Hjemmeside: www.agf.dk/ Meritter:

Officielle Facebookside:

facebook.com/AGFFodbold

(54.200 likes)

Superliga: 5 mesterskaber

Officielle Twitter:

twitter.com/agffodbold

(12.100 likes)

Pokalturnering: 9 titler

Officielle Instagram:

instagram.com/agffodbold/

(17.200 følgere)

Champions League: 0 titler

 

Bedste resultat:  Kvartfinale (60/61) -  Mesterholdenes turnering

Stiftet:  26. september 1880

Europa League: 0 titler

 

Bedste resultat: Playoff- 2.runde (97/98)

 

AGF betting-tips, prognoser og odds

888sport giver dig alle væddemål og prognoser angående AGF. Du kan tjekke alle de seneste betting-informationer om AGF, som bliver sammensat af vores gruppe af eksperter, der i dén grad lever og ånder for sporten.

Hvis du af og til leder efter de bedste odds og væddemål på AGF’s kampe, så er 888sport stedet, hvor du finder en masse AGF-relaterede informationer, som du ikke må gå glip af. Du kan læse alle de seneste betting-prognoser, nyheder og dybdegående artikler om AGF her.

 

AGF’s holdkort 2019/20

AGF-spillerne har fået ladet batterierne op til den kommende sæson, som begynder d. 12-15 juli. AGF har en klar målsætning om at slutte i top seks, som er mislykket de seneste år.

David Nielsen fik rystet spillerne sammen i bussen i slutspillet, hvor AGF bed tænderne sammen og spillede med til det sidste om en plads i Europa League. De gode takter vil David Nielsen bygge videre på.

En ung mand, som har udfyldt en stor rolle for AGF, er den polske og Liverpool-udlejet Kamil Grabara. Han har været en solid sidste skanse. Bliver han mon udlejet på ny til AGF?

Tilføjelsen af Tingager og Munksgaard har vist sig at være de brikker de har manglet for fuldende puslespillet i forsvaret. Sammen med Backman, Højer Nielsen og Juelsgård spiser de offensive-spiller til morgenmad.

På midtbanen er den Dortmund-skolet, Amini en terrier som aldrig giver op. Han bliver suppleret af andre stærke navne, som Jens Stage, Bror Blume og den nyeste tilføjelse Nicolai Poulsen.

I front har AGF fået en ægte goalgetter, som de har savnet siden Duncan og Graulunds tid – Patrick Mortensen kan gå hen og få en stor sæson. Jakob Ankersen og Bundu kommer til at fodre deres angriber. Det bliver en giftig trio.

 

banner

Hvem var AGF’s topscorere i sidste sæson?

1. Patrick Mortensen – 9 mål 

2. Tobias Sana – 8 mål

3. Jakob Ankersen – 5 mål

5. Jens Stage – 6 mål

4. Mustafa Amini – 5 mål

 

Hvem er AGF’s alletiders topscorer?

1. Peter Graulund - 100 mål

2. Aage Rou Jensen - 88 mål

3. Henning Enoksen - 83 mål

4. Morten Duncan Rasmussen - 68 mål

5. Thomas Thorninger - 54 mål

 

Hvem ejer AGF?

AGF er ejet af AGF A/S, som består af en række forskellige investorer og blandt andet Ceres Park & Arena. Selskabet hed tidligere Aarhus Elite A/S og blev stiftet i 1978.

AGF A/S har en klar vision om, at AGF skal være blandt Skandinaviens bedste fodboldklubber.

 

Hvilke rivaliseringer er størst i AGF?

Ligesom hvilken som helst anden klub har AGF også sine rivaliseringer. AGF har igennem tiden opbygget forskellige rivaliseringer, hvor bølgerne virkelig går højt i de indbyrdes opgør.

AGF’s største ærkerival er uden den tvivl de blågule fra Sjælland – Brøndby IF. De blågule farver har så længe vi husker altid fået AGF’ernes pis i kog.

AGF-spillerne har altid i de indbyrdes opgør fundet et ekstra motivationsgear. Tændingen i disse kampe kunne uden en dommer ende helt galt, hvilket tydeligt giver indtryk af AGF’s holdning til Brøndby.

Ud over Brøndby har AGF en anden rival i form af Randers FC, som blot ligger 38 km fra hinanden. Deres indbyrdes kampe har fået tilnavnet ”Kampen om det østjyske”.  Begge klubber og fans er fra barnsben født med et had til hinanden, når det kommer til fodbold.

Storebror, AGF vil gøre alt for at holde lillebror, Randers bag sig – koste hvad det vil.

 

Hvad er AGF værd, og hvordan ligger deres lønbudget?

AGF er i øjeblikket ifølge Transfermarkt vurderet til at være ca. 81 millioner danske kroner værd. De er derfor i øjeblikket den klub i Danmark, som har den syvende-højeste værdi. AGF var tilbage i 09/19 oppe på 141 millioner kr. værd – den værdi drømmer ledelsen og spillerne at overhale den kommende tid. Det kræver dog et meget højere point gennemsnit over længere perioder.

AGF’s lønniveau har gjort, at de i øjeblikket ligesom mange andre Superliga-klubber kun er et springbræt for mange spillere. Unge talenter, som Michael Lumb, Aron Johannsson, Leon Andreasen, Casper Sloth og Duncan er bare nogle af de spillere, som AGF ikke kunne holde på.  

