Finalen skal spilles på dansk grund. Boxen i Herning bliver med garanti en heksekedel udover alle dimensioner, især fordi Danmark er i finalen.

Netop Danmark må vi tage hatten af for. De er stadig ubesejrede igennem hele turneringen. De spillede den perfekte kamp i semifinalen mod de forsvarende verdensmestre fra Frankrig.

banner

Franskmændene blev bogstavelig talt spillet ud af banen. Det ligner dem ikke at blive kørt rundt på den måde, men Danmark ramte et helt unikt niveau, hvor alle spillere bidrog – især Mikkel Hansen med hele 12 scoringer.

Danmark har tidligere været i tre VM-finaler, hvor det dog er blevet til tre nederlag. Seneste finalenederlag var til Spanien tilbage i 2013. Danmark må derfor være ekstremt sultne efter at revanchere sig oven på tre VM-finaler, som er endt med sølv.

Kan Danmark mon sikre sig guldet på hjemmebane?

Norge leverede en lille overraskelse, da de slog favoritten, Tyskland. Tyskland forsøgte alt, hvad de havde lært, men nordmændene var hele tiden et par skridt foran.

Tyskernes forsvar blev splittet ad på grund af Norges effektive offensiv, som brød igennem den tyske mur. Sagosen og Myrhol havde en stor andel i Norges sejr.

Norge gentager altså succesen fra sidste VM, hvor de også var at finde i finalen. I år vil de gøre alt for, at udfaldet af finalen bliver anderledes end den sidste finale. 

 

Bronzekampen:  Tyskland vs. Frankrig

Hverken Tyskland eller Frankrig er bestemt ikke supermotiverede til at spille denne kamp. Bronze er dog et lille plaster på såret efter at have glippet finalen.

Bronzekampen er en god optakt til, hvad der venter i finalen.

Find oddsene på kampen her.

Bronze-kampen begynder på søndag kl. 14:30.

 

Finalen:  Danmark vs. Norge

De to skandinaviske nationer står velfortjent i VM-finalen. Danmark har endnu ikke tabt én eneste kamp i turneringen. Og det eneste nederlag, Norge har lidt, har netop været til Danmark. Norge er med garanti opsatte på hævn, og der findes ikke en bedre anledning til dette end en VM-finale.  

Norge og Danmark kender hinanden rigtig godt. Flere af de danske og norske spillere spiller til dagligt sammen på klubplan. Mange af spillerne kommer derfor til at stå overfor deres egene holdkammerater. Al venskab bliver dog for en stund lagt til side, når VM-finalen begynder.

Finalen bliver skudt i gang søndag kl. 17:30.

Find alle oddsene på finalen her.

Om forfatteren
Af
Lasse

Lasse er freelance sportsskribent og stor sportsentusiast, som primært specialiserer sig inden for fodbold og esport. Generelt interesserer han sig inden for alt slags sport, men i øjeblikket har han kastet sin kærlighed på esport, som bare vokser og vokser. 

I 6 år har han kommenteret +600 fodboldkampe, hvor det er blevet til utallige fodboldkampe i Bundesligaen, Serie A, Europa League, Champions League og Superligaen, så han besidder et bredt og dybt kendskab til flere fodboldligaer. 
 

Læs også

Anne Mette Hansen løn 

Althea Reinhardt håndbold og landshold

Ulrik Wilbek i dag 

Mads Mensah Larsen løn

Joachim Boldsen i dag