Randers’ betting-tips, prognoser og odds

888sport giver dig alle væddemål og prognoser om Randers. Du kan tjekke alle de seneste betting-informationer om Randers, som bliver sammensat af vores gruppe af eksperter, der i dén grad lever og ånder for sporten.

Hvis du af og til leder efter de bedste odds og væddemål på Randers’s kampe, så er 888sport stedet, hvor du finder en masse Randers-relaterede informationer, som du ikke må gå glip af. Du kan læse alle de seneste betting-prognoser, nyheder og dybdegående artikler om Randers her.

 

Hjemmeside: randersfc.dk/ Meritter:

Officielle Facebookside:

facebook.com/RandersFC

(32.600 likes)

Superliga: 0 mesterskaber

Bedste resultat:  Bronze (12/13)

Officielle Twitter:

twitter.com/Randers_FC

(5.300 følgere)

Pokalturnering: 1 titel

Officielle Instagram:

instagram.com/randersfc/

 (10.500 følgere)

Champions League: 0 titler

Har stadig deltagelsen til gode

Stiftet:  1. januar 2003

Europa League: 0 titler

Bedste resultat:  2. kvalrunde (15/16)

 

Randers’ holdkort 2019/20

Træner Thomasberg er så småt begyndt at strigle hestene fra Randers, så de er toptunede til at galopere mod top-6 fra starten af sæsonen.

Thomasberg formåede at få det optimale ud af sine spillere i slutningen af sidste sæson, hvor de var utrolig tæt på at ryge en tur i kvalifikationen til Europa League. Brøndby vandt dog med et lille hestehår og fik pladsen.

Holdånden har bragt Thomasberg og spillerne utrolig langt, og hvis de kan fortsætte med at holde snuden i sporet, kan de blive en ubehagelig modstander i den nye sæson.

Spillernes interne forståelse er en vigtig faktor for Randers FC, og derfor skal de forsøge at holde på stammen, eller i hvert fald sørge for at finde nogle nye spillere, som kan udfylde deres hestesko, hvis de sælges. 

I buret har Carlgren spillet sig op, jo flere kampe han har fået. Han er gået og blevet en sikker sidste skanse, som havde 12 clean sheets i sidste sæson.

De 12 clean sheets skyldes også deres solide forsvar, som gerne mister tænder eller får flænger for at forhindre modstanderne i at score. Jonas Bager og Marxen har haft et solidt makkerpar i det centrale forsvar. Bager er fornyligt blev solgt, og derfor har man fået tilgang af Mathias Nielsen fra Horsens, som også er en sand kriger og en ledertype ligesom Bager.

På back-positionerne er der ingen grund til bekymring om – den ældste hingst i stalden, Johnny Thomsen, er trods sin alder (37 år) et fysisk pragteksemplar – selv Cristiano Ronaldo ville være misundelig.  En anden rutineret herre i form af Kevin Conboy sørger for ro og orden i de bagerste kæder.

På midtbanen har Randers måttet vinke farvel til Nicolai Poulsen, som skifter til ærkerivalerne fra AGF. Randers har derfor været ude og investere i østrigeren Simon Piesinger.

På kanten befinder sig Randers’ topscorer og helt store stjerne Saba. Han bliver svær at holde i klubben i dette transfervindue – et potentielt farvel til Saba kan have vitale følger, hvis ikke de finder en spiller af samme kaliber.

På toppen har østrigeren Marvin Egho imponeret med sine snævre driblinger og sin fine sparketeknik – han bliver kun bedre med tiden.

banner

 

Hvem var Randers’ topscorere i sidste sæson?

1. Saba Lobjanidze – 8 mål 

2. Marvin Egho – 8 mål

3. Benjamin Stokke – 5 mål

5. Emil Riis – 5 mål

4. Andre Rømer – 5 mål

 

Hvem er Randers’ alletiders topscorer?

1. Ronnie Schwartz – 40 mål

2. Mikael Ishak – 34 mål

3. Djiby Fall – 26 mål

4. Søren Berg – 26 mål

5. Viktor Lundberg – 26 mål

 

Hvem ejer Randers FC?

Randers FC er ejet af Randers FC Holding A/S. Randers FC A/S er et datterselskab af Randers FC Holding A/S. Selskabet blev stiftet tilbage i 2007.

Randers FC Holding A/S ejer blandt andet Business Park Randers ApS og en vindmøllepark i Bad Gandersheim i Tyskland. Fodboldklubber skal nu til dags også tænke grønt.

 

Rivaliseringer i Randers FC?

Hvis man skruer tiden tilbage til dengang, Randers FC hed Randers Freja, så var deres største fjende Vorup FB, som er en forstad til Randers.

Hvis de to hold nogensinde krydser klinger igen på et højere niveau, vil kampen blive forvandlet til en slagmark.

Randers må indtil da nyde godt af rivaliseringen med AGF og ”kampen om det østejyske”, som slaget bliver kaldt. Hadet til AGF er stort, og derfor tiltrækker det ekstra mange tilskuere på Randers Stadion, når de hvide fra Aarhus skal at forsøge at få bugt med lillebror, Randers.

Randers fik en ny ekstra lokalrival i form af Hobro IK, da de rykkede op i 2014. Den korte afstand mellem de to byer har gjort, at stridsøkserne er gravet op på ny.

 

Hvad er Randers FC værd, og hvordan ligger deres lønbudget?

Randers er i øjeblikket ifølge Transfermarkt vurderet til at være ca. 61 millioner danske kroner værd. De er i på nuværende tidspunkt den klub i Danmark, som har den 10. højeste værdi. Randers’ værdi har været meget jævn over årene, men tilbage i 15/16 opnåede de deres hidtil største værdi – 89 millioner kr.