Den største transfer i AGF’s historie skete i 09/10, hvor Michael Lumb blev solgt til Zenit for ca. 12 millioner kr.

AGF har siden 2001 spillet i Hummel. Samarbejdet fortsætter indtil videre til 2021. Hummel har hovedkontor i netop Aarhus og derfor er byens hold et oplagt samarbejde.

AGF har flere større sponsorer, som blandt andet består af Arbejdernes Landsbank, Ceres og Salling Group. Mange af byens andre lokale organisationer støtter op om Byens hold.

 

AGF’s største meritter og mindefulde øjeblikke

AGF kan med stolthed sige at være den klub, som har spillet flest sæsoner i den bedste danske række. I AGF’s relativt lange liv i forhold til mange andre danske klubber, så kulminerende det hele i 1955, da AGF for første gang både blev danske mestre og pokalvindere,

Herefter fuldendte AGF et vaskeægte mesterskabshattrick ved også at vinde mesterskabet i 1956 og 1957. I 1957 vandt de igen the Double. Sidst AGF kunne lade mesterskabs-champagnen fylde var i 1986. De tilbageværende champagneflasker fra dengang vil man meget snart gerne tage hul på igen.

Det lykkes næsten for AGF i 2016, da de efter 16 års guldtørke var et næsehår fra at blive pokalvinder – de tabte snævert 2-1 til FC København i et fyldt Parken.

AGF havde i den pokalfinale muligheden for at vinde sin 10. pokaltitel, de fastholde dog stadig rekorden med flest vundne pokaltitler med 9 styks i bagagen.

 

AGF’s fanprofil

Den største kærlighed til AGF findes i helt naturligt i områderne omkring og i Aarhus. AGF’s fanskare har altid været en af de største og mest traditionsrige i dansk fodbold, grundet at Aarhus er Danmarks andenstørste by. AGF officielle fanklub er AGF Fanklub Aarhus. De blev stiftet i 1992 og har siden kørt land og rige rundt for at støtte byens helte.   

Deres dejlige jyske accent har dannet grundlagde for Fanklubbens slogan: Kom så De Hvii'e – Mange AGF-fans er højst sandsynligt så inkarneret, at ”Kom så De Hvii'e” – er kodeordet til pc, mail osv.

AGF har også to andre mere hardcore fanfraktioner – Nysir Aarhus og Galehuset. Netop navnet Galehuset stammer fra medierne, som i flere omgange har døbt AGF et galehus.

AGF har yderligere nogle mere velkendte fans, som DJ’en Morten Breum og Aarhus’ helt egen musik darling, Thomas Helmig – Mr. Aarhus.

AGF’s elskede maskot er isbjørnen Aros.

 

Ceres Park

Aarhus Stadion har siden 1920 lagt græs til kampene på hjemmebane for AGF. I dag går Aarhus stadion under navnet Ceres Park. I 2006 og frem til 2015 hed Aarhus stadion NRGi Park.

Ceres Park kan rumme 19.433 tilskuere. I den netop afsluttende sæson havde Ceres Park et tilskuergennemsnit på 7.572 og derfor det stadion med de tredje højst tilskuergennemsnit.

Den mest sete kamp i 18/19 blev overværet af 15.778 tilskuere. Den mest sete kamp i klubbens historie var i 2002, hvor Brøndby kom på besøg i en underholdende affære, som endte 2-2. Hele 20.104 overværede kampen på dengang NRGi Park.

 

De mest berømte AGF-legender

Siden AGF’s stiftelse i 1880 har klubben huseret flere profiler, som sidenhen er blevet klublegender. Hvor skal vi begynde?

AGF er blevet skabt på grund af nogle store ledere, spillere og personligheder gennem tiden.

AGF’s legendeliste består af utrolige 80 velkendte navne – fire af koryfæerne er blandt andet:

-          Spiller og cheftræner: Jens Harmsen

-          Spiller og anfører: Bent Wachmann

-          Spiller og anfører: Troels Rasmussen

-          Spiller og anfører: Marc Rieper

Vi kan heller ikke komme uden om en af AGF’s allerstørste spillere og personlighed, Stig ”Plæneklipperen” Tøfting. Han gav sig altid fuldt ud på banen og lidt for mange gange uden for banen.

Andre klublegender er Martin Jørgensen, Peter Graulund, Aage Rou Jensen, Flemming Povlsen, Erik Boye og Troels Rasmussen. – Disse navne vil have vundet mange mesterskaber, hvis de havde spillet sammen.

Om forfatteren
Af
Lasse

Lasse er freelance sportsskribent og stor sportsentusiast, som primært specialiserer sig inden for fodbold og esport. Generelt interesserer han sig inden for alt slags sport, men i øjeblikket har han kastet sin kærlighed på esport, som bare vokser og vokser. 

I 6 år har han kommenteret +600 fodboldkampe, hvor det er blevet til utallige fodboldkampe i Bundesligaen, Serie A, Europa League, Champions League og Superligaen, så han besidder et bredt og dybt kendskab til flere fodboldligaer. 
 

Læs også

Hvad vil vi huske VM 2022 for?

Statistikker VM 2022 – afrunding

Nye VM-rekordholdere 2022

Optakt - VM-finalen 2022

Danskere på All Star-hold til slutrunder