Hjemmeside: aabsport.dk/ Meritter:

Officielle Facebookside:

facebook.com/aabfodbold

(82.400 Likes)

Superliga: 4 mesterskaber

Officielle Twitter:

twitter.com/aabsportdk

(11.500 følgere)

Pokalturnering: 3 titler

Officielle Instagram:

instagram.com/aabsportdk/

(18.800 følgere)

Champions League: 0 titler

 

Bedste resultat: Gruppespil 3. plads (08/09)

Stiftet: 13. Maj 1885

Europa League: 0 titler

 

Bedste resultat: 1/16-finale (15/16)

 

AaB betting-tips, prognoser og odds

888sport giver dig alle væddemål og prognoser angående AaB. Du kan tjekke alle de seneste betting-informationer om AaB, som bliver sammensat af vores gruppe af eksperter, der i dén grad lever og ånder for sporten.

Hvis du af og til leder efter de bedste odds og væddemål på AaB’s kampe, så er 888sport stedet, hvor du finder en masse AaB-relaterede informationer, som du ikke må gå glip af. Du kan læse alle de seneste betting-prognoser, nyheder og dybdegående artikler om AaB her.

 

AaB’s holdkort 2019/20

Den kommende sæson 2019/20 er over os, og AaB skal i gang med at genfinde sig selv og deres spillestil, nu hvor et generationsskifte for alvor er skudt i gang efter blandt andet klub-legenderne Kasper Risgård og Rasmus Würtz sluttede deres karriere i sidste sæson. Jacob Friis er blevet valgt som bannerføreren for projektet, som skal få AaB tilbage i toppen af Superligaen.

AaB går en spændende og afgørende tid i møde, hvor andre skal begynde at tage mere ansvar både uden- og indenfor banen.

Lucas Andersen og Jores Okore er i den grad tiltænkt nogle store roller i AaB’s genopbygningsfase. Lucas Andersen skal være AaB’s offensive anker, hvilket han også var med 10 scoreringer i sidste sæson. Okore skal være forsvarsgeneralen og sammen med målmand Rinne danne krumtapperne i defensiven.

Kasper Kusk har enormt meget potentiale, men desværre for AaB mangler han stadig det sidste for at sit topniveau. Kommer det mon i den forestående sæson?

På den centrale midtbane agerer U21-landsholdsspilleren Oliver Abildgaard, som i den grad fik sit gennembrud i sidste sæson. Han er en kæmpe motor for AaB og kan gå hen og blive en stor profil for nordjyderne.

Helt oppe på toppen er den hårdtarbejdende boksangriber Tom van Weert – han har en ekstraordinær evne til at stå på rette sted – et vaskeægte angriberinstinkt.

AaB er på udkig efter en central midterforsvar efter Kasper Pedersens farvel. Her går rygterne på, at Rasmus Thelander skulle være på retur til AaB, efter flere år i udlandet.

Ellers bliver der højst sandsynligt et stille vindue for AaB, da AaB har meldt ud, at de skal satse på deres egne talenter i højere grad.

 

Hvem var AaB’s topscorere i sidste sæson?

1. Tom van Weert – 11 mål 

2. Lucas Andersen – 10 mål

3. Kasper Kusk – 5 mål

5. Kasper Risgård – 5 mål

4. Rasmus Thellufsen – 4 mål

 

Hvem er AaB’s alletiders topscorer?

1. Kjeld Thorst – 88 mål

2. John Holm Jensen – 81 mål

3. Børge Bach – 77 mål

4. Peter Møller – 74 mål

5. Ove Flindt Bjerg – 74 mål

 

Hvem ejer AaB?

AaB er ejet af Aalborg Boldspilklub A/S, som også forkortes AaB A/S. Selskabet blev stiftet den 1. juli 1987.

Udover AaB Fodbold er AaB Håndbold, AaB Ishockey og AaB Basket en del af Aalborg Boldspilklub A/S. I 2018 havde AaB A/S ca. 5041 aktionærer. Ligesom mange andre selskaber, som driver forretning i sport, er selskabets indtjening i høj grad afhængig af store sportslige resultater.

