Hjemmeside: www.FCM.dk/ Meritter:

Officielle Facebookside:

facebook.com/fcmidtjylland

(75.000 Likes)

Superliga: 2 mesterskaber

Officielle Twitter:

twitter.com/fcmidtjylland

(12.000 følgere)

Pokalturnering: 1 titler

Officielle Instagram:

instagram.com/fcmidtjylland/

(35.000 følgere)

Champions League: 0 titler

 

Har endnu deltagelsen til gode

Stiftet: 1. juli 1999 (fusion mellem Herning Fremad og Ikast FS)

Europa League: 0 titler

 

Bedste resultat: 1/16-finale (15/16)

 

FCM betting-tips, prognoser og odds

888sport giver dig alle væddemål og prognoser angående FC Midtjylland. Du kan tjekke alle de seneste betting-informationer om FC Midtjylland, som bliver sammensat af vores gruppe af eksperter, der i dén grad lever og ånder for sporten.

Hvis du af og til leder efter de bedste odds og væddemål på FCM’s kampe, så er 888sport stedet, hvor du finder en masse FCM-relaterede informationer, som du ikke må gå glip af. Du kan læse alle de seneste betting-prognoser, nyheder og dybdegående artikler om FCM her

 

FCM’s holdkort 2019/20

Den kommende sæson 2019/20 er over os, og ulvene fra FCM er på rov efter klubbens tredje mesterskabstitel. FCM har igennem de seneste sæsoner fået skabt en homogen og succesrig ulveflok, som i den grad har fået sat tænderne i de ædle metaller. Det er ulveflokkens foretrukne måltid.

FCM’s fysiske styrke er frygtet blandt alle hold i Superligaen – de er utrættelige og gør deres bytte omtumlet og udmattet, når de slår til.

Det starter helt nede fra buret, hvor landsholdsaktuelle Jesper Hansen vogter sit bur med stor autoritet. Foran ham befinder de tre forsvars-musketerer Kian Hansen, Erik Sviatchenko og Alexander Scholz sig. De har en ustyrlig appetit på at forsvare deres mål med alle midler.

På venstre wingback befinder Superligaens målfarligste forsvar Marc del Hende sig, hans timing i modstandernes felt er enestående.

På midtbanen huserer måske Superligaens største midtbanegeneral og tidligere landsholdsspiller Jacob Poulsen. Ved siden af ham befinder sig en af verdens i øjeblikket største Goldenboys, brasilianske Evander, som i øjeblikket er i høj kurs på transfermarkedet.

Oppe foran finder du enhver træners drøm om, hvad et angreb skal bestå af – to kreative, driblestærke og hurtige spillere i form af Gustav Wikheim og Awer Mabil. De går dog bevidst under radaren, for brølstærke Paul Onuachu stjæler ofte al opmærksomheden grundet sin størrelse og styrke i luftrummet.  FCM har derfor mulighed for at spille på et utal af tangenter, og derfor er de svære at spille imod.

banner

I seneste transfervindue var det kløgtigt, at Midtjylland fik lavet en fast aftale med Evander, hvilket allerede denne sommer kan vise sig at blive et dobbeltcifret millionbeløb værd. Han er på blokken blandt mange europæiske klubber. Det tyder på endnu flere afgange i FCM, hvor Onuachu endelig får frit slag til at finde en ny klub. Marc del Hende har sigtet efter nye græsgange i udlandet, og samtidig er Rilwan allerede draget til Superliga-rivalen Sønderjyske.

Kenneth Andersen og hans trænerteam skal holde øjne og ører åbne, hvis de stadig skal lege med, hvor det er sjovt i Superligaen og eventuelt tilspille sig en plads i Europa League.

 

Hvem var FCM’s topscorere i sidste sæson?

1. Paul Onuachu - 22 mål 

2. Evander - 10 mål

3. Gustav Wikheim - 8 mål

4. Jakob Poulsen - 7 mål

5. Marc Dal Hende - 7 mål

 

Hvem er FCM’s alletiders topscorer?

