Lyngby betting-tips, prognoser og odds

888sport giver dig alle væddemål og prognoser om Lyngby. Du kan tjekke alle de seneste betting-informationer om Lyngby, som bliver sammensat af vores gruppe af eksperter, der i dén grad lever og ånder for sporten.

Hvis du af og til leder efter de bedste odds og væddemål på Lyngbys kampe, så er 888sport stedet. Her finder du en række Lyngby-relaterede informationer, som du ikke må gå glip af. Du kan læse alle de seneste betting-prognoser, nyheder og dybdegående artikler om Lyngby her.

Hjemmeside: lyngby-boldklub.dk/ Meritter:

Officielle Facebookside:

facebook.com/lyngbybk/

 (13.851 likes)

Superliga: 2 mesterskab

Officielle Twitter:

twitter.com/lyngbyboldklub

(3.412 følgere)

Pokalturnering: 3 titler

Officielle Instagram:

instagram.com/lyngbyboldklub/

(6.212 følgere)

Champions League: 0 titler

Bedste resultat: 1. runde (92/93)

Stiftet:   30. marts 1920

Europa League: 0 titler

Bedste resultat: 3. runde (17/18)

 

Lyngby BK’s holdkort 2019/20

Skruer vi tiden tilbage til slutningen af sidste sæson, havde Lyngby BK meget mere i godteposen end først antaget, da de mod alle odds sikrede sig en oprykning til Superligaen i sidste sæson.

De tog fusen på alle i sidste halvsæson af 1. division, og ud af det blå nuppede de den famøse tredjeplads, hvor de slog Vendsyssel i nedrykningsplayoff. Lyngby fik deres hævn.

Lyngby fik og har stadig travlt med at få opjusteret på alle parametre for at blive klar til mission ”overlevelse i Superligaen”.

De sagde overraskende farvel til sidste sæsons topscorer Jeppe Kjær, men har fundet en fin erstatning i Andre Riel fra AGF.

Lyngby har også fået tilføjet Kasper Enghardt, Patrick Da Silva og Emil Nielsen. Lyngby har dermed oprustet sig i alle tre kæder, hvilket er nødvendigt, hvis de igen skal skabe et mirakel. Online betting-siderne har Lyngby som en af de større nedrykningskandidater i den nye sæson.

Hvor lang tid varer de kongeblå vikingers Superliga-togt?

     

Hvem var Lyngbys topscorere i sidste sæson?

1. Jeppe Kjær – 11 mål 

2. Mathias Hebo Rasmussen – 6 mål

3.  Adnan Mohammad – 4 mål

4. Danni König – 4 mål

5. Frederik Gytkjær – 4 mål

 

Hvem er Lyngbys alletiders topscorere?

1. Flemming Christensen – 162 mål

2. Morten Nordstrand – 81 mål

3. Christian Holst – 78 mål

4. Kim Aabech – 75 mål

5. Patrick Mortensen – 68 mål 

banner

Hvem ejer Lyngby?

Lyngby BK blev i 2018 overtaget af ”Friends of Lyngby”, efter at klubben var tæt på at begære sig konkurs. Spillerne fik ikke deres løn til tiden, og derfor var det økonomiske blæsevejr for alvor taget til i Lyngby, men den nye ejerkreds ”Friends of Lyngby” kastede en redningskrans ud til Lyngby BK.

Lokale virksomheder og investorer ville ikke lade Lyngby BK i stikken atter engang, og dermed blev Lyngby reddet. Mange af investorerne var tidligere spillere, som stadig har noget kongeblåt blod i sig.

Lyngbys økonomiske problemer har tidligere haft vitale konsekvenser, som endte med en konkurs i 01/02.

 

Hvilke rivaliseringer er størst i Lyngby?

Lyngby BK’s nærmeste rivaler er FC Nordsjælland. Geografisk ligger de kongeblå vikinger og de unge tigre blot 15 km fra hinanden – den korte afstand har i høj grad bidraget til rivaliseringen.

Efter Lyngbys tilbagevenden til den bedste danske række, kan Lyngby igen tage kampen op med Nordsjælland, som over en længere periode har klaret sig bedre end Lyngby.

Den vægtfordeling vil Lyngby for alt i verden gerne have ændret så hurtigt, så muligt. Fodboldoddsene er dog tilbøjelig til at vælge Nordsjælland som favorit i den duel.  

 

Hvad er Lyngby værd, og hvordan ligger deres lønbudget?

Lyngby har altid været kendt for at udvikle og skyde stortalenter afsted på samlebånd, som LEGO producerer LEGO-klodser. Her kan bl.a. nævnes Emre Mor, Yussuf Poulsen, Jacob Bruun Larsen, Christian Nørgaard, Andreas Bjelland, Frederik Sørensen og selvfølgelig Henrik ”Store” Larsen.

Lyngby er ifølge Transfermarkt i øjeblikket vurderet til at have en markedsværdi på ca. 34 millioner danske kroner. Det er den klub i Danmark, som pt. har den laveste markedsværdi. Spillerbudgettet i Lyngby er altid blevet håndteret ud fra realistiske forudsætninger, hvor talentarbejdet både skal være den største faktor på banen, men også økonomisk. Talenter skal udfoldes frem for give løntunge spillere græs under fødderne. 

