Premier League i 2019 bliver helt sikkert et historisk år. Det tyder det i hvert fald på. PL-spillerne fejrer det nye år med at levere forrygende fodboldunderholdning for alle pengene.

Everton vs. Leicester

Leicester lignede længe et stort julemirakel, da de slog både Chelsea og City. Holdet kom dog ned på jorden igen, da de overraskende tabte til bundholdet Cardiff. Nu gælder det så Everton, som bestemt ikke har haft meget at juble over i juletiden. De har kun vundet én kamp i hele december, hvilket ikke kan være tilfredsstillende for manager Silva Marco og hans tropper.

888sport banner

På papiret har Everton et solidt hold og burde ligge højere i tabellen, end de gør i øjeblikket. Spillerne skal finde et andet gear frem, hvis de skal sikre tre lune point mod Leicester.

Kun ét point skiller Everton og Leicester fra hinanden i tabellen. Derfor bliver det en tæt affære, hvor begge hold vil dø med støvlerne på for at sikre sig den første sejr i det nye år og komme højere op i tabellen. En uafgjort ville være oplagt – dette giver odds 3.50.   

Kampen fløjtes i gang på tirsdag kl. 13:30.

 

Arsenal vs. Fulham

Arsenal har nok taget ved lære efter opgøret mod Liverpool, hvor de blev banket tilbage til stenalderen med et 5-1-nederlag. Manager Emery og Arsenal-spillerne har forhåbentlig fået visket tavlen ren til det nye år og er kommet ovenpå nederlaget til Liverpool.

Der vil helt sikkert også vente tilskuerne en trodsreaktion fra Arsenals side, når Fulham gæster Emirates. Arsenal vil blæse til angreb og bevise, at de er et bedre hold, end de var mod Liverpool. Find oddsene på kampen her.

Find et odds-tilbud på kampen her

Kampen begynder på tirsdag kl. 16:00.

 

Cardiff vs. Tottenham

Sidste weekend løb Tottenham ind i et nederlag, som kom som et lyn fra en klar himmel. Det var en surrealistisk kamp. Grundet en rigtig skidt anden halvleg smed Spurs en 1-0-føring væk og endte med at tabe 1-3 til Wolves. Tottenham-spillerne virkede i anden halvleg uoplagte og langsomt opfattende – ligesom når man har forspist sig til en julefrokost.

Der bliver med stor sandsynlighed lavet om på Tottenhams indstilling, når de besøger grønsværen i Cardiff. De har ikke råd til at smide nogle point, hvis de ønsker at holde trit med Liverpool.

Cardiff kommer med en sejr i bagagen, hvor de på udebane slog Leicester. Cardiff har haft et blandet juleprogram, hvor der er blevet leveret nogle solide, men også sløsede, præstationer. De har brug for mere stabilitet, hvis de skal have forhåbninger om at blive i Premier League.

Tottenham tager sikkert nederlaget til Wolves med ophøjet ro. De skal med stor sandsynlighed nok vende tilbage på sejrskurs imod Cardiff. En Tottenham-sejr giver odds 1.50

Kampen begynder på tirsdag kl. 18:30.

 

Chelsea vs. Southampton

Chelsea har ikke været spillemæssigt overbevisende i julen, men alligevel har de hentet otte sejre i december måned. Disse sejre har dog været meget snævre, hvor de primært har vundet med ét mål. Chelsea plejer at køre afsted i mere overbevisende stil. Det virker som om, manager Sarri for tiden bruger taktikken back-to-basic, hvor en solid organisation skal sikre sejrene. Dette har virket upåklageligt i det tætpakkede juleprogram. Og så længe pointene tjekker ind på kontoen, kan Chelsea langsomt lægge på fra kamp til kamp – hvilket er en forsigtig og typisk spiller- eller manager-kommentar.

Modsat har Southampton ikke meget held med pointhøsten. Southampton hungrer i øjeblikket efter at få skrabet flere point sammen, så de kan komme væk fra den evigt truende nedrykningsstreg. The Saints skal forsøge at give Chelsea kamp til stregen. Det bliver en kamp, hvor Saints vil leve af standarder og bruge parkere-bussen-strategien. Desuden må holdet undvære den danske anfører, Pierre Emil Højberg, som er i karantæne efter sit røde kort mod City i sidste spillerunde. Han må derfor se kampen fra tilskuerpladserne.

Det bliver en tæt kamp, hvor tilfældigheder kan afgøre udfaldet. Et odds på et totalt antal mål på under 2.5 giver odds 2.55.

Kampen begynder på onsdag kl. 20:45.

 

Newcastle vs. Manchester United

Velkommen tilbage til det gamle Manchester United – altså det, som man kan huske fra Alex Fergusons tid. Eller er det for tidligt at påstå det? Der er i hvert fald nogle tendenser i de seneste 3 kampe, hvor det er blevet til overbevisende sejre: 4-1, 3-1 og 1-5. Det er utroligt, hvad det har betydet for United at få Solskjær. Det er som at se køer komme på græs – fuldstændig ustyrlige og fulde af begejstring.  

I det nye år hedder Uniteds første udfordring Newcastle. Newcastle har haft en problemfyldt jul med dårlige præstationer og få point. Det vil Newcastle med sikkerhed forsøge at ændre på mod United. Det kan dog gå hen og blive et grimt syn for Newcastle, hvis de ikke stepper op. For United holder sig bestemt ikke tilbage mere – de vil også have en bid af Premier League-kagen.

En United-sejr giver odds 1.60, og et eventuelt resultat på 0-3 giver odds 11.50.

Kampen begynder på onsdag kl. 21:00.

 

Manchester City vs. Liverpool

Kampen mellem City og Liverpool kan betragtes som årets første store kamp, da vi kun er et par dage inde i det nye år, og to tophold møder hinanden. Sikke en fantastisk kamp vi bliver forkælet med så tidligt på året.

Førstepladsen mod andenpladsen i Premier League. Der findes kun få andre storkampe i verden, som kan måle sig med kampe som disse. Nu får vi måske svaret på hvilket hold, som egentlig er det bedste i Premier League i øjeblikket. Ifølge tabellen er det Liverpool, som er bedst. Men er det i virkeligheden City, selvom de er få point efter Liverpool?

Underholdende og tæt bliver det med sikkerhed. Med to så gode forsvar og angreb er det vanskeligt at vurdere, om det bliver en målrig kamp. Alt kan ske, ligesom dengang de mødte hinanden i Champions League, hvor begge hold var som nat og dag i de to kampe. Liverpool trak da det længste strå. Mon de gør det igen på torsdag? Find alle odds på kampen her

Kampen begynder på torsdag kl. 21:00.

 

*Foreslået odds er udsat forandring - baseret på udgivelsestidspunkt*

Om forfatteren
Af
Lasse

Lasse er freelance sportsskribent og stor sportsentusiast, som primært specialiserer sig inden for fodbold og esport. Generelt interesserer han sig inden for alt slags sport, men i øjeblikket har han kastet sin kærlighed på esport, som bare vokser og vokser. 

I 6 år har han kommenteret +600 fodboldkampe, hvor det er blevet til utallige fodboldkampe i Bundesligaen, Serie A, Europa League, Champions League og Superligaen, så han besidder et bredt og dybt kendskab til flere fodboldligaer. 
 

Læs også

Hvad vil vi huske VM 2022 for?

Statistikker VM 2022 – afrunding

Nye VM-rekordholdere 2022

Optakt - VM-finalen 2022

Danskere på All Star-hold til slutrunder