August måned er endelig over os, og det betyder, at klubfodbold igen vender tilbage efter flere måneders pause.
Og traditionen tro sørger Community Shield for at sparke den nye sæson i gang med maner. Kampen finder sted på søndag, når Champions League-vinderne og sidste sæsons nr. to Liverpool krydser klinger med Pep Guardiolas tredobbelt vindende mandskab, Manchester City.
Kun et sølle point skilte dem ad i toppen af Premier League i sidste sæson. Det var en forbløffende mesterskabsduel.
Community Shield kan præge kammertonen i forhold til den kommende sæson, når de to titel-mastodonter ifølge online betting-markederne er favoritter til at gå hen og vinde mesterskabet 19/20.
Det ligner en gentagelse af sidste sæsons mesterskabsduel, en duel som meget vel kan gå hen og udvikle sig til at blive moderne fodbolds største rivalisering.
Vi skal dog have in mente, at preseason ikke er helt overstået endnu, hvilket betyder, at flere store navne med stor sandsynlighed ikke bliver en del af Community Shield 2019. Der er dog lagt i kakkelovnen til mere end bare en venskabskamp. Frygt ej!
Community Shield: Seneste vindere
2018: Manchester City
2017: Arsenal
2016: Manchester United
2015: Arsenal
2014: Arsenal
Community Shield: Flest sejre
21 – Manchester United
15 – Arsenal
15 – Liverpool
9 – Everton
7 – Tottenham
Bettingtips: Liverpool vs. Man City
Preseason er som sagt så småt ved at være ovre, derfor har City-spillere som Sergio Aguero, Otamendi og Gabriel Jesus kun trænet med i denne uge, efter de er vendt tilbage fra ferie.
Alle tre var i aktion til Copa America, og derfor er det sandsynligt, at Guardiola vil give dem mere tid for at komme op i vanligt gear.
Raheem Sterling er derfor tiltænkt en vigtig rolle på søndag. Kun fem Premier League-spillere scorede flere mål end Sterling i sidste sæson. Sterling er et oplagt bud på en målscorer på søndag til odds 2.75.
For Liverpools vedkommende er flere spillere potentielt fraværende på søndag. Alisson, Salah og Firmino er tilbage i træning – Salah og Firmono spillede nogle minutter i venskabskampen i onsdags. Mane forventes først at være tilbage i næste uge.
Usikkerheden om, hvorvidt Salah og Firmino er fit for fight, kan gøre plads til Origi og Wilson i startelleveren på søndag. Men mon ikke liveoddsene får et løft, hvis både Salah og Firmino bliver skiftet ind i løbet af kampen.
Træningskampene fortæller os aldrig rigtig, hvor skarpt det respektive hold står – City har set skarpe ud, mens Liverpool ikke har været imponerende. Til jer, der tager niveauet i træningskampene med i overvejelserne, så vil det være populært at oddse på, at City vinder kampen til odds 1.90.
City til at score over 1.5 mål giver et relativt godt odds på 1.85 – med mindre Liverpool går hen og spolerer Citys offensive kavaleri, hvis de altså kan genfinde det sublime forsvarsspil fra sidste sæson.
Fodboldoddsene og de fleste fodboldinteresserede har svært ved at se uden om City som sejrherre på søndag.
Kamptidspunkt: 16:00, Wembley Stadium.