Emil Jakobsen er i manges øjne den nye Lars Christiansen, Danmarks helt store landsholdslegende. De spiller samme position, venstrefløj, og nu skal Emil Jakobsen forsøge at følge Lars Christiansens fodspor i den tyske håndboldklub, Flensburg-Handewitt. Dette bliver nok umuligt, da Lars Christiansen har rekorden for flest kampe, og den lyder på 626, og samt intet mindre end 3996 mål.

Artiklen skal dog ikke handle om Lars Christiansen, men derimod Emil Jakobsen, som vi i den grad kommer til at se mere til i håndboldverdens fremtid. Lad os se, hvad du ved om Emil Jakobsen og hans hidtidige håndboldkarriere.

 

Emil Jakobsen og hans liv som håndboldspiller

Emil Jakobsen og hans landsholdskarriere

Emil Jakobsen på klubplan

Hvad husker de fleste Emil Jakobsen for?

 

Emil Jakobsen og hans landsholdskarriere

Emil Jakobsen blev som 17-årig allerede spået til at være én Danmarks kommende A-landsholdsspillere. Som 17-årig begyndte han at snuse til livet som landsholdsspiller, da han fik sin debut på Y-landsholdet i 2015.

Sidenhen gik det utroligt stærkt for den godt skydende venstrefløj, som efter at have scoret 111 mål på Y-landsholdet også begyndte at hale mål ind på U-landsholdet, som han fik debut på i 2018. Han nåede blot at spille 7 kampe og score 41 mål blandt sine jævnaldrende, før han rykkede videre til A-landsholdet, og samtidig imponerede han i den danske Herrehåndboldliga.

Nikolaj Jakobsen, den danske landstræner, kunne ikke få øjnene fra den danske venstrefløj, som var fyr og flamme i den danske håndboldliga. Den 10. april 2019 fik Emil Jakobsen dermed sin drøm opfyldt, da han fik debut på det danske A-landshold. I skrivende stund er Emil Jakobsen afsted med det danske A-landshold til OL i Tokyo, hvor de skal forsøge at forsvare deres OL-guld fra 2016.

Hvis alt går godt, kan Emil Jakobsen derfor runde endnu flere landskampe og ikke mindst mål, som på nuværende tidspunkt lyder på 18 kampe og 61 mål.

Emil Jakobsen på klubplan

GOG har længe været én af Danmarks bedste håndboldklubber til at udvikle landsholdsspillere og generelt dygtige håndboldspillere, og Emil Jakobsen er endnu et godt eksempel på, hvorfor GOG har fået det positive ry.

Vi skal spole tiden tilbage til 2015/16-sæsonen i Herrehåndboldligaen, da Emil Jakobsen fik sin debut. Det blev dog kun til én kamp i den sæson, hvilket også var tilfældet i sæsonen 2016/17. I den efterfølgende sæson, 17/18, begyndte spilletiden og målene for alvor at komme. 20 kampe og 57 mål blev det til i den sæson.

Emil Jakobsen havde i den grad fået hår på brystet i den efterfølgende sæson, 18/19, hvor han mere end fordoblede sit antal af mål i den danske håndboldliga: 136 mål i 26 kampe blev det til. Flere andre store håndboldklubber i udlandet begyndte at få øjnene op for Emil Jakobsens kvaliteter, og i 2020 blev det officielt, at Emil Jakobsen skulle skifte til Flensburg-Handewitt i sommeren 2021. Og det er status for Emil Jakobsen, som skal begynde at indhente Lasse Svans, Anders Eggerts og ikke mindst Lars Christiansens rekorder i den tyske topklub.

 

Hvad husker de fleste Emil Jakobsen for?

Emil Jakobsen nåede på flotteste vis i sin sidste sæson for GOG at slå en 16 år gammel ligarekord, da han formåede at snuppe ligarekorden for flest scorede mål i én sæson, som tidligere tilhørte Robert Gunnarson.

Emil Jakobsen scorede intet mindre end 244 mål i 20/21-sæsonen. Afslutningen på en æra i GOG kunne nærmest ikke have været bedre, medmindre Jakobsen selvfølgelig også havde sluttet af med et dansk mesterskab med GOG, hvilket er en titel, han aldrig nåede at vinde, selvom han og GOG var tæt på det i 19/20 og 18/19.

Det danske mesterskab må han have til gode, men man husker stadig Emil Jakobsen, som værende en af de mest scorende i den danske håndboldliga, hvilket han helt sikkert fortsætter med at være, bare i det tyske i stedet for.

 

Credits: artiklens billede tilhører Associated Press/ Anne-Christine Poujoulat

Først publiceret: d. 26. juli 2021

Om forfatteren
Af
Lasse

Lasse er freelance sportsskribent og stor sportsentusiast, som primært specialiserer sig inden for fodbold og esport. Generelt interesserer han sig inden for alt slags sport, men i øjeblikket har han kastet sin kærlighed på esport, som bare vokser og vokser. 

I 6 år har han kommenteret +600 fodboldkampe, hvor det er blevet til utallige fodboldkampe i Bundesligaen, Serie A, Europa League, Champions League og Superligaen, så han besidder et bredt og dybt kendskab til flere fodboldligaer. 
 

Læs også

Anne Mette Hansen løn 

Althea Reinhardt håndbold og landshold

Ulrik Wilbek i dag 

Mads Mensah Larsen løn

Joachim Boldsen i dag