AC Horsens vs. Sønderjyske

Horsens kan afgøre sagerne selv i håbet om at sikre sig overlevelse, men først skal de slå Sønderjyske, som er deres nærmeste forfølger. Forspringet vil dermed være på 7 point. En uafgjort kan også gøre det for Horsens.

Hvis Horsens vinder, er Sønderjyske for alvor involveret i nedrykningsdramaet. Det vil derfor være meget bemærkelsesværdigt, hvis vi ser et passivt og forsvarende Sønderjyske-mandskab. De kan ikke bruge andre resultater end en sejr.

Riddersholm er nødt til at indstille de helt store kanoner og blæse til angreb, hvis det skal lykkes for dem at holde liv i muligheden om overlevelse inden sidste runde i nedrykningsslutspillet.

Sønderjyske må dog anerkende, at størstedelen af nedrykningsslutspillet har været ligesom en cykeltur i stiv modvind og opadbakke. Meget tyder på, at Sønderjyskes løb er kørt.

Det bliver et drama uden lige og en herrefight, som bestemt ikke er egnet for små børn. Kampen ender uafgjort til odds 3.50.

Kamptidspunkt: søndag kl. 16:00

 

Vejle vs. AGF

Et større puslespil skal gå op i en højere enhed, hvis Vejle skal sikre sig overlevelse.

Hvis overlevelsen skal sikres, skal de vinde deres to resterende kampe og håbe på, at Horsens og Sønderjyske spiller uafgjort i denne runde. Desuden skal Horsens tabe deres sidste kamp eller spille uafgjort, men så bliver målscoreren afgørende.

Vejle har dog nok mest fokus på at indhente Sønderjyske, så de skal møde det dårligste hold i den anden pulje, som højst sandsynligt bliver Hobro.

Vejle kan med stor sandsynlighed sagtens gå hen og vinde, eftersom AGF har sikret sig førstepladsen i puljen. David Nielsen kommer derfor til at spare nogle spillere og ryste posen inden opgøret, hvilket kommer til Vejles fordel.

Vejle vinder, og begge hold kommer til at score til odds 4.80. Et lille gave-odds i min optik.

Kamptidspunkt: søndag kl. 18:00

 

Hobro IK vs. Vendsyssel FF

Det er en realitet, at Hobro og Vendsyssel skal ud i nedrykningsdramaet. Men spørgsmålet er, om Vendsyssel kan holde Hobro bag sig og sikre, at de skal møde det dårligste hold fra den anden pulje.

Det ser godt ud for Vendsyssel, da de er 5 point foran Hobro med to kampe tilbage af puljekampene i nedrykningsslutspillet.

Vendsyssel har også haft mere tur i den end Hobro. Vendsyssel har således ikke tabt i fire kampe, hvilket umiddelbart kan blive til fem, eftersom Hobro virkelig har måttet bide i det sure æble i flere omgange på det seneste.

I det sidste indbyrdes opgør blev det en målrig affære, hvor Hobro fik udlignet til 3-3 til allersidst. Målrigt bliver det med sikkerhed igen, da Hobro skal satse offensivt uanset hvad, hvilket kommer til at skabe noget usikkerhed bagud.

Der bliver scoret over 2.5 mål til odds 2.30.

Kamptidspunkt: mandag kl. 12:00

 

Randers FC vs. AaB

Randers er rigtig godt stillet i forhold til at sikre sig førstepladsen i nedrykningspulje 2. De er seks point foran AaB på andenpladsen.

Meget skal derfor gå galt, hvis Randers ikke skal ende på førstepladsen. Skulle Randers dog tabe deres to resterende kampe og AaB vinde deres to kampe, rykker AaB forbi Randers, da målscoreren er bedre hos nordjyderne.

AaB har længe været en slagen kriger. De har haft problemer over hele linjen igennem hele slutspillet. Det kommer ikke til at ændre sig mod Randers, som bare har mere slagkraft end AaB for tiden.