1. Frank ”Farlige” Kristensen - 108 mål

2. Paul Onuachu- 74 mål

3. Jakob Poulsen - 48 mål

4. Sly - 47 mål

5. Danny Olsen - 41 mål

 

Hvem ejer FCM?

FC Midtjylland ejes af det danske aktieselskab FCM HOLDING A/S. Aktieselskabet blev grundlagt i 1977.

Udover FCM ejer selskabet også FCM Håndbold. Hovedaktionæren i FCM Holding A/S er den engelske fysiker og erhvervsmand Matthew Benham, som ejer 60 % af selskabet. Benham er en stor fodboldentusiast og ejer også den engelske Championship-klub Brentford FC.  Desuden er han indehaver af en lang række andre virksomheder

 

Hvilke rivaliseringer er størst i FCM?

Ligesom hvilken som helst anden klub har FCM også sine rivaliseringer. Den ubestridt største ærkerival for FCM er klart Viborg, som desværre glippede muligheden for at rykke op i Superligaen i denne sæson efter nederlaget til Hobro. Geografien spiller en rolle, men i Viborg bringer FC Midtjyllands navn forargelse med sig, da Viborg i højere grad ligger i Midtjylland end selve klubben FC Midtjylland.

Netop denne diskussion har ført til, at mere benzin bliver hældt på bålet i en allerede opflammeret rivalisering. Arvefjenderne har og vil altid have et voksenende had til hinanden, det er en nabostrid, som aldrig får en ende.

Opgøret mellem Viborg og Midtjylland er blevet døbt det ”midtjyske derby”, men blandt de forskellige fangrupper har opgøret fået flere nye betydninger; ”kampen om Heden” og ”Viborg-derby”.

Midtjyllands centrale geografiske placering har dog også medført, at nye rivaliseringer er opstået. Blandt andet har hverken Silkeborg eller AaB noget til overs for FCM, hvilket de i flere omgange har givet udtryk for. Derfor er de to jyske klubber også to større ærkerivaler til FCM.

 

Hvad er FCM værd, og hvordan ligger deres lønbudget?

FCM er i øjeblikket ifølge Transfermarkt vurderet til at være 239 millioner danske kroner værd. De er altså lige i hælene på FCK, selvom FCK er i en økonomisk liga for sig grundet utallige succeser i europæiske turneringer.

FCM’s økonomi lever på nogle andre vilkår – FCM er efterhånden gået hen og blevet den klub i Danmark, som har solgt flest spillere fra egen avl. Salgene af deres talenter har ført til, at FCM igennem årene har fået skabt et trinvis slagkraftigere mandskab med et stærkt økonomisk fundament til at hente nye og kompetente spillere til klubben.

Bare for at nævne et par stykker, som er blevet solgt igennem tiden i Midtjylland:

  • Simon Kjær – landsholdsanfører og spiller til dagligt i Sevilla.

  • Winston Reid – spiller i Premier League for West Ham.

  • Jonas Lössl – spiller i Premier League for Everton.

  • Pione Sisto – spiller i La Liga i Celta Vigo.

  • Jacob Poulsen – blev solgt til Monaco tilbage i 2013.

  • Femi – blev solgt til FC Groningen tilbage i 2009.

Den seneste og største transfer i Midtjylland skete, da nordmanden Sörloth i 2018 blev til solgt til Crystal Palace for svimlende 75 millioner, hvor eventuelle bonusser kommer oven i.

FCM’s lønbudget kunne godt holde til løntunge spillere, men det stemmer ikke overens med deres strategi om at være et springbræt for upcoming-spillere. Indtil videre har det ikke betydet det store for deres succes, om de havde spillere med et stort navn og et flot CV – det bedste eksempel på det var Van der Vaart.

FCM’s filosofi og strategi vil fortsætte længe endnu.

FCM har siden 2015 haft NIKE som tøjsponsor. Samarbejdet fortsætter indtil videre på ubestemt tid.

FCM’s hovedsponsor er den danske fagforening Det Faglige Hus. Det Faglige Hus har støttet FCM i de to seneste sæsoner, og deres nuværende samarbejde løber frem til 2020.

