Esbjerg fB betting-tips, prognoser og odds

888sport giver dig alle væddemål og prognoser om Esbjerg fB. Du kan tjekke alle de seneste betting-informationer om Esbjerg fB, som bliver sammensat af vores gruppe af eksperter, der i dén grad lever og ånder for sporten.

Hvis du af og til leder efter de bedste odds og væddemål på Esbjerg fB’s kampe, så er 888sport stedet. Her finder du en række Esbjerg fB-relaterede informationer, som du ikke må gå glip af. Du kan læse alle de seneste betting-prognoser, nyheder og dybdegående artikler om Esbjerg fB her.

Hjemmeside: www.efb.dk/ Meritter:

Officielle Facebookside:

facebook.com/esbjergfb/

 (32.828 likes)

Superliga: 5 mesterskab

Officielle Twitter:

twitter.com/EsbjergfB

(6.755 følgere)

Pokalturnering: 3 titler

Officielle Instagram:

instagram.com/esbjerg_fb/

 (10.600 følgere)

Champions League: 0 titler

Har deltagelsen til gode

Stiftet:  23. juli 1924

Europa League: 0 titler

Bedste resultat: Playoff-runden (12/13)

 

Esbjerg fB holdkort 2019/20

Esbjerg fB tog fusen på alle i sidste sæson, da de uvarslet satte sit fodaftryk i toppen af Superligaen. Esbjerg kunne pynte sig med ædelt metal i form af bronze efter en forrygende 18/19-sæson. En overlevelse i Superligaen havde været mere end tilfredsstillende for Esbjerg fB, men holdet red på en bølge af succes.

John Lammers kan glædeligt snart se en ende på transfervinduet. Esbjerg har i øjeblikket beholdt samtlige spillere fra sidste sæson udover Carlo Holse, som var udlejet fra FCK i sidste halvsæson. Som erstatning har Lammers fået tilknyttet den finske kantspiller Pyry Soiri, som allerede har bidraget med en scoring.

Ud over finnen har Esbjerg landet forsvarsspilleren Victor Tranberg fra FC Nordsjælland, som skal have kickstartet sin karriere igen. Der er meget uforløst potentiale i den unge knægt. Det samme gælder Nicklas Røjkjær, som for mange er en mere ukendt spiller, da han ikke har fået sit Superligagennembrud, selvom han tidligere har huseret i Silkeborg og FCK. En fremtidens mand i Esbjerg-trøjen.

Esbjergs forsvarsgeneraler Austin og Halsti var en fryd for øjet i sidste sæson. Hvis de kan holde samme niveau i den nye sæson, kan det kun blive lettere at være Jeppe Højbjerg i målet.

På den centrale midtbane har Esbjerg hyret en alsidig dørmand i form af Parunashvili, som altid sørger for at rydde op bagved, hvis de offensive kræfter jokker i spinaten. Han bliver suppleret af Kauko, som går under navnet den finske Messi på de vestjyske kanter. Den sidste centrale midtbane er en vaskeægte esbjergenser – Lungi Sørensens elegante fremtoning med bolden klistret til foden og hans overblik kan ofte forveksles med den store Xavi. Lungi Sørensen er den vestjyske udgave af Xavi.

Helt på toppen befinder der sig to arbejdsivrige angribere, som har en arbejdsradius svarende til hele Vestjylland. Petre og Yakovenko er primært angribere, men deres arbejdsraseri gør dem også til forsvarsspillere. Ud over det har de en sublim målnæse.

Til at fodre de to angribere har Esbjerg to hurtige og udfordrende kantspillere, som besidder stor indlægskvalitet – Mathias Kristensen og Pyry Soiri.       

 

Hvem var Esbjerg fB’s topscorere i sidste sæson?

1. Adrian Petre – 11 mål 

2. Yuri Yakovenko – 11 mål

3.  Joni Kauko – 9 mål

4. Mathias Kristensen – 5 mål

5. Rodolph Austin – 4 mål

 

Hvem er Esbjerg fB’s alletiders topscorer?

