Inden vi giver Jesper Hansen al rampelyset, er det på sin plads at få styr på, hvad skeetskydning egentlig er. Skeetskydning er en blanding af det engelske udtryk skeet og på dansk skydning. Den direkte oversættelse for skeet shooting er lerdueskydning.

Lerdueskydning må ringe en klokke for nogle mennesker, eftersom det er en velkendt disciplin for jægere, når de skal træne deres sigtekorn og kastebevægelser med haglgevær og ramme den runde lergenstand, som kommer flyvende i luften fra forskellige vinkler. Dette var en kort introduktion til lerdueskydning, som vi kalder det i Danmark.

Det er en imponerende sportsgren, som kræver ufattelig timing og præcision, samt mange andre kompetencer, som f.eks. koncentration og hurtighed. Synet skal slet ikke fejle noget, hvis man vil være blandt de bedste skytter i verden.

 

Jesper Hansen – lerdueskytten fra Danmark

Kort om Jesper Hansen

Jesper Hansens største bedrifter

Danmarks bedrifter inden for skydning

 

Kort om Jesper Hansen

Jesper Hansen er født i 1980, og allerede i starten af 90’erne begyndte han at udvikle en stor kærlighed til skydning og senere hen lerdueskydning. Hans første rigtige skydekonkurrence var i 1996, da han var 16 år gammel.

Siden hen har skydningen taget fat, og i 2021 er Jesper Hansen omkring de 40 år og mange lerdueskydningskonkurrencer rigere.

Til daglig træner han i Københavns Flugtskytte Klub, hvor han får lov til at nedlægge lerduer med et af de bedste og mest kendte våbenmærker, nemlig Beretta. Hansen skyder med højre hånd og sigter med højre øje.

Ikke overraskende går Jesper Hansen også på jagt i sin fritid. Det er ikke sjovt at være and eller hvilken som helst anden fugl, som er lovlig at jage, hvis Jesper Hansen skal en tur på jagt, hvad enten det er andejagt eller en hvilken som helst anden fuglejagt.

Ifølge det internationale skydeforbund, ISSF, og den nuværende ranking i 2020, som senest er blevet opdateret i slutningen af marts 2021, ligger Jesper Hansen nr. 1.

Jesper Hansens største bedrifter

Jesper Hansen har i sin skydekarriere og indenfor lerdueskydning vundet indtil videre 11 medaljer. Tre guld, fire sølv- og fire bronzemedaljer.

Hans største præstation hidtil var i 2013, da han blev verdensmester i lerdueskydning. Senere hen, i 2018, blev Jesper Hansen Europamester for første gang. Til OL i Tokyo skal Jesper deltage i sit tredje OL, og forhåbentlig bliver tredje gang lykkens gang for Jesper Hansen. Hans første OL var i 2012 i London, hvor han sluttede som nr. 26. I Rio, i 2016, var Jesper Hansen tæt på medaljerne, da det blev til en flot 5. plads.

14 verdensmesterskaber og 19 europamesterskaber er det indtil videre blevet til for Jesper Hansen, som efterhånden er blevet til en utrolig rutineret skytte. Og rutine betyder alverden i skydning, da det er en sportsgren, man kan dyrke i flere årtier sammenlignet med mange andre sportsgrene.

 

Danmarks OL-bedrifter inden for skydning

Skydning er faktisk en af de sportsgrene i Danmark, hvor man har hentet 5. flest OL-medaljer hjem. Danmark har i alt vundet 18 OL-medaljer i skydning inden for en række forskellige discipliner. Tre gange har Danmark vundet guld inden for skydning: første gang var i 1900, derefter 1920 og senest i 1980, da Jesper Hansen blev født. Dengang vandt Kjeld Rasmussen pudsigt nok også i disciplinen lerdueskydning. Det kan man da kalde skæbnen.

Den mest vindende danske skytte er Lars Jørgen Madsen, som blot er den ene ud af tre danske atleter, der har vundet flest OL-medaljer. Eskild Ebbesen er den anden, og kollegaen til Lars Jørgen Madsen, Niels Larsen, som også er skytte, er den tredje. Alle tre har fem OL-medaljer på CV’et.

Der er derfor noget at leve op til for Jesper Hansen, men den tidligere verdensmester er helt sikkert én af de store danske medaljehåb ved OL i Tokyo i 2021.

 

Credits: artiklens billede tilhører Associated Press/Eugene Hoshiko

Først publiceret: d. 21. juli 2021

Om forfatteren
Af
Lasse

Lasse er freelance sportsskribent og stor sportsentusiast, som primært specialiserer sig inden for fodbold og esport. Generelt interesserer han sig inden for alt slags sport, men i øjeblikket har han kastet sin kærlighed på esport, som bare vokser og vokser. 

I 6 år har han kommenteret +600 fodboldkampe, hvor det er blevet til utallige fodboldkampe i Bundesligaen, Serie A, Europa League, Champions League og Superligaen, så han besidder et bredt og dybt kendskab til flere fodboldligaer. 
 

Læs også

Hestevæddeløb i Danmark

Joachim Blichfeld løn og ishockeyliv

Hvem bliver verdensmester i cykling 2022 - Betting tips

VM i landevejscykling 2022

Den danske cykelrytter, Mikkel Bjerg