Den Gyldne Støvle er et velkendt symbol på den fodboldspiller, der præsterer at score flest mål i hvilken som helst fodboldturnering. VM 2022 er snart over os, og muligheden for at vinde denne ærefulde titel ved et VM er en stor drøm for mange fodboldspillere, fordi det kun kan lade sig gøre hvert fjerde år.

Den første dansker har stadig til gode at vinde den titel ved et VM. Hvad er mon mulighederne for, at en dansker bliver VM-topscorer? Det kommer vi nærmere ind på senere i artiklen.

 

Spiltips - hvem bliver VM-topscorer 2022 

Hvem blev topscorere i de seneste slutrunder?

Kommende VM-topscorer 2022 - faktorer man kan tage i betragtning

Hvem bliver VM-topscorer 2022 ifølge bookmakerne?

Kan Danmark vinde VM 2022?

 

Hvem blev topscorere i de seneste slutrunder?

Det er altid godt at have styr på, hvem der blev topscorere i de seneste slutrunder rundt omkring i verden. Det gælder ikke blot VM-slutrunder, men også EM, Copa America, Asian Cup og Africa Cup of Nations.

VM-topscorere:

  • 2018 – Harry Kane, seks mål
  • 2014 – James Rodriguez, seks mål

EM-topscorere:

  • 2020/2021 – Patrick Schick og Cristiano Ronaldo, fem mål
  • 2016 – Antoine Griezmann, seks mål

Copa America-topscorere:

  • 2021 – Luis Diaz, Gianluca Lapadula og Lionel Messi, fire mål
  • 2019 – Everton og Palolo Guerrero, tre mål

Asian Cup-topscorere:

  • 2019 – Almoez Ali, ni mål
  • 2015 – Ali Mabkhout, fem mål

Africa Cup of Nations-topscorere

  • 2022 – Vincent Aboubakar, otte mål
  • 2019 – Odion Ighalo, fem mål
harry kane

 

Kommende VM-topscorer 2022 - faktorer man kan tage i betragtning

For at finde den kommende VM-topscorer ved VM 2022 kan du tage flere ting i betragtning, når du skal analysere dig frem til en mulig VM-topscorer.

Først og fremmest er det relevant at kigge på, hvem der tager straffespark og frispark for de respektive nationer. Ved VM 2018 blev der tildelt 29 straffespark. Harry Kane og Antoine Griezmann scorede på straffespark tre gange hver.

Yderligere er det vigtigt at finde en potentiel topscorer, der som minimum når til VM-semifinalen. Jo flere kampe, desto større er muligheden for at lave mål.

Det er heller ikke uvæsentligt at kigge på, hvilke nationer der umiddelbart har de letteste modstandere i deres gruppe, og hvem de potentielt kan møde senere ved VM-slutrunden 2022. Skulle en nation nemlig vinde stort i en kamp, kan det spille en afgørende rolle i kampen om topscorertitlen. I det forrige afsnit så vi nemlig, at de tidligere topscorere scorede omkring 5-6 mål.

Det spiller også en rolle, om dit bud på en topscorer har været målfarlig i sin respektive fodboldklub.

messi

 

Hvem bliver VM-topscorer 2022 ifølge bookmakerne?

De forskellige bookmakere er relativt enige om, at Harry Kane og Kylian Mbappé er de to største favoritter til at vinde titlen som VM-topscorer. Aktuelt mener nogle bookmakere, at det er dødt løb, mens andre favoriserer Harry Kane en smule.

Andre mulige topscorerkandidater er blandt andre Karim Benzema og Neymar, hvilket størstedelen af bookmakerne er enige om, men enkelte mener dog, at Ronaldo og Messi er større favoritter end Neymar.

Andre boblere i kampen om topscorertitlen ved VM 2022 kan blandt andet være Lukaku, Sterling, Depay, Luis Diaz, Sadio Mane osv.

Mbappe

 

Vores bud på en VM-topscorer 2022

Brasilien har nogle overkommelige modstandere i deres gruppe. Det samme gælder umiddelbart Argentina. De to nationer kan potentielt møde hinanden i semifinalen, hvilket lever op til vores princip om, at en nation minimum skal nå til semifinalen.

Messi og Neymar kommer til at tage straffespark for deres respektive nationer, samt frispark. Grunden til, at vi ikke nævner spillere fra England og Frankrig, er at de to nationer med stor sandsynlighed skal møde hinanden allerede i kvartfinalen, så det betyder, at et af holdene allerede må forlade turneringen på dette tidspunkt. 

Brasilien og Argentina skuffede dog fælt ved VM 2018, hvor de scorede henholdsvis otte og seks mål. Frankrig scorede i alt 14 mål,, men nåede også til finalen. England scorede 12 mål i alt. Vi tror, at Argentina og Brasilien kommer til at gøre det betydeligt bedre end i 2018. 

 

*Credits: artiklens billede tilhører Associated Press

Først publiceret: d. 06. september 2022

Om forfatteren
Af
Lasse

Lasse er freelance sportsskribent og stor sportsentusiast, som primært specialiserer sig inden for fodbold og esport. Generelt interesserer han sig inden for alt slags sport, men i øjeblikket har han kastet sin kærlighed på esport, som bare vokser og vokser. 

I 6 år har han kommenteret +600 fodboldkampe, hvor det er blevet til utallige fodboldkampe i Bundesligaen, Serie A, Europa League, Champions League og Superligaen, så han besidder et bredt og dybt kendskab til flere fodboldligaer. 
 

Læs også

Hvad vil vi huske VM 2022 for?

Statistikker VM 2022 – afrunding

Nye VM-rekordholdere 2022

Optakt - VM-finalen 2022

Danskere på All Star-hold til slutrunder