1. Jens Peder Hansen – 180 mål 

2. Carl Emil Christiansen – 164 mål

3. Michael Pedersen – 161 mål

4. Kristian Østergård – 151 mål

5. Flemming Iversen – 119 mål

banner

 

Hvem ejer Esbjerg fB?

Esbjerg fB er ejet af det danske aktieselskab EfB Elite A/S. Selskabet blev etableret i 1991 og skaber grundlag for, at Esbjerg kan få fodfæste i toppen af dansk fodbold.

EfB Elite A/S’ nuværende bestyrelsesformand og direktør i Claus Sørensens Fond er Kristoffer J. Kristensen. Han har fungeret som for bestyrelsesformand siden sin tiltrædelse i 2016.

Han er en vaskeægte esbjergenser, hvis hjerte banker for hjemegnsklubben EfB.

 

Hvilke rivaliseringer er størst i Esbjerg fB?

Kampen om det sydjyske er det tætteste, Esbjerg kommer på et potentielt arvefjende-opgør i Superligaen. Afstanden til Sønderjyske gør dog, at deres indbyrdes opgør langt fra kan betragtes som en lokalopgør. 

Esbjerg ligger langt fra de nærmeste Superligaklubber – og føler sig forståeligt nok udenfor, når det kommer til lokalopgør og en hadefuld atmosfære.

De fleste i Esbjerg vil ikke tøve en kende med at udnævne Varde som deres største fjende, hvis Varde en dag kom til at spille i den bedste række. I dag spiller Varde i Danmarksserien, derfor er det kun muligt for de to klubber at møde hinanden i pokalturneringen.

Alle i Esbjerg og Varde ser frem til den dag, de to hold krydser klinger. 

 

Hvad er Esbjerg fB værd, og hvordan ligger deres lønbudget?

Esbjerg fB er ifølge Transfermarkt i øjeblikket vurderet til at have en markedsværdi på ca. 85 millioner danske. De er pt. den sjette mest værdifulde klub i Danmark. Esbjerg har altid været en af de førende klubber i Danmark i forhold til talentudviklingen. De har i flere omgange haft succes med at rykke 2-3 talenter hver sæson, og som senere hen er blevet etablerede førsteholdsspillere.

Esbjerg har derfor aldrig haft behov eller lyst til at hente løntunge spillere med et fornemt CV.

Det dyreste indkøb, Esbjerg nogensinde har foretaget, skete i 15/16, da de fik fingrene i Bjørn Paulsen fra Sønderjyske til ca. 4 millioner. Esbjerg har altid haft en god forståelse for deres egen økonomiske og fodboldmæssige situation.

Efter at have sikret sig en sensationel fjerdeplads i sæsonen 09/10 røg Esbjergs markedsværdi i vejret grundet spillernes stabile præstationer. I sæsonen 10/11 blev Esbjergs markedsværdi vurderet til ca. 114 mio.  

Det var dog ikke i den sæson, at Esbjerg slog klubbens transferrekord, da Peter Ankersen blev solgt til ca. 18 mio. til østrigske RB Salzburg.

I forhold til sponsorer har Esbjerg spillet i Nike siden 2013. Samarbejdet med Nike blev forlænget sidste år, hvilket betyder, at sejrens gudinde får lov til at præge Esbjergs trøje frem til 2024.  

Esbjergs hovedsponsorer er Claus Sørensen Fond, som er en erhvervsdrivende fond, der blev stiftet i 1964. De har været hovedsponsor siden 2017, og hovedsponsoratet fortsætter til 2021.   

 

Esbjerg fB’s største meritter og mindefulde øjeblikke

Esbjerg er en traditionsrig dansk fodboldklub, som har mange år på bagen. Esbjerg har derfor flere nævneværdige øjeblikke, som står tilbage som de største meritter i klubbens historie.

Det første og måske største øjeblik var i 1961, da Esbjerg sikrede sig deres første danske mesterskab. Årene efter i 1962 og 1963 forsvarede de det danske mesterskab og leverede dermed et mesterskabshattrick.

Det seneste mesterskab, som blev hentet til klubben, skete for 40 år siden i 1979. Det var derfor en stor forløsning for Esbjerg fB, da de sikrede sig det næstbedste efter et mesterskab, nemlig en pokaltitel.

