Der har været gang i butikkerne rundt omkring i de danske superligaklubber. Det bliver interessant at følge, hvordan de forskellige indkøb og salg får indflydelse på klubbernes placering, når grundspillet slutter.

Tilbage i januar kom jeg med et bud på, hvordan top-6 eventuelt kunne komme til at se ud. Nu er det så tid til at lave en opfølgning og en mulig opdatering af top-6, da transfervinduet kan have stor indflydelse på superligaklubbernes niveau i foråret.

888sport banner

I min forrige artikel: ”Superliga: Hvem ender i top-6? Del 1” så min top-6 således ud:

Efter transfervinduet er lukket i, og klubberne har forsøgt at styrke deres respektive trupper, er jeg stadig overbevist om at de første fire klubber, FCK, Midtjylland, Brøndby og OB, er at finde i top-6, når grundspillet er slut. Primært af den årsag at disse klubber har formået at holde på deres stærkeste spillere, samt hentet nogle markante forstærkninger.

Efter transfervinduet ser mit bud på en top-6 således ud:

-    

 

FCK og FC Midtjylland

FCK er klare favoritter til at snuppe mesterskabet. De har formået at holde på alle deres stjerner som Robert Skov, Viktor Fischer, Ankersen, Boilesen og N’Doye. Selvom der har været flere bud på Robert Skov, har FCK afvist blankt.

FCK har fået styrket truppen, da de blandt andet har sikret sig det tidligere United-talent, Guillermo Varela, og det kroatiske midtbanetalent, Robert Mudražija, som er erstatning for Gregsus. Det er et FCK-mandskab, som har oprustet sig til mesterskabskampen mod Midtjylland.

Midtjylland har overraskende kunnet holde på topscorer, Onuachu. Paul Onuachu var ellers blevet rygtet væk i stor stil i flere omgange i dette transfervindue.

Generelt har Midtjylland kunnet holde på samtlige spillere i deres start-ellever, hvilket er et vigtig skridt på vejen, hvis man vil kunne udfordre FCK i mesterskabskampen.

 

Brøndby

Brøndby har ligesom FCK og Midtjylland også haft sine stamspillere i kort snor i dette transfervindue. De har overraskende beholdt deres offensive es, Muktar, og deres polske skarpretter, Wilzcek. Det kan gøre en verden til forskel for Brøndby, at de har beholdt disse to spillere.

røndby er en af de superligaklubber, som har været mindst aktiv på transfermarkedet. Det er dog blevet til en markant forstærkning i form af Simon Hedlund fra Union Berlin.

 

OB

OBs trup er stort set uændret. Jacob Michelsen har stor tro til den nuværende trup, som også imponerede i slutningen af efteråret.

OB må have haft fokus på at gøre de nuværende relationer mellem spillerne endnu stærkere. Det kan tydeligvis godt gå hen og give pote at vise sin trup tiltro, ved ikke at hente en masse nye spillere.

OB sluttede overordnet efteråret stærkt af efter en forfærdelig start. De ligger i øjeblikket uden for top-6 – dog med et enkelt point op til Randers og AAB.

 

AGF

AGF er i denne omgang med i top-6, fordi de har imponeret på transfermarkedet med nogle stærke signings. De er kun fire point fra top-6 og med en tilføjelse af angriber, Patrick Mortensen, som i den grad har gjort sig positiv bemærket i udlandet og i Norge, kan det meget vel blive skarpretteren, som AGF længe har ledt efter.

Ellers har AGF fået tilføjet forsvarsklippen, Frederik Tingager, og forsvarstalentet, Munksgaard, fra Midtjylland. Lidt overraskende har de også sikret sig Liverpools målmandstalent, Kamil Grabara.

Det bliver spændende at se, om David Nielsen kan nå at få etableret sine nye spillere i sin spillestil, så de kan hjælpe til i kampen om at nå top-6. Hvis AGF skal nå top-6, skal de forbedre deres offensiv og defensiv. Netop dette virker opnåeligt, hvis altså de nye spillere træder i karakter fra dag ét, men er det for meget at forvente? Det må tiden vise.

