Joakim Mæhle tog alle danskerne – og helt sikkert også nogle af fodboldagenterne – med storm, efter han, trods en ung alder og meget få A-landskampe, gik ind og leverede en imponerende indsats sammen med Danmark til EM 2021. Fuldstændig upåvirket af at være til sin første slutrunde var Mæhle hele tiden i overhalingsbanen i venstre side qua sine utallige overlaps og sin offensive indstilling til fodbold. Den danske landstræner Kasper Hjulmand havde kløgtigt valgt ikke at lægge låg på Mæhles spilletid, hvilket kun var til gavn for det danske herrelandshold.

Joakim var relativ ukendt, inden han kom med det på danske landshold. Vi samler op på Mæhles foreløbige fodboldkarriere, som for nogen måske stadig er lidt ukendt på nogle områder.

 

Joakim Mæhle – alt om det danske stjernefrø

Hvornår fik Joakim Mæhle landsholdsdebut?

I hvilken fodboldklub fik Mæhle sit gennembrud?

Hvor meget får Mæhle i løn?

Hvor høj er Joakim Mæhle markedsværdi?

Hvilke meritter har Joakim Mæhle på fodboldbanen?

 

Hvornår fik Joakim Mæhle landsholdsdebut?

Joakim Mæhle havde inden sin landsholdsdebut ikke det store landsholds-CV med utallige U-landskampe. Inden 5. september 2020 havde han spillet otte U-landskampe. Mæhle var 23 år, da han fik debut på den helt store fodboldscene mod stornationen Belgien.

På nuværende tidspunkt i midten af 2021, har Mæhle siden hen erobret en fast plads blandt Hjulmands startellever. Faktisk er Mæhle efter blot 18 kampe allerede den mest scorende back for Danmark. I skrivende stund har Mæhle scoret fem mål, og han kommer sikkert til at udbygge sin rekord, da han har mange landskampe foran sig endnu.

 

I hvilken fodboldklub fik Mæhle sit gennembrud?

Et gennembrud er relativt, men Mæhles professionelle gennembrud skete i AaB, da han sammen med et større kuld AaB-talenter rykkede op i førsteholdstruppen. Det skete i 2016. Samme år fik Mæhle også Superligadebut, og ligesom på landsholdet skulle Mæhle ikke bruge mange kampe på at bevise, at han jagtede en plads i startopstillingen til hver kamp.

Håndbremsen var sluppet, og det skulle kun gå én vej for Mæhle, som på godt og vel én sæson og 27 kampe for AaB havde bevist, at hans fodboldevner rakte langt over Superligaen. Som 19-årig kom belgiske Genk på banen, og efter sigende smed Genk omkring 12 mio. kr. for den fremadstormende back. Det internationale gennembrud skete i Genk, hvor Mæhle bl.a. også fik sin Champions League- og Europa League-debut. CL-debuten skete tilbage i 2019, og i samme forbindelse gik en drengedrøm også i opfyldelse, da han fik lov til at møde Liverpool på Anfield i gruppespillet.

spilforslag odds - de magiske ord, når du skal oddse

Ifølge transfermarkt.com blev det til i alt 130 kampe for Genk og dertil også seks mål og 22 assists. Disse tal gik ikke ubemærket hen i fodboldeuropa, og i 2020 smed italienske Atalanta en bud på ca. 82 mio. kroner for danskeren, og de indgik en kontrakt på 4,5 år. Efter flere glippede klubskifter kunne Mæhle endelig få lov til at forlade belgisk fodbold.

Begyndelsen i det italienske er bestemt også gået positivt, hvor det allerede er blevet til 27 kampe for topholdet. Efter at have taget EM 2021 med storm er tiltroen til Mæhle helt sikkert blevet større, og derfor varer det nok ikke længe, før backen er Mæhles for good.

Hvor meget får Mæhle i løn?

I AaB nåede Mæhle knap nok at stige i løn, før han blev skibet afsted til Genk, hvor lønnen umiddelbart er lidt højere end den gennemsnitlige Superligaløn. Det er ikke offentligt bekendt, hvad Mæhle fik i løn hos Genk, men et bud vil nok være omkring 300-400.000 kr. om måneden, især forlængelsen med Genk i 2019 må helt sikkert have ført til en stigning med sig, så han endte formentlig med at få omkring 500-600.000 om måneden.

I Atalanta er lønnen helt sikkert også steget til nær en fordobling i forhold til lønnen i Genk. Vores bud lyder på 800-900.000 kr. om måneden.

live bet, når det passer dig!

 

Hvor høj er Joakim Mæhle markedsværdi?

Ifølge transfermarkt lå Mæhles værdi på om 7,5 mio. kr. i AaB. I Genk blev hans højeste markedsværdi målt til at være omkring 75 mio. kr., og i 2021 i Atalanta ligger hans markedsværdi i skrivende stund på omkring 140 mio. kr. Mæhle er på nuværende tidspunkt i 2021 den syvende mest værdifulde danske fodboldspiller. En dag kommer han helt sikker til at ligge i top-3 – især hvis han fortsætter den vanvittige udvikling.

 

Hvilke meritter har Joakim Mæhle på fodboldbanen?

I Mæhles relativt korte karriere kan han allerede kalde sig for belgisk mester og pokalmester. Han var tæt på at vinde Coppa Italia med Atalanta i 2021, men desværre var Mæhle skadet op til finaleopgøret mod Juventus, som Torino-klubben vandt. Måske kunne Mæhle have sikret sig sit tredje trofæ, hvis han havde været i fuldt vigør.

 

Afslutningsvis kan vi understrege, at det ikke er sidste gang, vi skriver om Mæhle, da hans fodboldkarriere først for alvor er ved at komme i gang. Han kan blive et stort navn i Europa, hvis han fortsætter med sin uimponerede tilgang til spillet og kulissen.

*Credits: artiklens billede tilhører Associated Press/Naomi Baker

*Først publiceret: d. 31. august 2021*

Om forfatteren
Af
Lasse

Lasse er freelance sportsskribent og stor sportsentusiast, som primært specialiserer sig inden for fodbold og esport. Generelt interesserer han sig inden for alt slags sport, men i øjeblikket har han kastet sin kærlighed på esport, som bare vokser og vokser. 

I 6 år har han kommenteret +600 fodboldkampe, hvor det er blevet til utallige fodboldkampe i Bundesligaen, Serie A, Europa League, Champions League og Superligaen, så han besidder et bredt og dybt kendskab til flere fodboldligaer. 
 

Læs også

Hvad vil vi huske VM 2022 for?

Statistikker VM 2022 – afrunding

Nye VM-rekordholdere 2022

Optakt - VM-finalen 2022

Danskere på All Star-hold til slutrunder