Forløsningen skete i 2013, da Esbjerg vandt 1-0 over Randers FC. Sejren i pokalfinalen forbedrede Esbjergs muligheder i Europa League, og succesen fra pokalfinalen ville ingen ende tage. Europa League blev et sandt eventyr for pokalmestrene.

Esbjerg spillede sig først i gruppespillet og sidenhen i 1/16-delsfinalen mod Fiorentina, som blev endestationen på en uforglemmelig oplevelse for esbjergenserne. Esbjerg var efterfølgende i ekstase.

Esbjerg har i år mulighed for at gentage succesen fra 13/14. Find en masse fodboldodds på Esbjergs europæiske kampe og ikke mindst et utal af liveodds, når kampene bliver skudt i gang.

 

Esbjerg fB’s fanprofil

Esbjergs officielle fanklub går under navnet Blue Knights og har været en trofast støtte siden fanklubbens stiftelse i 1996, som dengang gik under navnet Blue Sharks.

Blue Knights er en fusion mellem Blue Sharks og den anden fanfraktion Den Blå Bølge.

Udover en fanklub har Esbjerg fB også tilknyttet cheerleaders, som efterhånden er et sjældent syn på mange fodboldstadions.

Esbjerg fB’s maskot er en hest ved navn Strittiz.

 

Blue Water Arena

Esbjerg stadion kunne ikke have haft et mere oplagt navn end Blue Water Arena – Vesterhavet ligger et stenkast væk fra Esbjergs fort.

Blue Water Arena kan rumme 16.942 fans. Den mest sete kamp i klubbens historie var tilbage i 2009, da Esbjerg desværre tabte 1-2 til OB foran 15.316 tilskuere.

blue water arena

 

De mest berømte Esbjerg fB-legender

Ligesom alle andre fodboldklubber har Esbjerg også haft deres klubikoner gennem tiden.  

Flere Esbjerg-profiler har spillet over 300 kampe for de blå- og hvidstribede, og listen er uendelig lang grundet Esbjergs lange levetid og historik.

Blandt nogle af de største legender i Esbjerg gennem tiden kan nævnes:

Ole Kjær – en legendarisk målmand, som trak i Esbjergtrøjen hele 463 gange og er dermed indehaver af flest spillede kampe i Esbjerg fB (spilleperiode: 1973-92).

Jens Peder Hansen – spillede 384 kampe og er stadig Esbjergs giftigste målræv nogensinde med sine 180 mål (spilleperiode: 1943-1967).

Torben Luxhøj – gjorde livet lettere for Ole Kjær og var en sand forsvarsklippe, som nåede 384 kampe for Esbjerg (spilleperiode:  1976-89).

Michael Pedersen – den tredjemest scorende spiller og har spillet fjerdeflest kampe for Esbjerg med et antal på 377. Han var også kort cheftræner for Esbjerg (spilleperiode: 1982-1999).

Egon Jensen – var med i de succesrige 60’ere som en af de rutinerede på holdet og spillede 363 kampe for Esbjerg (spilleperiode: 1955-70).

Skulle det have interesse, kan du finde den lange liste med legender her.

Om forfatteren
Af
Lasse

Lasse er freelance sportsskribent og stor sportsentusiast, som primært specialiserer sig inden for fodbold og esport. Generelt interesserer han sig inden for alt slags sport, men i øjeblikket har han kastet sin kærlighed på esport, som bare vokser og vokser. 

I 6 år har han kommenteret +600 fodboldkampe, hvor det er blevet til utallige fodboldkampe i Bundesligaen, Serie A, Europa League, Champions League og Superligaen, så han besidder et bredt og dybt kendskab til flere fodboldligaer. 
 

Læs også
Superliga: 4 gode tips til 9. runde

Superliga: 4 gode tips til 9. runde

De kommende stjerner i Superligaen

De kommende stjerner i Superligaen

Champions League 19/20: Hvem kommer vi til at savne?

Champions League 19/20: Hvem kommer vi til at savne? 

5 tips til EM-kval kampene

5 tips til EM-kval kampene

Premier League 19/20: young guns, som bliver værd at holde øje med

Premier League 19/20: young guns, som bliver værd at holde øje med