 

AAB

AAB har kørt samme transfertaktik som OB. Jacob Friis og trænerteamet må have stor tiltro til spillernes og holdets evner, siden de ikke har hentet nogle nye spillere.

Spørgsmålet er bare, om AABs trup er bred nok? De har primært mange unge i kulissen, hvis nogle spillere fra deres startelleveren skulle blive skadet. Kan de mon løfte opgaven? Tvivl vil man nok altid have til de unge, indtil de har bevist det modsatte.  

For at nå top-6 skal AAB forbedre deres hjemmebanestatisk i forhold til i efteråret, hvor det kun blev til to sejre og to uafgjorte ud af ni mulige. De er det dårligste hjemmebanehold i Superligaen. AAB er dog det andet bedste udebanehold efter FCK, så vægtskålene er i indbyrdes balance i forhold til deres udebane- og hjemmebanestatisk.

 

Disse hold har også en chance

Esbjerg, Horsens, Nordsjælland, Sønderjyske og Randers har alle stadigvæk en potentiel mulighed for at nå top-6.

Vi havde nok forventet, at Esbjerg ville hente flere spillere, men deres målsætning er bare at overleve i Superligaen, og det har de spillermateriale til. De har dog ikke spillermaterialet til top-6. Det vil kun være en kæmpe bonus for Esbjerg at nå top-6, hvilket dog bestemt er aktuelt, som stillingen er i øjeblikket.

Sønderjyskes chance for at nå top-6 er steget en del efter dette transfervindue. De har foretaget nogle interessante signings. Blandt andet tilgangen af den tidligere FCK’er, Danny Amankwaaa og angriberen, Rojas fra Heerenveen, kan kun bidrage positivt til Sønderjyskes spil.

Den nye træner Glen Riddersholm skal dog have mere tid, før Sønderjyske kan høste frugterne af Riddersholms spillestil. Derfor når de højst sandsynligt ikke top-6 i denne omgang.

Bo Henriksen formåede sidste år til alles store overraskelse at sikre Horsens en plads i top-6 trods manglende spillermateriale. Alligevel fik han udnyttet spillernes fulde potentiale. Dette kan sagtens gentage sig i år. Bo Henriksens drenge skal derfor ikke undervurderes.

Nordsjælland kan glæde sig over, at Hjulmand ikke blev solgt. Hjulmands tilstedeværelse er afgørende for Nordsjællands succes i foråret. The young-guns skal være mere stabile, hvis de skal nå top-6. Derfor er det lidt bemærkelsesværdigt, at Nordsjælland ikke har hentet et par rutinerede profiler, som de unge stjernefrø kan læne sig lidt op ad. Det kommer til at koste på den ene eller anden måde.

Randers har genfundet de gamle Randers-dyder, og derfor ligger de også på en sjetteplads. Det bliver dog kun en midlertidige position. De har ikke kunnet forstærke sig grundet økonomiske udfordringer. Derfor bliver de pressede, hvis skader indtræffer. Sammenlignet med de andre ni hold har Randers umiddelbart den svageste trup, hvilket gør, at de kommer til at ende uden for top-6.

Om forfatteren
Af
Lasse

Lasse er freelance sportsskribent og stor sportsentusiast, som primært specialiserer sig inden for fodbold og esport. Generelt interesserer han sig inden for alt slags sport, men i øjeblikket har han kastet sin kærlighed på esport, som bare vokser og vokser. 

I 6 år har han kommenteret +600 fodboldkampe, hvor det er blevet til utallige fodboldkampe i Bundesligaen, Serie A, Europa League, Champions League og Superligaen, så han besidder et bredt og dybt kendskab til flere fodboldligaer. 
 

Læs også

Hvad vil vi huske VM 2022 for?

Statistikker VM 2022 – afrunding

Nye VM-rekordholdere 2022

Optakt - VM-finalen 2022

Danskere på All Star-hold til slutrunder