Efter sidste uges afgørende kampe i Champions Leagues ottendedelsfinaler, venter der nu endnu fire kampe i turneringen.
I midtugens opgør er der spænding om det samlede avancement i tre af de fire kampe, og der er derfor udsigt til nogle interessante kampe i mesterligaen.
Her følger optakt og spilforslag til midtugens fire kampe.
Manchester United – Sevilla
Første opgør endte 0-0, og det gør Manchester United til klar favorit til at avancere til Champions League-kvartfinalerne.
Det ligner imidlertid en ny målfattig affære, for begge hold er dygtige til at spille det defensive spil. Sevilla har blot scoret 36 mål i 28 La Liga-kampe i denne sæson, mens Manchester United blot har lukket syv mål ind på hjemmebane i denne sæson.
Der skal derfor formentlig bare et enkelt mål til for at Jose Mourinhos mænd kan sikre sig en plads i kvartfinalerne, og vi byder derfor på et opgør med få mål. Kommer der under 2.5 mål i kampen, giver det odds 1.89.
Roma – Shakhtar Donetsk
Alt er åbent efter Shakhtar Donetsks 2-1-sejr i første opgør, men Roma bør alligevel kunne vippe ukrainerne ud.
Hjemme i Rom har italienerne ganske vist været svingende, men Shakhtar Donetsk var svage på fremmed græs i gruppespillet, hvor man tabte klart til både Napoli og Manchester City.
Derfor ligner det en umiddelbart en hjemmesejr, og så er spørgsmålet, om det er nok til at gå videre til kvartfinalerne. Roma-sejr giver odds 1.65.
Besiktas – Bayern München
Der er ikke meget at spille om efter Bayern Münchens knusende 5-0-sejr i Tyskland for nogle uger siden.
Nu venter så en returkamp uden nogen form for spænding om avancementet. Det kan give en ukoncentreret og livlig fodboldkamp med god underholdning og mange mål.
Det er ikke givet, at Bayern München vil stille i stærkeste opstilling, og det kan give muligheder for Besiktas, mens Bayerns generelle klasse og stærke bredde også må gøre sig gældende. Det kan give mål i begge ender af banen. Det giver odds 1.52, hvis begge hold scorer i kampen.
FC Barcelona – Chelsea
Midtugens helt store kamp finder sted i Catalonien, når FC Barcelona tager imod Chelsea. Det første opgør i London endte 1-1, og alt kan derfor stadig ske, selvom Barcelona må siges at være favoritter til at gå videre.
Der er imidlertid tale om en klassiker i Champions League-sammenhæng, og de to klubber har gennem årene spillet mange tætte kampe. I første kamp var det Lionel Messi, der reddede FC Barcelona, og argentineren plejer at træde til, når tingene skal afgøres. Han blev sparet i weekendens La Liga-kamp, og han bør derfor være helt klar til onsdagens opgør.
Det lugter derfor af mål fra verdensstjernen. Hvis Lionel Messi scorer i kampen, giver det odds 1.74.