Den bagerste mand på et fodboldhold er også den mest udsatte, men han har også chancen for at blive den største helt i kraft af store redninger og kampafgørende aktioner.

I denne artikel hylder vi 10 af verdens bedste målmænd, der har været en del af fodboldspillet i løbet af historien, og selvom det som altid er svært at sammenligne forskellige perioder, gør vi et forsøg.

Ti af historiens bedste målmænd

10: Edwin van der Sar

9:  Oliver Kahn

8: Peter Shilton

7: Manuel Neuer

6: Dino Zoff

5: Iker Casillas

4: Peter Schmeichel

3: Gianluigi Buffon

2: Gordon Banks

1: Lev Yashin

 

10: Edwin van der Sar

Allerede i en ung alder begyndte den hollandske keeper at markere sig i Ajax, og i løbet af sine ti år som en del af førsteholdet i Amsterdam-klubben blev det til fire mesterskaber samt triumfer i både UEFA Cup’en og Champions League. Han var en af tidens bedste i spillet med fødderne, og med hans næsten to meter var han også en faktor i luften. Opholdene i Serie A og Premier League viste, at han kunne begå sig i flere ligaer, og særlig hans år i Manchester United vil blive husket som topklasse. Indstillede karrieren som 40-årig efter en imponerende karriere, der blandt andet bød på 130 landskampe, otte nationale mesterskaber og tre europæiske trofæer.

9:  Oliver Kahn

Det tyske målmandsmonster Oliver Kahn huskes især for hans fantastiske VM-slutrunde i 2002, hvor han som anfører og sidste skanse førte et middelmådigt tysk landshold hele vejen til 2010. Men målmanden leverede også store præstationer gennem 14 sæsoner som førstekeeper hos Bayern München. Kahn blev i sin tid flere gange kåret som verdens bedste målmand, og han kan se tilbage på en karriere, der bød på otte tyske mesterskaber og 86 landskampe. Den tyske musikgruppe Die Prinzen har skrevet en sang om målmanden.

8: Peter Shilton

Det er få fodboldspillere forundt at runde mere end 1.000 officielle fodboldkampe, men denne bedrift nåede Peter Shilton i sin tid som aktiv. Den engelske gentleman spillede på seniorplan i 30 år fra 1966 til 1997 og nåede at repræsentere flere forskellige klubber. Samtidig spillede han 125 A-landskampe for England, hvilket i mange år var rekord. 10 gange i løbet af sin karriere blev han udvalgt til Årets Hold i den bedste engelske række.

Find odds på Premier League her! 

7: Manuel Neuer

Han er stadig aktiv, men Manuel Neuer er ved at udvikle sig til en af tidernes bedste målmænd. Den 31-årige tysker er en komplet keeper, der både besidder teknik, fysisk styrke og stærke reflekser. Siden 2011 har han været en vigtig mand for Bayern München, som han har vundet fem mesterskaber med, og også det tyske landshold har nydt godt af keeperen, der har tjent sit land i 74 landskampe med VM-titlen i 2014 som det absolutte højdepunkt.

6: Dino Zoff

I 1973 blev Dino Zoff nummer to i kåringen af verdens bedste fodboldspiller, og den italienske målmand var da også en topspiller af rang gennem en periode på mere end 20 år. Hans bedste tid var de 11 år i Juventus, som han vandt seks mesterskaber med, men han huskes også for de store bedrifter på det italienske landshold. I alt blev det til 112 landskampe og en sejr ved VM i 1982.

5: Iker Casillas

Fem spanske mesterskaber. Tre Champions League-titler. Et verdensmesterskab. To europamesterskab. Og et hav af individuelle priser samt 170 optrædener i Champions League samt 167 landskampe. Tallene taler for sig selv, når det handler om Iker Casillas, der i skrivende stund har været aktiv på topplan i næsten 20 år. Han fik ikke lov at afslutte karrieren i sin hjerteklub Real Madrid, men han har en stor plads i både klubbens historie og i den internationale fodboldverdens bevidsthed.

via GIPHY

4: Peter Schmeichel

Den danske legende var en fremragende keeper gennem næsten ti år i Manchester United, og i landsholdsregi er han en af de største personligheder, dansk fodbold har opfostret. I 1990’erne rangerede han som en af de bedste keepere i verden, og han var en del af det næsten uovervindelige Manchester United-hold, der vandt fem mesterskaber fra 1992 til 1999, hvor det også blev til en historisk Treble-triumf. En væsentlig årsag til at Danmark vandt EM i 1992 og med 129 landskampe den spiller, der har repræsenteret sit land flest gange.

3: Gianluigi Buffon

Det er intet mindre end et nationalt ikon, der stadig vogter målet for Juventus og Italien – og gør det på højt niveau. Den snart 40-årige italiener har været blandt verdens bedste målmænd i mere end ti år, og han har vundet alt, hvad der kan vindes – pånær Champions League-trofæet. Siden skiftet til Juventus i 2001 har han været en del af verdenseliten, og hans store passion og vindergén har drevet ham langt. Med 171 A-landskampe på sit cv er han et unikum i fodboldhistorien, og italienerne vil begræde den dag, han ikke længere er en del af dagligdagen i Serie A. Vinder han og Juventus den italienske Scudetto igen i år, giver det odds 1.85.

2: Gordon Banks

Verdensmesteren fra 1966 havde sin største stund i fodboldhistorien i 1970, da England mødte Brasilien ved VM i 1970. Brasilien vandt kampen 1-0, men huskes for Gordon Banks utrolige redning på Pelés hovedstød. Redningen er blevet kaldt ”save of the century” og hænger uløseligt sammen med historien om Gordon Banks. Den engelske målmand var dog mere end den ene redning, for han blev af FIFA kåret til verdens bedste målmand hele seks gange, og hans 73 landskampe for England vidner også om en stor karriere.

1: Lev Yashin

Gennem 20 år var Lev Yashin en sikker målmand for Dynamo Moskva, og også for Sovjetunionens landshold var ’Den sort panter’ en evig helteskikkelse. Yashin er berømt for at have reddet mere end 150 straffespark i sin karriere, og han er den eneste målmand, der nogensinde har vundet Ballon d’Or som verdens bedste fodboldspiller. Den russiske legende døde i 1990, men er blevet hædret adskillige gange – blandt andet med en statue i Moskva. En stor personlighed og en målmand, hvis lige man næppe kommer til at se igen.

 

*Credits: artiklens billede tilhører Bippa/Associated Press

Først publicereret d. 21. oktober 2017

Læs også

Hvad vil vi huske VM 2022 for?

Statistikker VM 2022 – afrunding

Nye VM-rekordholdere 2022

Optakt - VM-finalen 2022

Danskere på All Star-hold til slutrunder