Hobro IK vs. FC Midtjylland

Peter Sørensens ankomst i Hobro har givet Hobro-spillerne fornyet energi, som i den grad også lignede et hold, som kunne bruge lidt luftforandring. Siden Peter Sørensen overtog trænerposten, har Hobro spillet to kampe og ikke tabt nogen af dem.

På fredag venter dog Peter Sørensens hidtil største udfordring, når mesterskabskandidaterne fra FC Midtjylland skal på besøg i skoven. De midtjyske ulve søger genoprejsning mod Hobro, efter de mistede vigtige point i topstriden, da de i mandags spillede uafgjort mod Nordsjælland.

888sport banner

Hobro får en afsindig travl dag på kontoret, hvis de skal hive et brugbart resultat hjem mod Midtjylland.

Det bliver et kompakt Hobro-mandskab mod et angribende Midtjylland-mandskab. Derfor vinder Midtjylland selvom, de i handicap format starter med at være bagud 1-0. Dette giver odds 2.23.  

Kamptidspunkt: fredag kl. 19:00.

 

Vejle vs. Vendsyssel FF

En bundgyser står for døren i Superligaen. Vejle er blevet ladt i stikken af Sormani, som har fratrådt sin stilling som træner med øjeblikkelig virkning. Vejles nye romanske træner, Constantin Galca, har fået tjansen som redningsmand. Vejle mangler umiddelbart ikke energi i kampene, men mangler derimod heldet og den sidste skarphed. Kommer dette mon mod Vendsyssel på lørdag?

Det vil være et rigtig godt tidspunkt for Galca at starte ud med sejr, især fordi Vendsyssel er Vejles direkte konkurrent om nedrykning.

Vendsyssel er dog i en bedre stime end Vejle, eftersom de formåede at gøre det, som Vejle ikke formåede – nemlig at få point i Telia Parken.

Marginalerne kommer til at afgøre denne kamp, da den betyder alt for begge mandskaber i forhold til nedrykning – ingen af holdene er villige til at miste point i denne nedrykningsduel. Det bliver derfor en uafgjort, som giver odds 3.35.

Kamptidspunkt: lørdag kl. 16:00.

 

Randers FC vs. AC Horsens

Vinderen af denne kamp kan for alvor stadig øjne sig en mulighed for at komme i top seks med kun én runde tilbage efter denne runde.

Horsens og Randers er a point, og derfor burde en uafgjort ikke være nogen mulighed for nogle af holdene – det er vind eller forsvind.

Det bliver en herrefight ud over alle grænser, især fordi begge hold leverede en jammerlig indsats i sidste runde – i hvert fald ifølge deres trænere. Og der er utroligt meget på spil. Begge hold kommer derfor ud med en helt anden indstilling, når kampen bliver fløjtet i gang. Der kommer til være ild i øjnene på samtlige 22 spillere på banen.

Det bliver en svær kamp at forudsige, da vi kommer til at se to meget taktisk indstillede mandskaber. Bookmakeren tror dog mest på en Randers-sejr, hvilket giver odds 1.87.

Kamptidspunkt: søndag kl. 12:00.

 

Sønderjyske vs. Esbjerg fB

Sønderjyskes skæbne er blevet afgjort, selvom de i sidste runde var overbevisende i deres 3-0 mod Randers. Sønderjyske skal nu forsøge at ende så højt i tabellen som muligt, så de har mulighed for at vælge, hvilken nedrykningsgruppe de vil i.

Det kræver dog en sejr mod et Esbjerg-mandskab, som er én sejr fra at sikre sig en plads i top seks. Den vil de nok gerne have sikret hurtigst muligt, så ingenting er overladt til tilfældighederne i sidste spillerunde.

Kan Sønderjyske gentage sidste rundes åbenbaring, hvor de med enorm energi og spillelyst nedlagde Randers? Det er måske lidt for tidligt at sige, at skuden er vendt for sønderjyderne, men troen er i hvert fald vendt tilbage for en stund i Haderslev. 

De fleste tror på Sønderjyske, som giver odds 2.35. En Esbjerg-sejr giver odds 3.15.

Kamptidspunkt: søndag kl. 14:00.

 

FC Nordsjælland vs. FC København

FC Nordsjælland har altid været lidt af en skræmmemodstander for FCK – især efter sidste sæson, da de snuppede bronzemedaljerne for næsen af FCK. Og det bliver bestemt ikke nemmere for FCK, når de skal spille på kunstgræs. Det noget andet at spille på kunstgræs, hvilket klart er en fordel for Nordsjællands hurtige pasningsspil.

Nordsjælland har brug for en sejr eller uafgjort, hvis de vil forblive i top seks. Det bliver et tændt Nordsjælland-mandskab, som skal forsøge at lege med løverne i manegen. Det gjorde de med ulvene i sidste runde – kan de gentage det mod FCK?

FCK har altid haft det svært i det nordsjællandske – derfor hiver Nordsjælland denne gang sejren i land, hvilket giver odds 3.25.    

Kamptidspunkt: søndag kl. 16:00.

 

Brøndby IF vs. AaB

Det flaskede sig hverken for Brøndby eller AaB i sidste runde. Derfor er der lagt op til en gyser, når AaB gæster Brøndby i en direkte duel om top seks.

AaB kan med en sejr rykke forbi Brøndby og eventuelt sende dem udenfor top seks, hvis andre resultater ikke går Brøndbys vej. Omvendt kan det ende helt galt for AaB, hvis de skulle løbe ind i et nederlag, eftersom tingene ikke længere vil blive overladt til dem selv.

Kan Brøndby vise format og niveau, når det virkelig gælder? Presset og forventningerne er kæmpe store til de blågule.

De fleste tror også på en Brøndby-sejr, hvilket giver 1.90, men som vi har været vidne til i hele sæsonen, så slår holdene hinanden på kryds og tværs, hvor placeringer har været underordnet.

Kamptidspunkt: søndag kl. 18:00.

 

AGF vs. OB

OB tog et kæmpe skridt i forhold til at sikre sig en plads i top seks, da de slog Brøndby i sidste runde. En uafgjort er nok for OB, men de skal bestemt ikke tro, at de får serveret en uafgjort på et sølvfad, da AGF har brug for en sejr for at komme tilbage i det fine selskab. Skulle AGF løbe ind i et nederlag, ser det sort ud for aarhusianerne.

De kommer med alt, hvad AGF-motoren kan trække, imod OB. En sejr skal der til – alt andet er uacceptabelt, hvis de vil i top seks. En AGF-sejr giver odds 3.19, og de er underdogs.

Kamptidspunkt: mandag kl. 19:00.

Du kan også nyde godt af en masse fodbold betting på nettet.

Om forfatteren
Af
Lasse

Lasse er freelance sportsskribent og stor sportsentusiast, som primært specialiserer sig inden for fodbold og esport. Generelt interesserer han sig inden for alt slags sport, men i øjeblikket har han kastet sin kærlighed på esport, som bare vokser og vokser. 

I 6 år har han kommenteret +600 fodboldkampe, hvor det er blevet til utallige fodboldkampe i Bundesligaen, Serie A, Europa League, Champions League og Superligaen, så han besidder et bredt og dybt kendskab til flere fodboldligaer. 
 

Læs også

Hvad vil vi huske VM 2022 for?

Statistikker VM 2022 – afrunding

Nye VM-rekordholdere 2022

Optakt - VM-finalen 2022

Danskere på All Star-hold til slutrunder