I skrivende stund resterer der ni kampe af sæsonen i Premier League, og mens det er mere eller mindre sikkert, at Manchester City bliver engelsk mester, er der stadig spænding om andre dele af den bedste engelske række.

Eksempelvis er der stadig stor jævnbyrdighed, når det handler om topscorertitlen i Premier League. Flere spillere byder sig til i forhold til den prestigefyldte titel, og særligt tre spillere skiller sig ud, når det handler om muligheden for at blive Premier League-topscorer.

I denne artikel ser vi nærmere på de mest oplagte kandidater til topscorertitlen i Premier League.

Find alle odds på Premier League her!

888sport

Harry Kane

Kan Harry Kane blive Premier League-topscorer for tredje sæson i træk? Det har været det store spørgsmål hele sæsonen, og noget tyder på, at det kan lade sig gøre.

Den engelske angriber er lige nu oppe på 24 mål i Premier League, og han spiller på et hold, der spiller meget offensivt og kommer frem til mange chancer. Der er derfor god sandsynlighed for, at han kommer til at score endnu flere mål inden sæsonens afslutning.

Det er fjerde sæson i træk, at Harry Kane runder 20 scoringer i Premier League, og der er god mulighed for, at han overgår sin egen rekord. I sidste sæson nåede han helt op på 29 sæsonmål, og han mangler altså kun fem scoringer for at udligne dette.

Kane har med andre ord mulighed for at blive historisk, for det er ikke hver sæson, at det lykkes en angriber at runde 30 sæsonmål. Det skete senest for Luis Suarez i 2013/14-sæsonen, og tidligere har folk som blandt andre også Alan Shearer, Robin van Persie og Thierry Henry præsteret det samme.

Til gengæld er det kun Henry og Shearer, der tidligere har prøvet at blive topscorer i Premier League i tre sæsoner i træk, så her vil Harry Kane komme op blandt de helt store angribere i historien, hvis det lykkes ham at blive topscorer igen.

Harry Kane som Premier League-topscorer giver odds 1.66, og han er dermed feltets største favorit til at vinde prisen.

Mohamed Salah

Den helt store sensation i denne sæsons Premier League har været Liverpools Mohamed Salah. Den egyptiske angriber kom til Anfield fra Roma, og han har taget Premier League med storm tre år efter afskeden med Chelsea.

I Serie A i sidste sæson blev det blot til 15 mål i 31 kampe, men nu er han allerede oppe på 24 træffere i 28 Premier League-opgør, hvilket gør ham til en meget varm kandidat til topscorertitlen.

via GIPHY

25-årige Salah er hurtigt blevet en gevinst på Anfield, og han passer glimrende ind i Jürgen Klopps offensive spillestil. Han kommer givetvis til at lave flere mål i løbet af sæsonens sidste ni kampe, for Liverpool spiller offensivt og kommer frem til mange muligheder foran mål. Så er det op til Salah at udnytte chancerne, når det kommer, og det har han været god til indtil videre.

Han har scoret i de seneste fem Premier League-kampe, og der er ikke noget, der tyder på, at han har tænkt sig at stoppe. Hans længste ”måltørke” er på højst to kampe ad gangen, så hans enorme stabilitet er en stor force i jagten på topscorertitlen.

Hvis Mohamed Salah bliver topscorer i Premier League, giver det odds 3.00, så der er altså gode penge at hente, hvis man rammer plet her.

Sergio Agüero

Den mest erfarne målscorer i feltet af potentielle topscorere er Sergio Agüero. Den 29-årige argentiner har været en del af Premier League i mere end seks år, og han har sæson efter sæson markeret sig i toppen af topscorerlisten.

Kun én gang tidligere er det dog lykkedes ham at blive topscorer. Det var i 2014/15-sæsonen, hvor han nettede 26 gange, men de øvrige sæsoner har han også leveret mange mål. I sidste sæson blev det til 20 scoringer, og sæsonen før det kom han op på 24 sæsonmål. Begge gang blev han dog overgået af Harry Kane.

Heller ikke i denne sæson skal man afskrive Sergio Agüero, som aktuelt er oppe på 21 sæsonmål, hvilket han har overgået tre gange tidligere. Han kan altså stadig nå at score en god portion mål, og dermed er der chance for, at han leverer sin bedste sæson nogensinde rent målscoringsmæssigt.

via GIPHY

Agüero spiller som bekendt for Manchester City, der er et af de mest offensive, chanceskabende og målscorende hold i Premier League, så han skal nok få rigeligt med chancer i de resterende kampe.

Det er derfor ikke urealistisk, at Sergio Agüero overhaler Kane og Salah og ender som topscorer i Premier League. Hvis det lykkes, giver det odds 7.50.

Outsiderne

Kigger man længere nede på topscorerlisten er der et par outsidere, der med en uhørt slutspurt kan blande sig i kampen om topscorertitlen.

Manchester Citys offensivspiller Raheem Sterling er i øjeblikket oppe på 15 sæsonmål, og der vil derfor blive svært for englænderen at indhente Salah og Kane i toppen af listen.

Dog må man have for øje, at han spiller på et hold, der scorer rigtig mange mål, så han vil komme frem til mange chancer, og udnytter han disse, kan han måske kravle opad på topscorerlisten. Det må dog anses som usandsynligt, og skuller Raheem Sterling blive Premier League-topscorer, giver det odds 201.00.

En anden outsider er Romelu Lukaku, der er i gang med sin første sæson hos Manchester United og aktuelt er oppe på 14 sæsontræffere. Belgieren har været en fin tilføjelse til United-truppen i denne sæson, men han bliver næppe topscorer i Premier League, idet der er hele 10 mål op til førstepladsen. Skulle det alligevel lykkes for Romelu Lukaku, giver det odds 151.00.

Læs også
Optakt: Danmark vs Frankrig

Danmark vs Frankrig: Dansk avancement ved VM?

VM-optakt: Fire kampe fra Gruppe C og D

VM-optakt: Afgørelsens time i Gruppe C og D

VM-optakt: De sidste kampe i Gruppe A og B

VM-optakt:  De sidste kampe i Gruppe A og B

VM-optakt: Danmark vs Australien

Optakt: Endnu en dansk sejr mod Australien?

VM: Historiske facts og vilde rekorder

VM: Historiske facts og vilde rekorder