godt og grundigt op. To gange er Mads Mensah blevet dansk mester: én gang med AG København i 2012 og én gang med Aalborg håndbold i 2013.

Find al slags sports betting hos 888sport

Mensah er desuden blevet tysk mester to sæsoner i træk. Det skete første gang i 15/16 og anden gang i 16/17. Hvis vi bliver i det tyske, har Mensah også vundet den tyske pokal, samt tre Supercup-pokaltitler. Mensah er også blevet verdensmester to gange med Danmark. Han var med i 2019 og i 2021.

Mensah kunne i 2016 også kalde sig olympisk mester. Det eneste, Mensah mangler at skrive på sit CV, er EM-guld.

Mads Mensah

 

Hvor meget tjener Mads Mensah Larsen?

Ifølge diverse kilder på internettet og selvfølgelig pga. logiske omstændigheder fik Mensah en betydelig lønstigning, da han skiftede til den bedste håndboldliga i verden. I Rhein-Neckar Löwen skulle Mensah have modtaget en årlig hyre på omkring 1 mio. kroner.

Qua Mads Mensah har fået mere erfaring og er blevet en etableret Bundesliga-spiller, har han helt sikkert kunnet forhandle sig en lidt højere årsløn hjem. Vores bud er, at den ligger på omkring 1,3 mio. kroner om året.

Mads Mensah

*Credits: artiklens billeder tilhører Associated Press

*Først publiceret: d. 3. april 2022*

Om forfatteren
Af
Lasse

Lasse er freelance sportsskribent og stor sportsentusiast, som primært specialiserer sig inden for fodbold og esport. Generelt interesserer han sig inden for alt slags sport, men i øjeblikket har han kastet sin kærlighed på esport, som bare vokser og vokser. 

I 6 år har han kommenteret +600 fodboldkampe, hvor det er blevet til utallige fodboldkampe i Bundesligaen, Serie A, Europa League, Champions League og Superligaen, så han besidder et bredt og dybt kendskab til flere fodboldligaer. 
 

Læs også

Anne Mette Hansen løn 

Althea Reinhardt håndbold og landshold

Ulrik Wilbek i dag 

Joachim Boldsen i dag 

Mie Højlund | håndboldkarriere