Diego Armando Maradona er én af tidens største fodboldmagikere – han var forud for sin tid i fodboldverden. I en fysisk præget og kontant fodboldverden var Diego Maradona en elegant tekniker. Han gjorde ting med bolden, som ingen på det tidspunkt nogensinde havde set.

Maradona var en enmandshær. Fodboldspillere, der nåede at spille mod og med Maradona, vil helt sikkert sige det samme. I 2020 blev sports- og fodboldverden et sportsikon mindre, da Maradona gik bort i en alder af blot 60 år. Derfor føler vi, at det er på sin plads at gennemgå Maradonas fodboldkarriere og på ny blive mindet om, hvor vanvittig en fodboldspiller Maradona var. Lad os begynde!

 

Diego Maradonas fodboldliv

I hvilke klubber spillede Maradona flest kampe?

I hvilken fodboldklub scorede Maradona flest mål?

Hvilke titler vandt Maradona?

Hvilke danskere nåede at spille med og mod Maradona?

 

I hvilke klubber spillede Maradona flest kampe?

Eftersom det næsten er over 25 år siden, at Diego Maradona stoppede sin aktive fodboldkarriere, kan vi godt have vores tvivl om, hvorvidt transfermarkt.com præsenterer de helt nøjagtige tal. Det skyldes blandt andet, at transfermarkt.com ikke har statistikker, fra da Maradona spillede for Argentinos Juniors og Boca Juniors som ung.

Ifølge flere kilder spillede Maradona omkring 170 kampe for Argentinos Juniors. Dermed blev Napoli den klub, Diego Maradona repræsenterede flest gange. Fra 1984 frem til 1991 nåede Maradona at spille omkring 260 kampe for Gli Azzurri (de blå).

I Boca Juniors spillede Maradona tredjeflest kampe. Det blev til omkring 70 kampe for Boca Juniors, som Maradona spillede for første gang i 1981-1982 og senere i slutningen af sin karriere fra 1995 til 1997, hvorefter Maradona lagde støvlerne på hylden.

I Barcelona nåede Maradona ifølge transfermarkt.com at spille omkring 49 kampe. Han var dog også kun i Barcelona i knap to år – fra 1982 til 1984. Hans antal af mål og assists er dog ganske imponerende i Barcelona, taget i betragtning af, at han kun spillede der i to år.

Diego Maradona

 

I hvilken fodboldklub scorede Maradona flest mål?

I Napoli gik Maradona målamok. Han scorede i alt 115 mål for den italienske storklub. Havde Maradona scoret 15 mål mere, havde han scoret i 50% af kampene for Napoli.

Dog scorede Maradona flest mål, da han spillede for Argentinos Juniors. Her scorede han efter sigende 116 mål, hvilket blev rekord for Maradona i sin klubkarriere.

I Barcelona scorede Maradona omkring 35 mål, hvilket svarer til, at Maradona scorede 1,96 mål pr. kamp. Samtidig leverede han 25 assists. Det er ufatteligt, at Maradona aldrig nåede at vinde et spansk mesterskab med Barcelona med de stats.

I Boca Juniors scorede Maradona også ca. 35 mål.

Diego Maradona

  

Hvilke titler vandt Maradona?

Det første professionelle trofæ, som Maradona vandt, var, da han spillede for Boca Juniors i sit hjemland, Argentina. I en alder af 21 år blev Maradona argentinsk mester. Det skete i 1981.

I Maradonas Barcelona-tid blev han spansk pokalmester to gange, samt vinder af Super Cup-pokalen. I de to år, Maradona spillede i Barcelona, nåede han aldrig at blive spansk mester, hvilket faktisk er en smule overraskende.

I Napoli vandt Maradona alt, hvad der kunne vindes med Napoli: Han blev italiensk mester to gange, i hhv. 86/87 og 89/90; han vandt den italienske Super Cup og ikke mindst UFFA Cuppen i 88/89; og så vandt han Coppa Italia i 86/87.

Diego Maradona

 

Hvilke danskere nåede at spille med og mod Maradona?

Da Maradona slog sine folder i FC Barcelona, nåede Allan Simonsen meget kort at spille sammen med ham. Morten Olsen, den tidligere danske landstræner, nåede at spille mod Maradona i FC Barcelona. Det samme gjorde Per Frimann, da han spillede i Anderlecht.

Da Maradona tog Serie A med storm, fik blandt andre Preben Elkjær lov til at spille mod den dygtige argentiner. Michael Laudrup stod også ansigt til ansigt med Maradona, da han spillede i Juventus. Det var omkring 1988 og 1989. 

Find alle aktuelle fodbold odds

I 1993 skulle det danske landshold møde Argentina, hvor Maradona stadig spillede for sit fædreland. På det tidspunkt var Maradona 33 år, og danske landsholdsspillere som Peter Schmeichel, Brian Laudrup, Lars Olsen, Jakob Kjeldbjerg, Kim Vilfort og Henrik Store Larsen fik lov til at stå overfor den argentinske troldmand.

Der er helt sikkert flere danskere, der har haft fornøjelsen af at opleve ikonet Maradona på en fodboldbane.

Diego Maradona

 

*Credits: artiklens billeder tilhører Associated Press

*Først publiceret: d. 23. januar 2022*

Om forfatteren
Af
Lasse

Lasse er freelance sportsskribent og stor sportsentusiast, som primært specialiserer sig inden for fodbold og esport. Generelt interesserer han sig inden for alt slags sport, men i øjeblikket har han kastet sin kærlighed på esport, som bare vokser og vokser. 

I 6 år har han kommenteret +600 fodboldkampe, hvor det er blevet til utallige fodboldkampe i Bundesligaen, Serie A, Europa League, Champions League og Superligaen, så han besidder et bredt og dybt kendskab til flere fodboldligaer. 
 

Læs også

Hvad vil vi huske VM 2022 for?

Statistikker VM 2022 – afrunding

Nye VM-rekordholdere 2022

Optakt - VM-finalen 2022

Danskere på All Star-hold til slutrunder