Udover Det Faglige Hus har FCM også fornøjelsen af et utal af andre sponsorater som den internationale undertøjsfabrikant JBS, som har hovedsæde i Herning, og dertil Royal Unibrew, som slukker tørsten til kampene.

 

FCM’s største meritter og mindefulde øjeblikke

I FCM’s relativt korte eksistens i forhold til mange andre klubber, så er de startet fra bunden og har siden årtusindskiftet og frem til i dag været en fast bestanddel af toppen i dansk fodbold.

2015 står nok tilbage som det største øjeblik i klubbens historie, da ulvene fra heden sikrede sig det første mesterskab i klubbens historie.  

Sæsonen efter nåede Midtjylland endnu en stor milepæl og tilspillede sig en plads i det fine selskab i Europa ved at slå Southampton i kampen om Europa League-gruppespillet. Deres fremmarch på den europæiske scene stoppede ikke der – Midtjylland gik videre fra gruppen og kunne i 1/16-finalen se frem til klubbens største opgør nogensinde i deres historie. Mægtige Manchester United var modstanderen.

FCM ville have mere end bare ære af kampen og gik forbavsende ind og vandt det første opgør 2-1 på hjemmebane. Eventyret sluttede dog på Old Trafford, som blev tabt 5-1.

 

FCM’s fanprofil

Størstedelen af FCM’s fanskare befinder sig på hjemegnen i deres vanlige miljø på heden. FCM’s fanskare har vokset sig større i takt med klubbens voksende succes.

FCM’s officielle fanklub er Black Wolves. Fanskaren på Sjælland og Fyn bliver omtalt som Black Wolves East. Black Wolves består af omkring 1000 medlemmer.

FCM har også et par velkendte ansigter som fans. Blandt andet har journalist og tv-darling Thomas Skov bekendt sin kulør som FCM-fan. Han er født og opvokset på de egne, så helt naturlig flyder der ulveblod i hans årer.  

Ikke overraskende er FCM’s maskot en ulv - Ulven Lupus.

 

MCH Arena

FCM har spillet på MCH Arena siden 2004, hvor det nye stadion blev indviet. Der er plads til 11.432 tilskuere, og stadionet ejes af Messecenter Herning, som ligger en spytklat fra MCH Arena. Det samme gør Jyske Bank Boxen.  MCH Arena og FC Midtjylland har fornøjelsen af at kunne kalde græstæppet på MCH Arena det fornemmeste i Superligaen for andet år i træk.  

 

De mest berømte FCM-legender

Gennem årene er flere FCM-legender blevet til i klubbens glorværdige historie. FCM har gennem tiden huseret flere klassespillere.

Den måske største FCM-legende af dem alle er og bliver Frank ”Farlige” Kristensen, som er klubbens topscorer og den spiller med flest optrædener for klubben. Han har i alt spillet 268 kampe og scoret 102 mål. En sand klublegende.

Desuden er både den nuværende assistenttræner Kristian Bach Bak med sine 259 kampe for FCM og den nuværende anfører Jakob Poulsen med sine 229 kampe allerede to klublegender.

Ligesom en hvilken som helst anden klub vil et utal af navne altid have en bestemt plads i klubbens hjerte. Her kan i øvrigt nævnes Thomas Thomasberg, Mohamed Zidan, Peter Skov-Jensen, Mikkel Thygesen osv.

Om forfatteren
Af
Lasse

Lasse er freelance sportsskribent og stor sportsentusiast, som primært specialiserer sig inden for fodbold og esport. Generelt interesserer han sig inden for alt slags sport, men i øjeblikket har han kastet sin kærlighed på esport, som bare vokser og vokser. 

I 6 år har han kommenteret +600 fodboldkampe, hvor det er blevet til utallige fodboldkampe i Bundesligaen, Serie A, Europa League, Champions League og Superligaen, så han besidder et bredt og dybt kendskab til flere fodboldligaer. 
 

Læs også

Hvad vil vi huske VM 2022 for?

Statistikker VM 2022 – afrunding

Nye VM-rekordholdere 2022

Optakt - VM-finalen 2022

Danskere på All Star-hold til slutrunder