Det er nu besluttet, at EM 2020 udskydes til 2021. Dette er flere danske fodboldspillere, som har været ude i kulden på det danske herrelandshold, men også på klubplan, umiddelbart godt tilfredse med. Vi har 10 danske spillere, som nok mest smiler med det ene øje.

 

1. Riza Durmisi – Nice (udlejet fra Lazio)

Der er mange fordele ved at have en venstrebenet spiller som venstreback. Det kræver dog, at Durmisi får gang i karrieren igen, efter han er fløjet fra klub til klub i sin søgen efter fast spilletid. Hans udlejning til Nice kan muligvis kickstarte hans fodboldkarriere og ikke mindst øge hans chancer for at komme med til EM i 2021.

Durmisi må være mere motiveret end før for at komme med til EM, nu hvor han har et år til at bevise sit værd.

 

2. Viktor Fischer – FC København

Fischer har som mange af de andre på denne liste døjet med skader og mangel på selvtillid. Han har godt af at få et år, hvor han igen kan vise sig for sin bedste side, for når han gør det, er han klart den bedste spiller i Superligaen.

Timingen kunne ikke været meget bedre for hans vedkommende med udskydelsen af EM.

 

3. Nicolai Jørgensen – Feyenoord

Skader har i et stykke tid spoleret Nicolai Jørgensens comeback på grønsværen. Han mangler succesoplevelser på fodboldbanen, og nu har han et helt år til at opsøge disse og holde fast i disse oplevelser og ikke mindst genfinde selvtillid foran mål.

Vi, Danmark, har behov for flere boksangribere, så vi kan spille på flere strenge, og nogle, der kan score mål.

 

4. Pione Sisto – Celta Vigo

Sisto var allerede blevet udnævnt som en bobler forud for sommerens slutrunde, men nu har Sisto fået et år mere til at tilspille sig en fast plads i landsholdstruppen, efter han i et stykke tid ikke har været i landsholdsvarmen.

Lad os håbe, Sisto snarligt genfinder sit tidligere topniveau, for vi ved, han har det, og så er han 100% landsholdsaktuel.

 

5. Thomas Delaney – Dortmund

Thomas Delaney har været på skadeslisten i Dortmund siden landskampen mod Irland i november 2019. Derudover har Delaney fået hård konkurrence på sin position, efter den tidligere Juventus-spiller Emre Can er blevet hentet til den tyske storklub, så selvom Delaney var blevet klar i april, havde spilletiden nok været begrænset for den hårdtarbejdende midtbaneækriger. Ham kan Danmark ikke undvære i topform.

bonus

 

6. Nicolai Boilesen – FC København

Den evigt skadesramte, Nicolai Boilesen, drømmer forståeligt nok om en slutrunde med Danmark, hvilket han stadig har til gode. Han var tæt på at komme med til VM i 2018, men blev siet fra. Målet var EM i 2020, men en slem skade har holdt ham ude siden sommeren 2019, så udsigterne til et EM var allerede kørt.

Nu har han så alle muligheder for alligevel at tilspille sig en plads i danske EM-trup i 2021.  

 

7. Christian Eriksen – Inter

Danmarks største stjerne kan endelig få lidt ro på efter hans skifte til Inter. Det længeventede skifte fra Tottenham begyndte langsomt at trække tænder ud for Eriksen, og det satte hans kampform og skarphed i fare, hvilket man egentlig også har kunnet mærke efter hans ankomst til Inter. Forandringer kræver en tilvænningsperiode, og den periode har Kong Christian nu fået, hvilket også gør godt for de kommende betting tips på Danmark.  

 

8. Simon Kjær – AC Milan

Simon Kjær er på egne vegne nok også lidt tilfreds med at EM rykkes til 2021. Hans optakt til EM 2020 virkede bestemt ikke optimal, da hans korte tid i Atalanta var langt fra tilfredsstillende. Nu han har tid til at genfinde formen og erobre startopstilling i Sevilla, når hans lejeaftale med AC Milan udløber.

Medmindre han selvfølgelig vurderer, at hans situation i Sevilla er uændret. Han har dog lidt tid at løbe på nu.

 

9. Mathias Zanka – Düsseldorf (udlejet fra Fenerbahce)

De sidste par måneder har været turbulente for Zanka, der efter kort tid i Fenerbahce, begyndte at få uregelmæssigt med spilletid, selvom han egentlig startede som fyr og flamme. Zankas uholdbare situation i det tyrkiske kunne i princippet koste ham en EM-plads, den risiko turde han forståeligt nok ikke at løbe, og derfor besluttede han at blive udlejet til bundholdet Düsseldorf i Bundesligaen.

Det tyske eventyr er dog heller ikke begyndt, som ønsket, men nu har Zanka tid til at reflektere over, hvad der skal ske.

 

10. Yussuf Poulsen – Leipzig

Yussuf Poulsen er blevet offer for et systemskifte, efter Julian Nagelsmann er kommet til klubben og ikke mindst øget konkurrence på hans position. I denne sæson har han Indtil videre kun haft 10 startpladser.  Derfor er det ikke just ubelejligt for Danmarks målhelt mod Schweiz, at EM er blevet udskudt til 2021.

Den ekstra ventetid giver dermed Poulsen tid til at genvinde en fast startplads på holdet og samtidig vænne sig mere til rollen som far, som man bestemt ikke skal undervurdere, da det også koster mange kræfter i starten.  

 

Mens de ovennævnte spillere er lidt glade for at EM udskydes, så vil de helt sikkert give os ret i, at den helt store taber i alt det her er den danske landstræner, Åge Hareide, som formentlig ikke får lov til at lede de danske tropper under EM 2021.

 

*Credits: artiklens billede tilhører Peter Morrison/Associated Press

Om forfatteren
Af
Lasse

Lasse er freelance sportsskribent og stor sportsentusiast, som primært specialiserer sig inden for fodbold og esport. Generelt interesserer han sig inden for alt slags sport, men i øjeblikket har han kastet sin kærlighed på esport, som bare vokser og vokser. 

I 6 år har han kommenteret +600 fodboldkampe, hvor det er blevet til utallige fodboldkampe i Bundesligaen, Serie A, Europa League, Champions League og Superligaen, så han besidder et bredt og dybt kendskab til flere fodboldligaer. 
 

Læs også

Hvad vil vi huske VM 2022 for?

Statistikker VM 2022 – afrunding

Nye VM-rekordholdere 2022

Optakt - VM-finalen 2022

Danskere på All Star-hold til slutrunder