TTH vs. Mors-Thy

TTH Holstebro og Mors-Thy får lov til at skyde den nye håndboldsæson i gang i Gråkjær Arena.

Mors-Thy klarede i sidste sæson atter engang frisag i nedrykningsspillet – og kunne dermed glæde sig til endnu en sæson i den bedste række. Ambitionerne i den lille vestjyske klub, er dog stadig den samme som sidste år – overlevelse!

TTH Holstebro burde være selvskrevne til en plads i slutspillet, selvom den nye sæson først er ved at begynde. De har et slagkraftigt hold og har ikke glippet slutspillet siden det blev etableret i 10/11-sæsonen.

Et lille lokalopgør venter mellem TTH og Mors-Thy, hvor der bliver tryk på lægterne og på banen, fordi ingen vil tabe ansigt i et lokal opgør.

TTH har haft krammet på Mors-Thy i størstedelen af de kampe de har krydsede klinger. Vi skal dog ikke langt tilbage for at finde den seneste Mors-Thy-sejr over TTH - det skete i 2017, da underdogsene vandt snævert 20-19

Umiddelbart burde TTH køre en sikker sejr hjem, hvilket online betting-sider også er enige med os i – og derfor vinder TTH med mere end 5,5 mål til odds 1.89.

Kamptidspunkt: torsdag kl. 20:00

 

Aalborg vs. Nordsjælland

De to nordboer i deres respektive geografiske områder skal mødes i Gigantium i Aalborg, hvor sidste sæsons mestre fra Aalborg kommer til at give Nordsjælland en ”varm” velkomst.

Aalborg gik hele vejen i sidste sæson og kunne løfte mesterskabstrofæet, efter tre nervepirrende kampe mod GOG, som endte ud til Aalborgs fordel. Rutinen overvandt ungt gåpåmod.

Nordsjælland formåede ikke at tilspille sig en slutspilsplads ligesom de gjorde i 17/18. De klarede dog skærene i nedrykningskampene.

Det bliver lige på og hårdt for Nordsjælland, når de skal forsøge at overgå dem selv på alle parametre i sæsonens første kamp mod mestrene fra Aalborg.

Måske kommer det til at spille en rolle, at Nordsjælland har haft længere tid til at lade batterierne op end Aalborg. Omvendt burde man forestille sig, at et mesterskab også giver ny energi og ikke mindst et kæmpe selvtillidsboost.

Håndbold-oddsene indikerer tydeligt, at en Aalborg-sejr er uundgåelig. For at hæve oddset en smule burde man overveje en Aalborg-sejr med mere end 3,5 mål til *oddset er snarligt tilgængelig.

Kamptidspunkt: fredag kl. 19:30

 

Skanderborg vs. Bjerringbro/Silkeborg

Der vil være noget ekstra på spil, når de to lokalrivaler fra Skanderborg og BSV tørner sammen i et brag af et lokalopgør.

BSV så slidte ud i den afsluttende fase af sæsonen, samt var de også plaget af småskader her og der, som gik ud over kontinuiteten på holdet. Hvilket i øvrigt ikke kommer som den store overraskelse, når truppens gennemsnitsalder er på ca. 29 år - sammenlignet med mestrene fra Aalborg, som havde en gennemsnitsalder på ca. 26 år. Den fysiske forfatning og restitution vil altid være bedre og hurtigere jo yngre man er.

Skanderborg leverede en stabil indsats igennem hele sidste sæson, hvilket udmøntede sig i en sikker slutspilsplads. Dette var første gang i klubbens historie at en plads i slutspillet blev en realitet.

Spørgsmålet er bare om Skanderborgs sidste sæson var en one-hit-wonder? Det vil de gøre alt for at modbevise i den nye sæson.

Kampene mellem de to lokalrivaler har altid været nogle målrige slagsmål – derfor forventer vi igen, at målmændene bliver skudt i sænk på skift.

Seneste de to hold stod ansigt til ansigt, sluttede kampen 30-30. Derfor er det meget sandsynligt, at der bliver scoret over 56,5 mål i kampen til 1.85.

Skulle det gå hen og stikke helt af målmæssigt, kan du altid benytte dig af liveoddsene på kampen.

Kamptidspunkt: mandag kl. 18:30

 

Fredericia vs. GOG

Det eneste hold, som rykkede op fra 1.division, Fredericia, står i sæsonens første kamp overfor sølvvinderne fra GOG.

Fredericia dominerede 1.division i sidste sæson, hvor de kun tabte sølle fire kampe - resten blev vundet. Vi må altså forvente et Fredericia-hold, som tropper op med enorm stor tro på egne evner.

Derfor bliver det spændende at se dem måle sig med et tophold som GOG.

GOG har sagt farvel til holdets ubestridte målskytte Niclas Kirkeløkke, derfor hviler der ikke mindst et større pres på Lasse Møller, som egentligt også er væk efter denne sæson, hvor turen går til Flensborg – men også på Stig Toren Nilsen, som er blevet hentet til som erstatning for Kirkeløkke.

Udover Kirkeløkke, stopper målmanden Ole Erevik og stregen Lars Hald deres karriere, mens Jon Andersen har søgt nye græsgange. Flere nye skal derfor køres i stilling og det tager muligvis sin tid, før det giver udbytte.

Derfor er det svært og vurdere, hvor GOG står i forhold til Fredericia, men mon ikke GOG til sidst trækker sig sejrrigt ud af opgøret - det vil være det mest oplagte. 1.21.

Kamptidspunkt: mandag kl. 20:00

 

*Credits: artiklens billede tilhører Manu Fernandez/Associated Press

Om forfatteren
Af
Lasse

Lasse er freelance sportsskribent og stor sportsentusiast, som primært specialiserer sig inden for fodbold og esport. Generelt interesserer han sig inden for alt slags sport, men i øjeblikket har han kastet sin kærlighed på esport, som bare vokser og vokser. 

I 6 år har han kommenteret +600 fodboldkampe, hvor det er blevet til utallige fodboldkampe i Bundesligaen, Serie A, Europa League, Champions League og Superligaen, så han besidder et bredt og dybt kendskab til flere fodboldligaer. 
 

Læs også

Anne Mette Hansen løn 

Althea Reinhardt håndbold og landshold

Ulrik Wilbek i dag 

Mads Mensah Larsen løn

Joachim Boldsen i dag