Fra kvalifikationsrunden, gennem hele gruppespillet efterfulgt af spændende møder, mens spændingen stiger under knald- eller fald-kampene, er spændingen og passionen i hver kamp det, der gør Champions League til en af verdens mest populære fodboldbetting-begivenheder.
Kampe kan vindes og tabes i et enkelt øjeblik, og når æren er på spil, kan sådanne øjeblikke gøre hele forskellen i den endelige kamp om at blive kronet som Europas mestre.
Selvom det altid er svært at vælge de mest mindeværdige øjeblikke fra så rig en historie af finaler, er der tre finaler fra de sidste to årtier, som blev afgjort af væsentlige øjeblikke af inspiration og storhed.
Hvis der nogensinde har været et tilfælde, som kunne understrege, at en fodboldkamp aldrig er færdig, før dommerens sidste fløjt lyder, er Champions League-mødet mellem Manchester og Bayern München nok et af de bedste eksempler på dette.
Mario Basler gav de bayerske giganter en tidlig føring, og for at være helt ærlig dominerede de det meste af kampen og burde have øget deres føring i flere tilfælde. Men Sir Alex Fergusons hold har aldrig forstået at stoppe, mens legen er god, og hvis live-betting havde været tilgængeligt dengang, ville det have været et fantastisk in-play-valg til at gøre et comeback.
Den tyske legende Lothar Matthäus var et stort smil, da han sad på bænken udskiftet mod slutningen af kampen. Champions League var det eneste store stykke metal, som Bayern Münchens anfører ikke havde vundet, og han var kun øjeblikke væk fra at løfte trofæet, da den ikoniske italienske dommer, Pierluigi Colina, så på sit ur, mens det 90. minut nærmede sig, og tilføjede kun tre minutters overtid.
Ingen kunne have forudsagt, hvad der ville ske nu. United fik hjørnespark, og selv den gigantiske danske målmand Peter Schmeichel løb op i modstandernes målfelt. David Beckham sparkede bolden ind, Samuel Kuffour headede den ud af feltet, og da Ryan Giggs skød bolden tilbage ind i feltet, stod Teddy Sheringham klar til at udligne.
På vej mod formodet forlænget spilletid, vandt the Red Devils endnu et hjørnespark i de døende sekunder. Beckham skød det igen, Sheringham headede videre, og Ole Gunnar Solskjærs fremstrakte støvle fandt igen vej til nettet. På tre fantastiske minutter havde Manchester United snuppet Champions League-sejren fra Bayern Münchens kløer.
Mens der aldrig har været mangel på mindeværdige Champions League-finaler, ville mødet i 2005 mellem Liverpool og AC Milan, som fandt sted i Istanbul, have været særligt husket, hvis det kun var adrenalin og spænding på sædekanten, der spillede en rolle.
Da Paolo Maldini, som uden sammenligning er den største og mest populære venstre back gennem tiden, åbnede med en scoring i kampens første minut, så det ud som om, at skæbnen var på italienernes side. Da føringen blev øget til 3-0 med en dobbeltsalve af mål af Hernan Crespo lige inden halvleg, så det ud som om, at jobbet var udført, og at Milan ville være det fejrende hold efter det sidste fløjt.
En ting, som Maldini og co. dog sandsynligvis ikke havde beregnet, var, at selv med tre mål bagud ville Liverpool ikke opgive kampen, før der var fløjtet af.
Rafa Benitez ændrede på stillingen omkring halvvejs i kampen, tilpassede taktikken og pressede Steven Gerrard frem i en mere offensiv rolle på midtbanen. De Rødes kaptajn lavede herefter en af de mest ikoniske opvisninger i sin karriere og satte gang i et spektakulært comeback for sit hold.
Som bevis for, at et enkelt øjebliks inspiration kan ændre dynamikken i en kamp, tog Gerrard ansvar og scorede et mål på hovedstød i det 56. minut, hvilket genskabte håbet blandt holdkammeraterne.
Det øjeblik var afgørende for Liverpool med et lav skud fra Vladimir Smicer, som reducerede stillingen med endnu et mål blot to minutter senere. Da der var spillet en time, blev Gerrard fældet i straffesparksfeltet og fik tilkendt et straffespark, som Xabi Alonso scorede på fra pletten og dermed færdiggjorde seks øjeblikke af absolut galskab.
Ingen af holdene kunne score det afgørende mål i den ordinære spilletid eller i de 30 minutters forlængede spilletid, hvor den fuldstændige udmattelse var tydelig blandt spillerne på begge hold. I sagens natur var det straffesparkslotteriet, der endte med at afgøre udfaldet af kampen.
Liverpool stod tilbage som sejrsherrer, og den polske målmand Jerzy Dudek var helten mellem målstængerne, men det ville aldrig være kommet dertil, hvis ikke Gerrard havde genantændt flammen for sit hold.
I det meste af det seneste årti har spanske hold været dominerende i Champions League, og Real Madrid har særligt ofte været at finde i toppen af bettingsidernes lister som favoritter til at løfte trofæet hver sæson. Det er trods alt den klub med den mest succesfulde historie i turneringen gennem årene, og i 2014 var der mulighed for at løfte trofæet for en hidtil uset 10. gang.
Ikke desto mindre var 2014 også et spektakulært år for deres rivaler i den anden ende af byen. Atletico Madrid havde allerede formået at bryde Real Madrid og Barcelonas duopol i La Liga, da de slog begge hold i kampen om mesterskabet.
Den argentinske træner Diego Simeone og hans fysisk stærke hold stod nu til at kunne vinde den største pokal i europæisk fodbold, hvis de kunne slå Real Madrid endnu engang.
Som den første Champions League-finale med to hold fra samme by, så det ud som om, at halvdelen af befolkningen i den spanske hovedstad havde taget den ikke så lange rejse hen til Estadio da Luz i Lissabon.
Men selv tusindvis af fans uden billetter var til stede for at se kampen på gigantiske skærme uden for stadion, blot for at opleve den magiske stemning.
På trods af et tidligt tilbageslag af Diego Costa, som måtte humpe fra banen i skadet tilstand blot få minutter inde i kampen, bevarede Atletico fatningen og forsøgte at score på dødboldsituationer. I sådan en situation headede Diego Godin dem til føring før halvlegen.
De modstod bølge efter bølge af Real Madrid-angreb ledet af Cristiano Ronaldo og Gareth Bale i anden halvleg, da en pause i kampen opstod og sejren syntes at være hjemme.
Tiden var gået, da Real Madrid fik tilkendt et hjørnespark, som anfører Sergio Ramos, scorede på, hvilket betød at kampen gik ind i forlænget spilletid, og han reddede dagen for sit hold på lige præcis det rigtige tidspunkt.
Atletico blev helt og aldeles knust, og i den følgende periode faldt de helt sammen. Bale, Marcelo og Ronaldo scorede tre mål, som tog pokalen hjem til Real i overtiden, men Ramos var uden tvivl kampens helt.
Hvad vil vi huske VM 2022 for?
Statistikker VM 2022 – afrunding
Nye VM-rekordholdere 2022
Optakt - VM-finalen 2022
Danskere på All Star-hold til slutrunder