 

Hvilke rivaliseringer er størst i AaB?

Ligesom hvilken som helst anden klub har AaB også sine rivaliseringer. Aalborg er dog ikke kendt for at vade i rivaliseringer.

Et opgør, som får meget medieomtale, men som er knap så rivaliserende mellem spillerne og fansene, er opgøret mellem AaB og AGF. Slaget er blevet døbt ”kampen om Jylland”. Det er to af Danmarks største byer og samtidig de to ældste klubber i Superligaen.

Ellers har AaB ofte en høne at plukke med Midtjylland, Brøndby og FC København, som de nok oftest ønsker at slå, hvor som helst og når som helst.

I den netop afsluttede sæson havde AaB kun fornøjelsen i én sæson at møde sin lillebrorklub Vendsyssel, som desværre trak det korteste strå i kampen om nedrykning. Opgøret mellem storebror og lillebror bliver også kaldt ”kampen om Nordjylland”.

 

Hvad er AaB værd, og hvordan ligger deres lønbudget?

AaB er ifølge Transfermarkt i øjeblikket vurderet til at være ca. 90 millioner danske kroner værd. De er derfor i øjeblikket den klub i Danmark, som har den sjettehøjeste værdi. AaB har aldrig været en af de økonomisk tungeste klubber i DK. Selv i 13/14-sæsonen, hvor de vandt the Double, blev deres markedsværdi vurderet til ca. 81 millioner.

I 08/09-sæsonen, hvor AaB vandt mesterskabet peakede deres markedsværdi med 117 millioner og indtog en tredjeplads efter Brøndby og FCK.

AaB’s lønniveau har gjort, at de ikke har kunnet holde på deres spillere længere tid ad gangen – især efter de sæsoner, hvor de har vundet titler og leveret i de europæiske turneringer. Det er en helt naturlig ting for størstedelen af danske klubber, hvis ikke alle.

AaB lever derfor som mange andre danske klubber af at udvikle deres egne spillere, som skal føre til salg.

Den seneste og største transfer i AaB’s historie skete i 2017, da camerouneren Christian Bassogog blev solgt for 35 millioner kroner til en HN Jianye i Kina. Han prisskilt steg hastige skridt, efter han blevet kåret til den bedste spiller under African Nations Cup – forinden havde han endnu ikke imponeret for AaB, hvor han fik scoret 4 mål i 32 kampe.

AaB har siden 2015 haft Hummel som tøjsponsor. Samarbejdet fortsætter indtil 2021. AaB vandt deres første og tredje mesterskab iført tøj fra Hummel.

AaB’s hovedsponsor er den danske bank Spar Nord. Spar Nord har støttet AaB i 14 år, og deres nuværende samarbejde løber frem til 2022.

Udover Spar Nord har AaB også fornøjelsen af et utal af andre sponsorater som det internationale bryggeri Royal Unibrew, som slukker tørsten til kampene og den lokale virksomhed, Aalborg Portland.

 

AaB’s største meritter og mindefulde øjeblikke

I AaB’s relativt lange historie – i forhold til mange andre danske klubber – har de haft en del op- og nedture siden deres grundlæggelse i 1885.

Opturene bliver dog aldrig glemt – det første mesterskab i klubbens historie vil altid have en bestemt plads i klubbens historie, og det skete i 1995. De efterfølgende tre mesterskaber kom dog i lidt for store mellemrum: 1999, 2008 og 2014.

Og lige præcis 2014 står nok tilbage, som klubbens allerstørste bedrift, da de både vandt mesterskabet og pokalturneringen.

banner

2008/09 var også noget helt særligt – for ikke nok med mesterskabet blev sikret, så blev den bedrift yderligere krydret med en kvalifikation til Champions League-gruppespillet for anden gang i klubbens historie – sidst var i 95/96.

