I Danmark har tennis altid stået lidt i baggrunden i forhold til fodbold, håndbold og badminton. Måske skyldes det, at Danmark sjældent har kunnet blande sig helt i toppen af tennis. Caroline Wozniacki gjorde dog sit for at vise danskerne, at tennis ej skulle forglemmes. Dansk tennis går en lysere fremtid i møde. Det skal Holger Rune uden tvivl nok sørge for. Han ligner en kommende tennisstjerne.

 

Den kommende tennisstjerne, Holger Rune

Generelt om Holger Rune

Holger Runes ranking-historie

Hvor mange Grand Slams har Holger Rune deltaget I?

Hvor meget tjener Holger Rune?

 

Generelt om Holger Rune

Holger Runes fulde navn er egentlig Holger Vitus Nødskov Rune, men det er forståeligt nok blevet forkortet, så tennisverden nemmere kan huske hans navn. Hans navn kommer til at blive verdenskendt, så hvorfor ikke gøre det kort og præcist?

Holger Rune er i starten af 2022 blot 18 år gammel og rammer de 19 år til april. I en alder af blot 16 år blev Holger Rune anerkendt som professionel tennisspiller. Dette skete i 2020. Året forinden, i 2019, lå Holger Rune nummer ét på junior-verdensranglisten. Det skete blandt andet, fordi han vandt juniorernes udgave af French Open samme år.

holger rune

 

2019 kunne nærmest ikke være skrevet meget bedre, da Hogler Rune også blev kåret til Årets Fund af Team Danmark og Danmarks Idrætsforbund samme år. Dermed kunne Holger Rune tilslutte sig andre danske stjerner, som tidligere havde vundet Årets Fund. Her kan blandt andet nævnes Viktor Axelsen, Nicklas Bendtner, Daniel Agger, Caroline Wozniacki, Mathias Gidsel og mange andre.

Holger Runes træner er Lars Christensen, som efter sigende skulle have trænet Holger Rune, fra da han var helt lille. Holger Rune er højrehåndet og bruger tohåndsbaghånd.

I øjeblikket, i 2022, bliver Holger Rune sponsoreret af Nike og Babolat, som udvikler ketchere til diverse sportsgrene, herunder tennis.

 

Holger Runes ranking-historie

Da Holger Rune kunne kalde sig professionel tennisspiller, lå han ca. nr. 846 i verden. I slutningen af 2020 havde Holger Rune spillet sig op på en placering som nr. 473 inden for singles.

På under et halvt år i 2021 formåede Holger Rune at spille sig i top-300 i verden. I august 2021 lå Holger Rune inden for top-200. Han havde gjort sig selv bemærket på rekordfart. Da 2021 var slut, havde Holger Rune på et år forbedret sin placering med ca. 370 pladser. Blot til sammenligning formåede tennisverdens helt store stjerne Novak Djokovic at gå 493 frem på et år. Det skete i 2004, da Djokovic var omkring 17 år. Vi prøver bare at sige, at Holger Rune måske bliver den nye Novak Djokovic – potentialet er der i hvert fald.

holger rune

 

Hvor mange Grand Slams har Holger Rune deltaget I?

Grunden til, at Holger Rune blandt andet strøg 370 pladser frem på verdensranglisten på et kalenderår, var, at han kvalificerede sig til sin første Grand Slam, nemlig US Open, i 2021. Holger Rune vandt tre ud af tre kvalifikationskampe og dermed kunne han debutere i sin første Grand Slam.

Jublen varede dog kort, da ingen anden en Novak Djokovic strøg op af hatten i første runde i US Open. Holger Rune røg ikke overraskende ud til Djokovic. Dog vandt den unge komet andet sæt mod serberen, som alligevel endte med at vinde samlet 3-1.

Holger Rune kunne grundet sin placering som nr. 103 på verdensranglisten kvalificere sig til Australian Open 2022, som altså er hans anden Grand Slam. Forhåbentlig kommer Holger Rune længere end første runde. Vi krydser fingre for den unge danske tennisstjerne og fremtidens tennis bets bliver kun bedre på Holger Rune.

holger rune

 

Hvor meget tjener Holger Rune?

Det er usikkert og uvist, hvor meget Holger Rune præcis tjener, da hans løn primært afhænger af hans præstationer på en tennisbane. Men ifølge atptour.com har Holger Rune indtil videre vundet omkring 2,5 mio. kroner i præmiepenge, siden han blev professionel i 2020.

Det beløb bliver kun større, desto ældre og bedre Holger Rune bliver. Mon ikke Holger Rune har tjent et tocifret millionbeløb, når 2022 er slut? Det er meget sandsynligt.

holger rune

 

*Credits: artiklens billeder tilhører Associated Press

*Først publiceret: d. 15. januar 2022*

Om forfatteren
Af
Lasse

Lasse er freelance sportsskribent og stor sportsentusiast, som primært specialiserer sig inden for fodbold og esport. Generelt interesserer han sig inden for alt slags sport, men i øjeblikket har han kastet sin kærlighed på esport, som bare vokser og vokser. 

I 6 år har han kommenteret +600 fodboldkampe, hvor det er blevet til utallige fodboldkampe i Bundesligaen, Serie A, Europa League, Champions League og Superligaen, så han besidder et bredt og dybt kendskab til flere fodboldligaer. 
 

Læs også

Clara Tauson præmiepenge

Den hurtigste tennisserv nogensinde

Australian Open 2021 – Quiz

Fremtidens danske tennisstjerner

Australian Open 2020: Største skuffelser og overraskelser