Transfervinduet står åbent for fulde gardiner. Mange af de lavrangerede hold i Premier League har været mest aktive, da de har været nødsaget til at styrke deres trup og gardere sig med mere kvalitet, hvis de vil undgå nedrykning.

Fra dette øjeblik er hvert point vigtigt i hver ende af tabellen. Alle de lavrangerede hold går efter at nå de gyldne 40 point, da det er nok til at redde deres bagparti fra nedrykningsdramaet. Desuden blusser top 4-duellerne stadig videre i fuldt flor.

888sport banner

Wolves vs. Leicester

Leicester forsøger i øjeblikket at få sig etableret i toppen af tabellen. De er kun ét enkelt point fra Watford på syvende pladsen.

Wolves har brug for vind i sejlene – ellers ender de med at blive en del af holdene i bunden af tabellen. De seneste to nederlag skal helst ikke blive til et tredje.

Både Leicester og Wolves skyder nogle gange med skarpt, hvor de blandt andet har nedlagt City og Tottenham. De skyder dog også nogle gange gevaldigt ved siden af, hvor Leicester senest tabte til bundholdet Southampton, og Wovles tabte på hjemmebane til Crystal Palace.

Det kunne godt gå hen og blive en uafgjort, som giver odd 3.20.

Kampen begynder på lørdag kl. 13:30.

 

Liverpool vs. Crystal Palace

Liverpools spillemæssige niveau er i øjeblikket dalende efter et nederlag til City og en smal 0-1-sejr senest mod Brighton.

Kan bundholdet Crystal Palace stå sammen og udnytte et lidt hæmmet Liverpool-mandskab? Eller tager Salah igen sagen i egen hånd og sørger endnu engang for tre vigtige point til Liverpool?

En uafgjort giver odds 7.40.

Kampen starter på lørdag kl. 16:00.

 

Manchester United vs. Brighton

Uniteds præstationer i øjeblikket kan man ikke sætte en finger på. Okay, i sidste kamp mod Tottenham var de en smule heldige, men også sindssygt effektive. De Gea viste sin verdensklasse spillestil og var hovedårsagen til, at United vandt 0-1.

Der er ingen tvivl om, at det bliver til Uniteds syvende sejr på stribe, når Brighton gæster Old Trafford. De er ustoppelige i øjeblikket.

En 3-0 sejr ligger lige til højrebenet, dette resultat giver odds 7.50.

Opgøret starter kl. 16:00 på lørdag.

 

Arsenal vs. Chelsea

Arsenal er pressede for tiden, og det ligner, at de snart dumper ned på sjettepladsen, uden for europæisk fodbold. United på sjettepladsen er a point med dem.  

Arsenal vinder og taber, som vinden blæser. I de sidste otte spillede kampe – både Premier League og andre turneringer – har de tabt fire kampe.

Emery har over en periode ikke fået organiseret kavaleriet. I stedet for at undvære Özil i truppen, som Emery tit har gjort, er det måske på tide at viske tavlen ren, for Arsenal mangler en spiller af hans kvalitet.

Hvis Arsenal formår at slå det andet tophold, Chelsea, er det måske startskuddet til en bedre periode for The Gunners.

London-rivalerne, Chelsea, er dog klar til give et søm til Arsenals ligkiste. Med en sejr over Arsenal kan de øge afstanden til ni point.

Den sidste indbyrdes kamp mellem de to ærkerivaler var en uforglemmelig oplevelse, hvor det endte med 3-2-sejr til Chelsea. Dette kan sagtens gå hen og gentage sig på lørdag.

Et odds på over 4.5 mål i kampen giver odds 5.20.

Topbraget begynder på lørdag kl. 18:30.

 

Huddersfield vs. Manchester City

Danskerklubben og det klare bundhold i Premier League, Huddersfield, har for et par dage siden måttet vinke farvel til deres manager, Wagner. 

Dette kan enten gå hen og udløse en positiv reaktion blandt Huddersfield-spillerne eller bare blive endnu et slag i hovedet. Det hjælper nok heller ikke, at modstanderen denne gang hedder City.

Det kan meget vel gå hen og blive en grim oplevelse for Huddersfield og hjemmepublikummet, når City kommer på besøg. De er nådesløse og kører hen over samtlige hold, som var de træningskegler.

Spørgsmålet er bare, hvor meget City vinder med? 0-3 giver odds 5.25, og over 2.5 mål giver odds 1.49.

Kampen fløjtes i gang kl. 14:30 på søndag.

 

Fulham vs. Tottenham

Tottenham løb ind i flere uheld mod United i sidste kamp. Ikke nok med De Gea pillede pynten af samtlige skarpretter fra Tottenham, så løb Harry Kane ind i en skade, som nu koster ham flere ugers pause.

Var det mon mesterskabsmuligheden, som røg for Tottenham, eller har Pochettino et par træk i ærmet? Taktisk skal et større puslespil samles, og det skal ske relativt hurtigt. En ting er sikkert, det er et kæmpe hul, som Kane kommer til at efterlade.

Pochettino får mulighed for at pudse nogle ting af mod bundholdet fra Fulham. Fulham burde ikke volde Tottenham problemer, også selvom Pochettino ryster posen i forhold til, hvordan Tottenham kommer til at stille op offensivt.

En sejr til Totteham giver odds 1.74, hvilket er relativt højt i forhold til, de møder Fulham, som ligger næstsidst i Premier League med sølle tre sejre.

Opgøret begynder kl. 17:00 på søndag.

 

 

Du kan finde odds på alle de andre kampe i Premier League her.

 

*Foreslået odds er udsat forandring - baseret på udgivelsestidspunkt*

Om forfatteren
Af
Lasse

Lasse er freelance sportsskribent og stor sportsentusiast, som primært specialiserer sig inden for fodbold og esport. Generelt interesserer han sig inden for alt slags sport, men i øjeblikket har han kastet sin kærlighed på esport, som bare vokser og vokser. 

I 6 år har han kommenteret +600 fodboldkampe, hvor det er blevet til utallige fodboldkampe i Bundesligaen, Serie A, Europa League, Champions League og Superligaen, så han besidder et bredt og dybt kendskab til flere fodboldligaer. 
 

Læs også

Hvad vil vi huske VM 2022 for?

Statistikker VM 2022 – afrunding

Nye VM-rekordholdere 2022

Optakt - VM-finalen 2022

Danskere på All Star-hold til slutrunder