Superliga-klubbernes aktivitet i vinterens transfervindue, er meget afhængig af deres placering i tabellen, truppens skadessituation og ikke mindst mulige afgange. I 2020 er vinterens transfervindue sat til at begynde d. 05-31 januar.

Vi har gravet lidt i arkiverne og fundet frem til 10 af de bedste tilgange i vinterens transfervindue. Alle de pågældende navne har i hvert fald sat deres aftryk på Danmarks Superliga-fodbold.

 

1. Simon Hedlund - fra Union Berlin til Brøndby (18/19)

Brøndby gjorde sig lidt af et scoop sidste år, da de hentede svenske Simon Hedlund fra Union Berlin i 2. Bundesliga. Den dynamiske og aggressive frontløber, har vist sin kvaliteter siden hans begyndelse i Brøndby.

Han er blevet en toneangivende og markant skikkelse ikke bare i Brøndby, men i hele Superligaen. Og derfor er Hedlund med på denne liste.

 

2. Viktor Fischer – fra Mainz til FCK (17/18)

Viktor Fischer manglede i nogle år kontinuerlig spilletid, efter han forlod Ajax tilbage i 2016. Dette havde FCK selvfølgelig været opmærksomme på, og gjorde derfor et forsøg på at hente den danske komet hjem til DK.

I sidste ende lykkedes det FCK at hente den stjernefrøet, selvom niveauet i Superligaen var et stykke under Fischers kvaliteter, hvilket han i flere omgange indtil videre har bevist. Ham kommer FCK ikke til at kunne holde på for evigt.

 

3. Robert Skov -fra Silkeborg til FCK (17/18)

Robert Skov behøves ingen større introduktion. FCK må stadig fryde sig over tilgangen af Skov fra Silkeborg, eftersom det skulle vise sig, at han blev den mest scorende spiller i en Superliga-sæson med 29 mål og en afgørende faktor for FCK’s mesterskab.

Han var det sikreste valg på denne liste, og kommer med tiden også på en masse andre lister. Dengang Skov dominerede den danske liga, var de aktuelle Superliga odds begejstret for den venstrebenet målræv, hvilket oddsene i Bundesligaen med tiden også kommer til.

 

4. Erik Sviatchenko – fra Celtic til Midtjylland (17/18)

Efter hans tilbagevenden til den danske Superliga, efter et stykke tid i den traditionsrige skotske klub, Celtic, har Sviatchenko i den grad været med til at føre Midtjylland til den ene store triumf efter den anden.

I 2020 kan han atter en gang føre Midtjylland til endnu en titel, de aktuelle fodbold betting odds, har i hvert fald et godt øje til Midtjylland, som i øjeblikket hviler på Superligaens førsteplads.  

Midtjylland kommer 100% til at skyde deres anfører afsted igen, han er for god til at spille Superliga, og derfor også en af de bedste vinter-tilgange i Superligaen.

 

5. Jens Stage – fra Brabrand til AGF (15/16)

Det er selvfølgelig ikke kun nok at rose FCK, når det kommer til Jens Stage, AGF skal således også have et par rosende ord med på vejen, eftersom det var dem, som hentede Jens Stage til klubben fra 2. divisionsklubben Brabrand.

AGF valgte klogt i at hente deres tidligere ungdomsspiller tilbage til klubben, for han bliver helt sikkert endnu flere penge værd, når han flyver fra reden i FCK. Det bliver dog først om et par år - på langsigt var det en genial investering af AGF, men selvfølgelig også lidt heldigt.

 

6. Bubacarr Sanneh – fra Horsens til Midtjylland (17/18)

Mange klubber var i flere omgange ude efter Horsens’ guldfugl, Bubacarr Sanneh, men det var Midtjylland som endte med at få Sannehs eftertragtet underskrift.

Han præsterede fra begyndelsen i Midtjylland, som om han havde spillet der i mange år. Det gik ikke ubemærket hen i flere europæiske klubber – han var og har nærmest altid været af en europæisk kaliber.

Ifølge flere rygter, kan Sanneh meget vel gøre comeback i Superligaen i 2020 – alt kan jo ske i fodbold.

 

7. Marc Dal Hende – fra Sønderjyske til Midtjylland (16/17)

Eftersom de fleste gik og troede, at Marc Dal Hende havde sin bedste fodboldtid i Sønderjyske og måske ville slutte sin karriere i det Sønderjyske, så forelsket Midtjylland sig i den solide og hårdtarbejdende venstreback.

Forelskelsen spredte sig relativt hurtigt, da Dal Hende forsatte med at bygge på, og var lige pludselig den bedste venstreback i Superliga og farligste forsvarsspiller i Superligaen. Det er delme godt set af Midtjylland. Han stryger selvfølgelig også ind på vores liste.

 

8. Kamil Wilczek – fra Carpi til Brøndby (15/16)

Alle var noget overrasket, da Brøndby i sin tid hentede en ukendt, polsk angriber i Italien. Var det mon atter et fejlkøb fra Brøndbys side i søgen efter en målfarlig angriber?

Men Kamil Wilczek skulle hurtigt vise sig at blive den herre, Brøndby havde ledt efter og mere til. Han har i samtlige sæsoner scoret et tocifret antal mål. I første halvdel af sæsonen 19/20, er han allerede oppe på 17 basser.  

En selvskrevet mand på denne liste.

 

9. Steen Grytebust – fra Ålesund til OB (15/16)

OB havde også snøren ude det transfervindue ligesom Brøndby. OB fik noget, der lignende en ordinær fisk på krogen, som efterfølgende skulle vise sig at være en kæmpe fisk, som ville gøre alle spillere i Superliga en del mindre målfarlige.

Steen Grytebust har i flere sæsoner været en af Superligaens bedste målmænd, og derfor må man bare rose OB for den vinter-tilgang.

 

10. Ludwig Augustinsson – fra IFK Göteborg til FCK (14/15)

Mange FCK-angribere er i dag nok glade for, at FCK i sin tid, hentede Ludwig Augustinsson til klubben i vinterens transfervindue i 2015.

Venstrebacken med et gudsbenådet indlægsben, viste sig hurtigt at være en klasse-signing, som bidrog til to mesterskaber, tre pokaltitler og deltagelse i Champions League med sin 37 assists.

 

Vi har selvfølgelig også en liste af boblere, som vi havde med i overvejelserne:

Johan Larsson (14/15) – fra Elfsborg til Brøndby

Niklas Backman (15/16) – fra DL Yifang til AGF

Robin Olsen (15/16) – fra PAOK Thessaloniki til FCK

Frederik Tingager (15/16) – fra Holbæk til OB

Casper Højer Nielsen (17/18) - fra Lyngby til AGF

 

*Credits: artiklens billede tilhører Francisco Seco/Associated Press

Om forfatteren
Af
Lasse

Lasse er freelance sportsskribent og stor sportsentusiast, som primært specialiserer sig inden for fodbold og esport. Generelt interesserer han sig inden for alt slags sport, men i øjeblikket har han kastet sin kærlighed på esport, som bare vokser og vokser. 

I 6 år har han kommenteret +600 fodboldkampe, hvor det er blevet til utallige fodboldkampe i Bundesligaen, Serie A, Europa League, Champions League og Superligaen, så han besidder et bredt og dybt kendskab til flere fodboldligaer. 
 

Læs også

Hvad vil vi huske VM 2022 for?

Statistikker VM 2022 – afrunding

Nye VM-rekordholdere 2022

Optakt - VM-finalen 2022

Danskere på All Star-hold til slutrunder