Her fik AaB sat Danmark på verdenskortet ved at være det første danske hold, som fik point på Old Trafford og ligeledes gå videre fra gruppespillet i Champions League. Jeppe Curths hovedstødsmål på Old Trafford burde være det mest sete klip i klubbens historie – det bliver aldrig glemt.

 

AaB’s fanprofil

Størstedelen af AaB’s fanskare befinder sig på hjemegnen i deres vanlige miljø i det nordjyske. AaB’s fanskare har været stabil i mange år og peakede især i 2008/09-sæsonen, hvor der stod Champions League på dagsordenen.

AaB kan prale med at have en af Danmarks ældste fanklubber – AaB Support Club. AaB’s officielle fanklub blev stiftet i 1990 og har i øjeblikket et voksende medlemstal på 1200. 

De mere hardcore fangrupperinger består af Aalborg Frontline, Aalborg Casual Youth og Boys Republic.

AaB har også et par velkendte ansigter som fans – de fremgår som AaB-ambassadører. Blandt andet er den nuværende danske NHL-spiller Nikolaj Ehlers født og opvokset i Aalborg og er derfor helt naturlig AaB-fan helt ind til benet.  

 AaB’s velkendte maskot er bjørnen Theodor.

 

Aalborg Portland Park

AaB har siden 1920 spillet på Aalborg Stadion, som i går under navnet Aalborg Portland Park.  Aalborg Stadion er igennem tiden blevet omdøbt flere gange. I 2007 gik det under navnet Energi Nord Arena indtil i 2012, hvor det blev døbt Nordjyske Arena. Tilbage i 2017 blev det dog ændret på ny til Aalborg Portland Park.

Aalborg Portland Park har en kapacitet på 13.800 tilskuere. I sidste sæson havde AaB et tilskuergennemsnit på 5.744. Den mest sete kamp i klubbens historie var i 1994, hvor Brøndby blev nedlagt med hele 4-1, hvor hele 20.553 var tilstede på stadion.

 

De mest berømte AaB-legender

Da AaB er den næstældste klub i Danmark efter AGF, har holdet haft utallige af legender, som har givet deres hjerte og sjæl for AaB gennem tiden. AaB har gennem tiden huseret flere klassespillere.

Det er derfor svært at nævne en stor legende i AaB, da flere spillere har efterladt et stort indtryk.

Manden med de fleste kampe i AaB-trøjen – Torben Boye – har med sine 560 kampe indtaget en helt bestemt plads i AaB’s hjerte. Han stoppede sin aktive karriere i 2002.

Boye nåede at spille sammen med én af klubbens nyere legender, nemlig Rasmus Würtz. Netop Würtz stoppede sin karriere i år – Würtz har spillet næstflest kampe for AaB – 487 styks. 

Flere AaB-tilhængere vil ellers nævne:

Kjeld Thorst – klubbens topscorer med 88 mål

Peter Møller – en lokal dreng, som blev til en national skikkelse på landsholdet.

Jimmy Nielsen – en dygtig og vellidt målmand, som nåede 398 kampe for AaB.

Yderligere legender: Thomas Augustinussen, Ib Simonsen, Kasper Risgård, Jeppe Curth og Henrik "Mini" Rasmussen osv.

Om forfatteren
Af
Lasse

Lasse er freelance sportsskribent og stor sportsentusiast, som primært specialiserer sig inden for fodbold og esport. Generelt interesserer han sig inden for alt slags sport, men i øjeblikket har han kastet sin kærlighed på esport, som bare vokser og vokser. 

I 6 år har han kommenteret +600 fodboldkampe, hvor det er blevet til utallige fodboldkampe i Bundesligaen, Serie A, Europa League, Champions League og Superligaen, så han besidder et bredt og dybt kendskab til flere fodboldligaer. 
 

Læs også

Hvad vil vi huske VM 2022 for?

Statistikker VM 2022 – afrunding

Nye VM-rekordholdere 2022

Optakt - VM-finalen 2022

Danskere på All Star-hold til slutrunder