Randers har siden holdets oprettelse i 2003 altid haft et af de laveste lønbudgetter i Superligaen, hvilket har været et bevidst valg for at dyrke talentudviklingen og en sund fodboldøkonomi. Lønniveauet har medført, at holdet leverer spiller til de større danske klubber eller mindre klubber i udlandet.   

Den største transfer i Randers’ historie skete i 10/11. Deres daværende skarpretter Yura Movsisyan gjorde sig bemærket og blev fortjent sendt af sted til Krasnodar for ca. 15 millioner. Holdets største køb var klublegenden Søren Berg i 07/08, som blev købt for 5 millioner.

Randers har siden 2015 spillet i tøj fra Puma, hvor de tog i stedet for Warrior. Samarbejdet med Puma fortsætter indtil videre til 2021.  

Randers er et velkendt hold i det østjyske, hvilket har tiltrukket flere sponsorer. Holdets to hovedsponsorer er Sparekassen Kronjylland og Verdo. Mange af byens andre lokale organisationer støtter selvfølgelig også op om byens hold.

 

Randers FC’s største meritter og mindefulde øjeblikke

Randers er Superligaens yngste hold og har derfor ikke mange år på bagen sammenlignet med mange af de andre Superligaklubber.

Randers FC hed dog førhen Randers Freja, der kan betragtes som en af de ældste klubber i Danmark – de blev stiftet i 1898. Randers Freja er stadig den dag i dag stadig en del af Randers FC.

Randers Freja spillede sig som amatørklub i kvartfinalen i Europa cuppen mod FC Køln i 1969, hvilket også blev endestationen med 0-3 nederlag til byens legender.

I Randers FC’s relativt korte eksistens må deres største bedrift have været i 2006, da de vandt pokalturneringen for første gang i klubbens historie.

Efterfølgende fik Randers FC for første gang metal om halsen, da de sikrede sig tredjepladsen i Superligaen i 2013, men den præstation vil altid stå i skyggen af pokaltitlen i 2006.  

 

Randers FC’s fanprofil

Randers FC kan ikke komme uden om, at de er mest påagtet i det kronjyske og mindre i det østjyske, hvor deres ærkerivaler fra AGF stjæler rampelyset.

Randers’ fanskare har sine trofaste følgere, men må erkende, at de på den front bliver nødt til at hente nogle flere medaljer hjem eller skabe større resultater, hvis deres fanskare skal vokse sig betydeligt større, end tilfældet er i øjeblikket. Potentialet er helt sikkert til stede – nu skal det bare forløses. 

Randers’ officielle fanklub er Nordtribunen. De blev stiftet i 2017 og er en erstatning for den gamle fanklub Randers FC Support. Det nye fan-tiltag skal samle de mest inkarnerede Randers FC-fans.

Fanklubbens mest berygtede slagsang er tilegnet deres ærkerivaler fra AGF og lyder som følgende: ”Hvad synes vi om AGF…. Puhaaaa!”.

Randers’ trofaste ganger og maskot er hesten McAnders.

 

Cepheus Park Randers

Randers Stadion har siden 1961 lagt græs til fodbold i Randers. I 2006 fik Randers Stadion den helt store omgang og blev renoveret og siden hen i 2013 udvidet med den manglende endetribune. I dag går Randers Stadion under navnet Cepheus Park Randers.

Cepheus Park Randers kan rumme 10.300 tilskuere. I den netop afsluttede sæson havde BioNutria Park Randers, som det hed før, et tilskuergennemsnit på 3.914.

Den mest sete kamp i 18/19 blev overværet af 7.216 tilskuere. Den mest sete kamp i klubbens historie var i 2010, hvor mægtige Brøndby kom på besøg i en underholdende affære, som endte 1-3 til gæsterne. 11.824 var tilstede på stadion.

 

De mest berømte Randers FC-legender

Selvom Randers FC er relativt ny i forhold til mange andre klubber, har de alligevel formået at få skabt nogle klubkoryfæer, som altid vil have Randers-blod i årerne.

Randers har siden 2003 haft store personligheder i klubben, som har ofret alt for den.

Mr. Randers himself – Søren Pedersen – tidligere anfører og nuværende sportsdirektør er Randers FC-mand helt ind til benet. Han har spillet 184 kampe for sin hjerteklub.

Udover Søren Pedersen kan også nævnes:

Johnny Thomsen – nuværende spiller og kan i kommende sæson blive rekordholderen for flest spillede kampe for Randers – han er i øjeblikket på 231 kampe.

Mads Fenger – allerede en legende selvom, han stadig er aktiv og spiller i Hammarby – han holder rekorden for flest spillede kampe i Randers. Hele 260 optrædener er det blevet til, og mon ikke han vender tilbage til Kronjylland en dag?

Ronnie Schwartz: klubbens all-time topscorer, indtil videre.

Djiby Fall: en angriber, som sørgede for, at Randers FC fik bidt sig fast i Superligaen.

Og vi kan blive ved…

Om forfatteren
Af
Lasse

Lasse er freelance sportsskribent og stor sportsentusiast, som primært specialiserer sig inden for fodbold og esport. Generelt interesserer han sig inden for alt slags sport, men i øjeblikket har han kastet sin kærlighed på esport, som bare vokser og vokser. 

I 6 år har han kommenteret +600 fodboldkampe, hvor det er blevet til utallige fodboldkampe i Bundesligaen, Serie A, Europa League, Champions League og Superligaen, så han besidder et bredt og dybt kendskab til flere fodboldligaer. 
 

Læs også

Hvad vil vi huske VM 2022 for?

Statistikker VM 2022 – afrunding

Nye VM-rekordholdere 2022

Optakt - VM-finalen 2022

Danskere på All Star-hold til slutrunder