Derfor kommer det ikke som nogen overraskelse, at Lyngbys dyreste salg har var en fra deres egne rækker. Det drejer sig om klubikonet Henrik ”Store” Larsen, som blev solgt til italienske AC Pisa tilbage i 90/91 for ca. 50 millioner kroner.

Det dyreste køb i Lyngbys historie er ifølge Transfermarkt ikke eksisterende, eftersom Lyngby i lang tid kun har hentet transferfrie spillere. I 16/17 blev målmanden Jesper Hansen hentet gratis til klubben fra Ligue 1 klubben SC Bastia. Følgende spillere spillere er og så blevet hentet til Lyngby på en fri transfer:

-        Bajram Fetai, 10/11 – fra Nordsjælland

-        Mikkel Bischoff 11/12 – fra Brøndby

-        Martin Ørnskov 16/17 – fra Brøndby

-        Michael Lumb 15/16 – fra Vestsjælland

-        Daniel Jensen 15/16 – fra Sønderjyske

Lyngby præsenterede fornyligt en ny hovedsponsor, Jetbull. Jetbull er et nyt betting- og casino-brand i Danmark, og i samarbejde med Lyngby vil de forsøge at øge deres markedsandel i Danmark.  Samarbejdet løber indtil videre til udgangen af 2020.  

Lyngby har siden 2012 haft et tøjsponsorat med den tyske sportsgigant Adidas. Samarbejdet varer i øjeblikket til 2020 

 

Lyngbys største meritter og mindefulde øjeblikke

En fodboldklubs første mesterskab har altid haft en særlig stor betydning, og det lykkedes Lyngby BK at sikre sig deres første danske mesterskab i 1983. Lyngby sluttede to point foran OB og fire foran AGF.

Lyngbys seneste mesterskab blev vundet i 1991, og indtil 2017 var der stille på medalje-fronten. Lyngby var som oprykker ikke medkalkuleret i medajleræset i den sæson, først og fremmest skulle de sikre sig overlevelse. Det gjorde de efter grundspillet, og derfra flaskede alt sig for de kongeblå vikinger, som sikrede sig en formidabel bronzemedalje og kval-kampe til Europa League.

Lyngby drog på et længerevarende europæisk eventyr, hvor endestationen blev tredje runde mod det russiske storhold Krasnodar. Et eventyr man sent vil glemme i Lyngby.

 

Lyngbys fanprofil

Lyngbys officielle fanklub er ”Lyngby Fans”. Tidligere gik fanklubben under navnet Blue Vikings, som det hed fra 1994 til 2016.

Lyngby har tidligere haft andre fangrupperinger i form af hooligan-gruppen ”Blue Army” og  Lyngby Syndikatet/Ultras.

Lyngby BK’s maskot er vikingen Haakon.

 

Lyngby Stadion

Lyngby Boldklub slår sine folder på Kongens Lyngbys mest velplejede grønsvær. Omkring grønsværen er der plads til ca. 10.100 tilskuere.  

Lyngby Stadion blev bygget i 1949 og har sidenhen fået bygget større og større tribuner til op igennem 90’erne.  

Den mest sete kamp på Lyngby Stadion var tilbage i 1991, da B1903 kom på besøg. På det tidspunkt var kun vestribunen tilstede, men det holdte ikke tilskuerne tilbage for at komme ind og se de kongeblå Vikinger i aktion.  

 

De mest berømte Lyngby-legender

Ligesom alle andre fodboldklubber har Lyngby også haft deres klubikoner gennem tiden.  

De allerstørste Lyngby-legender er blevet gjort til æresmedlemmer i Lyngby Boldklub. Det er til deres fortjeneste, at klubben er blevet til det, som den er i dag.

På grønsværen kan man heller ikke komme uden om de spillere, som har opnået flest kampe i den kongeblå trøje. Top 5 af de spillere, som har spillet flest kampe, ser således ud:

 

1.      Michael Schäfer          , midtbane – antal kampe: 437 i perioden 1977-1991          

2.      John Helt, midtbane – antal kampe: 380 i perioden 1978-1984 og 1987-1992

3.      Michael Spangsborg, angreb – antal kampe: 359 i perioden 1978-1989

4.      Søren Jensen, målmand – antal kampe 330 i perioden 197?-1975 og 1977-1980

5.    Bent Christensen, midtbane – antal kampe 319 i perioden 1982-1989 og 1996-1998

Om forfatteren
Af
Lasse

Lasse er freelance sportsskribent og stor sportsentusiast, som primært specialiserer sig inden for fodbold og esport. Generelt interesserer han sig inden for alt slags sport, men i øjeblikket har han kastet sin kærlighed på esport, som bare vokser og vokser. 

I 6 år har han kommenteret +600 fodboldkampe, hvor det er blevet til utallige fodboldkampe i Bundesligaen, Serie A, Europa League, Champions League og Superligaen, så han besidder et bredt og dybt kendskab til flere fodboldligaer. 
 

Læs også

Hvad vil vi huske VM 2022 for?

Statistikker VM 2022 – afrunding

Nye VM-rekordholdere 2022

Optakt - VM-finalen 2022

Danskere på All Star-hold til slutrunder