Randers vinder derfor til odds 2.35. Den er næsten ligeså sikker som amen i kirken. Det kan umiddelbart godt gå hen og blive en målrig kamp, så hold øje med live betting-mulighederne.

Kamptidspunkt: mandag kl. 14:00

 

FC Nordsjælland vs. FC København

Nordsjællands youngguns har i deres seneste indbyrdes opgør mod FCK virkelig gjort det svært for de måske-kommende-mestre.

Løverne fra FCK er blevet tæmmet lidt for ofte mod Nordsjælland. Man skulle næsten tro, at Nordsjælland har en sekundær beskæftigelse som løvetæmmere. Løverne skal udnytte Nordsjællands store individuelle fejl, hvis de ikke endnu engang skal ende i løvebur.

FCK er dog godt og grundig på sejrkurs efter at have sat ulvene fra Midtjylland på plads i ugens løb med en 3-0-sejr.

Det må give FCK ekstra luft under vingerne, derfor kommer de til at nedlægge Nordsjælland i samlet folk, selvom de får det svært på kunststofbanen i Nordsjælland. FCK vinder til odds 2.05.

Kamptidspunkt: mandag kl. 16:00

 

FC Midtjylland vs. Brøndby IF

På mandag får vi en lille fornemmelse af, hvordan Landspokalfinalen måske kommer til at forløbe, når Midtjylland og Brøndby tørner sammen i ligaen.

Midtjylland fik ørene i maskinen mod FCK og har derfor ikke plads til flere fejltagelser, hvis de skal kunne bevare presset på FCK.

Midtjylland var dog i samme situation sidste år i ligaen, og der endte de med at blive mestre. Det vil derfor være forkert at undervurdere Midtjylland igen.

Tabellen lyver ikke, og derfor kommer Midtjylland til at passere hen over Brøndbys hullede forsvar. De kommer til at straffe Brøndby. Omvendt har Brøndby stadig en masse offensiv kvalitet, som i tide og utide kan komme til at blomstre.

Derfor vil følgende væddemål være aktuelt: Midtjylland vinder, og begge scorer til odds 3.10  

Kamptidspunkt: mandag kl. 18:00

 

Esbjerg fB vs. OB

Esbjerg kan sætte sig solidt på tredjepladsen, hvis de slår OB, som er deres nærmeste konkurrent i forhold til tredjepladsen med kun ét point bagefter.

Esbjerg har imponeret alt og alle i slutspillet. De nåede på yderste mandat at komme med i mesterskabsslutspillet, og nu ligger de til at vinde bronze. Det kunne gå hen og blive en lille eventyrhistorie for vestjyderne.

De fleste tror dog på OB, også selvom de på det seneste har haft lidt spillemæssige problemer. Esbjerg rider på en større bølge end OB, og Blue Water Arena er gået hen og blevet et fort.

Esbjerg vinder kampen til odds 2.95.

Kamptidspunkt: tirsdag kl. 19:00

 

Odds online og find et utal af andre spændende Superliga-odds, som du eventuelt skulle finde interessante

Om forfatteren
Af
Lasse

Lasse er freelance sportsskribent og stor sportsentusiast, som primært specialiserer sig inden for fodbold og esport. Generelt interesserer han sig inden for alt slags sport, men i øjeblikket har han kastet sin kærlighed på esport, som bare vokser og vokser. 

I 6 år har han kommenteret +600 fodboldkampe, hvor det er blevet til utallige fodboldkampe i Bundesligaen, Serie A, Europa League, Champions League og Superligaen, så han besidder et bredt og dybt kendskab til flere fodboldligaer. 
 

Læs også

Hvad vil vi huske VM 2022 for?

Statistikker VM 2022 – afrunding

Nye VM-rekordholdere 2022

Optakt - VM-finalen 2022

Danskere på All Star-hold til slutrunder