På søndag går det løs igen. Mesterskabsduellen mellem City og Liverpool er hovedattraktionen i Premier League i øjeblikket. Selvom Citys program har heddet Arsenal og Everton, har de ikke slingret i valsen.

Liverpool har på papiret haft et lettere program i forhold til City, hvor modstanderne har heddet Leicester og West Ham. I de to kampe har Liverpool jokket i spinaten og spillet uafgjort, hvilket har ødelagt deres gode rytme.

Liverpool skal derfor krydse fingre for, at Chelsea kommer dem til undsætning, hvis de kan få City i knæ.

 

Opsamling

Sidste weekend fik vi fornøjelsen af City og Arsenal-kampen, som endte med en sikker City-sejr på 3-1. Den argentinske målkonge, Sergio Aguero, bidrog med et flot hattrick, og blander sig for alvor igen i kampen om topscorertitlen. Der er dermed kun to mål op til Salah på førstepladsen med 16 scoringer.

Pep Guardiola kan fryde sig over, at hans hold fulgte den gode præstation mod Arsenal op med en sejr ude over Everton i onsdags. De har derfor for alvor meldt sig ind i mesterskabskampen igen, selvom de har spillet en kamp mere end Liverpool

Chelsea undgik sidste weekend at tabe tre kampe på stribe. I stedet leverede de en magtdemonstration mod Premier Leagues suveræne bundhold, Huddersfield. Den nyindkøbte angriber, Higuain bidrog ikke med scoringer i de to første kampe for Chelsea, men i den seneste mod Huddersfield ramte han plet to gange.

 

Man City vs. Chelsea

Sidste gang, disse to hold stod ansigt til ansigt, fik Chelsea bugt med City i en hæsblæsende affære, hvor Chelsea viste kynisme fra allerøverste skuffe. City dominerede på bolden og chancerne, men fodbold handler stadig om at score mål, og det gjorde Chelsea bedre end City den dag tilbage i december. 

888sport banner

I forhold til antal producerede chancer og mål mangler City stadig kynisme. Omvendt kan man sige, at hvis City scorede på alle deres chancer, ville de vinde kampe med 8 og 10 mål. Kan Chelsea igen formå at lukke ned for Citys offensiv? Det giver odds 8.00, hvis City scorer under 0.5

Det bliver også spændende at se, hvilken af de to argentinske angribere, som kommer til at stjæle overskrifterne efter kampen. En scoring fra Aguero giver odds 1.93, og hvis Higuain skulle følge trop, giver det odds 3.45.

Kampen begynder på søndag kl. 17:00.

Andre interessante kampe

Liverpool vs. Bournemouth – Vinder Liverpool mon en snæver sejr, eller må de igen nøjes med en uafgjort? Følg med kl. 16:00 på lørdag.

Tottenham vs. Leicester – Topholdene har haft vanskeligheder mod Leicester. En uafgjort kan derfor sagtens gå hen og blive aktuel på lørdag kl. 16:00.

Find alle odds på rundens Premier League kampe her

Om forfatteren
Af
Lasse

Lasse er freelance sportsskribent og stor sportsentusiast, som primært specialiserer sig inden for fodbold og esport. Generelt interesserer han sig inden for alt slags sport, men i øjeblikket har han kastet sin kærlighed på esport, som bare vokser og vokser. 

I 6 år har han kommenteret +600 fodboldkampe, hvor det er blevet til utallige fodboldkampe i Bundesligaen, Serie A, Europa League, Champions League og Superligaen, så han besidder et bredt og dybt kendskab til flere fodboldligaer. 
 

Læs også

Hvad vil vi huske VM 2022 for?

Statistikker VM 2022 – afrunding

Nye VM-rekordholdere 2022

Optakt - VM-finalen 2022

Danskere på All Star-hold til slutrunder