Die Meister
Die Besten
Les Grandes Équipes
The Champions
Tony Brittons ikoniske hymne skal atter til at brage ud over de største arenaer i Europa, når UEFA byder op til den 26. udgave af Champions League, som samtidig er den 63. udgave af mesterholdenes Europa Cup.
Find flere spil på Champions League her!
Efter en hæsblæsende sommer på transfervinduet har mange klubber oprustet på mandskabsfronten med henblik på at sikre europæisk succes, og alene gruppespillet kommer til at byde på nogle særdeles spændende kampe. Selv første runde byder på nogle dynamitkampe, og det skal blive interessant at følge de bedste spillere i de bedste klubber på de største stadioner.
Real Madrid er favorit til odds 5.00
Der er sædvanligvis en håndfuld klubber, der vil byde sig til i jagten på Champions League-trofæet, men manges øjne vil igen i år hvile på Real Madrid, der har vundet de seneste to turneringer og fremstår velkørende under Zinedine Zidanes ledelse.
En ny sejr til den spanske hovedstadsklub giver odds 5.00, men ikke siden Bayern Münchens tredobbelte triumf fra 1974 til 1976 har en klub formået at vinde Champions League-trofæet tre sæsoner på stribe, så det vil være en kæmpe bedrift, hvis det lykkes for Real Madrid.
Det er paradoksalt, at Zidanes mandskab er den største favorit til titlen, for i modsætning til tidligere somre, er det ikke Real Madrid, der har ført an i sommerens transferorgie. Til gengæld er der brugt store sommer på nye spillere hos de største udfordrere til Champions League-titlen.
Kan Neymar føre PSG til titlen?
Paris Saint-Germains indkøb af Neymar har gjort klubben til en seriøs udfordrer, og en finalesejr giver odds 7.50, selvom pariserne aldrig er nået længere end kvartfinalen i Champions League-regi. Netop Neymar er der store forventninger til, og brasilianeren er også kommet fint fra land i den franske Ligue 1. Bliver han topscorer, giver det odds 18.00, mens man får pengene 2.65 gange igen, hvis han scorer mere end 8.5 mål undervejs.
Blandt de øvrige bejlere til Champions League-titlen finder vi Bayern München, der som turneringsvinder giver odds 8.00. Carlo Ancelotti har tre gange tidligere vundet pokalen med de store ører, og nu skal han altså forsøge at gøre det samme med den tyske mesterklub, som ikke har været i finalen siden sejren 2013.
Holdet er imidlertid stærkt med en god blanding af talent og rutine, så der er visse forventninger til sydtyskerne i denne sæson.
Engelsk succes er længe siden
Anderledes uro er der i FC Barcelona, der er inde i en problematisk fase. Talentakademiet La Masia har ikke leveret de store talenter, som man tidligere har set, og det var et hårdt slag for selvforståelsen at se Neymar skifte til Paris Saint Germain. Der venter derfor en udfordrende sæson for træner Valverde og især stjernen Lionel Messi, der har større betydning for holdet end nogensinde før. Barcelona som Champions League-vinder giver odds 8.00.
I feltet under de fire største favoritter finder vi en række klubber, der må betragtes som outsidere til titlen. Engelske klubber som Manchester City og Manchester United og Chelsea er alle styret af selvsikre vindertyper på trænerbænken, men det vil være overraskende, hvis de går hele vejen til finalen og snupper trofæet. Et engelsk hold har ikke været i en Champions League-finale siden Chelseas triumf i 2012, og selvom Manchester United og Liverpool har været i finalen i Europa League i de seneste to sæsoner, er der ikke de store forventninger til de engelske hold i denne sæson.
Der er dog før sket overraskelser i international fodbold, og der venter uden tvivl endnu en inciterende og spændingsfyldt udgave af mesterligaen i den kommende sæson.