Det er på tide, at vi tager et kig på et af de mere specielle markeder, som der typisk er masser af aktivitet i mindst to gange i løbet af året. Transfer Specials, hvor du kan oddse på, om en navngivet spiller skifter væk fra sin klub i løbet af transfervinduet, og typisk også hvilken klub, som han kunne finde på at skifte til.
Oddsene på disse transfer spil kan være rigtig høje, da der kan være masser af udfald, og hvis man mener, at man har luret tabloid aviserne og deres rygter, så kan man allerede have en rigtig god fod inde. Det er især på den sidste dag af transfervinduet, at der kan ske de helt store ting, og det er bl.a. noget som vi vil gå igennem i denne artikel.
Hvad er Transfer specials?
Først og fremmest tager vi et hurtigt kig på, hvilke former for transfer specials man kan finde odds på. Når du skal oddse på fodboldtransfers, så vil det typisk være "Hvilken klub spiller denne spiller i efter den pågældende dato" Et eks. på dette kan Alexis Sanchez, hvor man kunne oddse på, hvilken klub han ville tørne ud for efter vinterens transfervindue. Et andet odds kan også være, om spilleren fortsat er i klubben pr. dato, som bookmakeren har valgt. Lige nu giver det eks. odds 10.00 hvis Antoine Greizmann skifter til FC Barcelona
Er det realistisk, at spilleren skifter klub?
Når der nærmer sig et transfervindue, så kan du stort set finde odds på de største spillere fra de største klubber. Der vil nemlig altid være rygter om, at de skifter klub, og hvis først der er rygter, så er der typisk også odds. Selvom Messi endnu ikke er skiftet væk fra FC Barcelona, så har du i stort set samtlige transfervinduer kunne spille på, om Messi skifter klub. Ofte er oddset ikke engang særlig højt, og derfor bør man kigge på, om det er det værd, og om det overhovedet er realistisk.
Lionel Messi har stort set aldrig givet udtryk for, at han skulle være utilfreds i FC Barcelona, og at han ønsker at skifte klub. Han forlænger gang på gang med Barcelona, og fortsætter med at være deres dyreste spiller, og derfor er der ikke meget der tyder på, at Messi ønsker at skifte væk fra FC Barcelona. Det samme er tilfældet med andre spillere, der ofte erklærer deres kærlighed til klubben, hvor i mod, at det er mere realistisk, at en spiller som Alexis Sanchez er villig til at skifte klub.
Kig på klubbens økonomiske situation
En vigtig ting at tage højde for, når man skal spille på spillertransfers er, om klubben har økonomiske problemer, eller om de økonomiske klarer sig fint, og derfor ikke har noget decideret behov for at sælge spilleren.
Et eks. fra det forrige transfervindue kan være Liverpool, der ikke har problemer med økonomien. Derfor valgte de at takke nej til FC Barcelona, der ellers valgte at byde omkring 1.5 mia. kr. for Philippe Coutinho. Havde Liverpool haft finansielle problemer, kunne de have været nødsaget til at sælge Countinho til Barcelona i sommers, men de valgte altså at beholde ham. Coutinho fra Liverpool til FC Barcelona var ellers helt nede i langt under odds 2, mens du kunne få tæt på odds 10.00 på, at han ville blive i Liverpool.
Undersøg om spilleren har specielle klausuler
Det er dog ikke kun den økonomiske situation, der skal kigges på, når man skal forudse, om en spiller skifter klub. En spillers kontrakt kan være rigtig vigtig, både med henblik på om spilleren bliver, eller hvilken klub spilleren skifter til.
Vi tager fat i endnu et eksempel. Bojan Krkic skiftede fra FC Barcelona til AS Roma, men i kontrakten stod der, at FC Barcelona havde første ret til at købe ham tilbage igen. Det kunne have stor betydning for en evt. transfer.
En spiller kan også have en frikøbsklausul i sin kontrakt, og hvis den er lav, så er der også større chance for, at klubben kan blive nød til at lade spilleren gå, uanset hvor meget de ønsker at have ham i klubben. Dette er eks. en af grundene til, at klubber ofte vælger at lade spilleren få indskrevet rigtig dyre frikøbsklausuler i deres kontrakter, så andre klubber ikke bare kan hapse dem, fordi de har fået en rigmand til klubben. Ifølge rygterne har Philippe Coutinho en frikøbsklausul i sin kontrakt på intet mindre end 3 mia. kr.
Hvad gør man, hvis klubben han kunne skifte til, ikke er på listen?
En spiller kan i teorien skifte til stort set samtlige klubber i verden, nogle er dog mere realistiske end andre. Derfor har bookmakerne ofte valgt at undlade en hel del klubber, da de kun har valgt dem, som DE mener, er mest realistiske.
Det kan dog være, at du har noget information, som bookmakerne ikke har, eller måske har du bare en mavefornemmelse der siger, at spilleren skifter til en klub, der ikke nødvendigvis er på listen. Senest er de kinesiske klubber blevet meget populære, og derfor vælger bookmakerne at dække sig ind, ved at skrive "Hvilken som helst kinesisk klub" i stedet for at nævne samtlige kinesiske klubber.
Hvis du står i et tilfælde, hvor der ikke er odds på en klub du gerne vil spille på, så kan du tage kontakt til bookmakeren og bede dem komme med et odds på, hvad det skal give igen, hvis han skifter til den klub du tror. De fleste bookmakere er nemlig villige til at efterkomme ønsker fra spillerne, og du kan helt sikkert få dem til at putte din ønskede klub på.
Hold øje med medier og sociale medier
Medierne er hurtigt ude med seneste nyt, når spillere skal købes eller sælges. Ofte er det dog en omgang hokus pukus de skriver om, og sjældent har de rent faktisk ret i de rygter de kommer med. Nogle online medier er dog mere pålidelige end andre, og det kan du faktisk få gode odds ud af.
Et eks. kan være Riyad Mahrez i det seneste transfervindue, hvor et engelsk medie pludselig breakede, at han var set i Chelsea og på vej til at skrive under på en kontrakt med dem. Det betød, at oddset pludselig eksploderede på, at Riyad Mahrez ville blive i Leicester City. Ca. 30 minutter efter, kom et andet engelsk medie med en breaking, at der INGEN tilbud havde været på Mahrez overhovedet, og det var her, man skulle skynde sig at spille.
Mahrez kunne nemlig fåes til odds 7.00 på, at han ville spille i Leicester City, når vinduet lukkede, men ganske kort efter den sidste nyhed, faldt det odds hurtigt, og så var det pludselig nede i 2.00 på at han blev i Leicester City.
De flester kender historien, Mahrez blev i Leicester City, og de kløgtige bettere kunne dermed score et rigtig flot odds. En god ide kan samtidig være at holde øje med de sociale medier, da folk på twitter eller facebook måske spotter en spiller i en by, og dokumentere dette med billeder. Hvis Coutinho pludselig var set i Barcelona på vinduets sidste dag, så var der nok stor sandsynlighed for, at han ville skifte til FC Barcelona.
Transfer specials er noget der især hører sig fodbold til, da der er to transfervinduer om året, men det er også populært at spille på transfers i andre sportsgrene. Her er det typisk via drafts, og det kan du også spille på i NBA, NFL og sågar i den amerikanske ishockey liga, NHL.