Venstrebenede fodboldspillere har altid haft en helt anden slags x-faktor end de højrebenede. De er født med nogle særlige fodboldevner, som nærmest kun venstrebenede besidder. Vi har i den forbindelse kåret de 10 bedste venstrebenede fodboldspillere nogensinde. Nogle svære valg, der førte til mange diskussioner, som aldrig fik eller vil få nogen ende.

 

Messi, Maradona og de otte andre venstrebenede fodboldspillere

Lionel Messi

Diego Maradona

Johan Cruyff

Ferenc Puskas

Alfredo Di Stefano

Rivaldo

Ryan Giggs

Raul

Roberto Carlos

Adriano Leite Ribeiro

 

Lionel Messi

Hvis der er én venstrebenet fodboldspillere, som er selvskrevet på denne liste, er det den seksdobbelte Ballon d’Or vinder, Lionel Messi. Den argentinske magiker har fortryllet hele fodboldverden med sine umenneskelige fodboldevner. Hvis bare han kunne blive ved for evigt!  

Hans statistikker taler for sig selv: 644 mål og 284 assists i 749 kampe for FC Barcelona (transfermarkt.com) – og det antal er kun stødt stigende, hvilket de aktuelle fodbold odds også kan konkludere.

 

Diego Maradona

I 2020 mistede vi en af tidens største – og for mange den bedste – fodboldspillere, der har eksisteret. Diego Maradona vil blive husket som et argentinsk lokomotiv, som revolutionerede fodboldverden i en tid, hvor de fysiske parametre fyldte alt i fodbold. Maradona var født med en teknik, som nærmest ikke hørte til den fodboldtid, han spillede i.

Ligesom Messi er Maradona et oplagt valg på denne liste. Der var intet at rafle om.

 

Johan Cruyff

Ajax-, Barcelona-ikonet og den tredobbelte Ballon d’Or-vinder, Johan Cruyff bliver og vil altid blive omtalt som fodboldspilleren og træneren, der revolutionerede moderne fodboldspillere. Han var en af de bedste boldbehandlere, fodboldverden nogensinde har set og måske kommer til at se. Han kælede for bolden og elskede at have den – som ingen anden.

En yderst berettiget spiller på denne liste.   

 

Ferenc Puskas

Når den mest hædrede målscoringspris bliver opkaldt efter én selv, må man have haft en gyldent venstreben – det var også tilfældet med fodboldlegenden Ferenc Puskas.

I dag kan kun få mennesker huske, hvordan Puskas plaffede det ene mål ind efter det andet for Real Madrid. Resten vil kun få en lille fornemmelse af, hvilken klasse fodboldspiller han var, hvis de søger på Google. Hans statistik for Real Madrid fortæller det hele – i 223 kampe scorede han 195 mål (transfermarkt.com). Puskas besad et uhyggeligt målinstinkt.

Det udmøntede sig derfor i Fifas Puskas-prisen, som hvert år hylder det flotteste mål.

 

Alfredo Di Stefano

Det er nok de færreste, der i dag kender meget til Di Stefano, da hans aktive karriere fandt sted fra 1944-1967. Men den argentinske og spanske statsborger er en af Real Madrids største fodboldlegender.

Ikke nok med at han vandt otte spanske mesterskaber og Europapokalen (Champions League) fem gange, så vandt han også Ballon d’Or to gange (1957 og 1959).

Han var på det tidspunkt Real Madrids guldfugl. Fem gange blev han topscorer i La Liga – sammenlignet med Messi, som indtil videre er oppe på syv topscorertitler.

Vi kan derfor umuligt se bort fra Di Stefano på denne liste – en komplet venstrebenet angriber, som haglede mål ind.

Rivaldo

Brasilianske Rivaldo var måske ikke nær så målfarlig som de fem ovenstående herrer – ikke desto mindre var Rivaldo en fast bestanddel og en afgørende figur for Brasiliens verdensklasse hold i slutning af 90’erne og starten af 00’erne.

Rivaldo var en af de bedste fodboldspillere i sin generation. Det blev fodboldverden også bekræftet i, da han vandt Ballon d’Or i 1999 foran spillere som Beckham og Shevchenko.

Rivaldo beviste i sine fem år i Barcelona, at han skulle regnes for en af de bedste venstrebenede spillere, der nogensinde har spillet fodbold. Rivaldo var enormt enbenet, men hans venstreben havde en teknik for to ben. Det var umuligt at stjæle bolden frem ham, selvom han ikke var særlig hurtig.

Rivaldos kvaliteter vægtede vi højere end nogle af de andre bobler, som kommer sidst i artiklen.

 

Ryan Giggs

Vi kommer heller ikke uden om en spiller som Ryan Giggs, som har utallige Premier League-rekorder på sit CV. Hele 13 Premier League vandt Giggs i sin aktive karriere.

Giggs var individuelt måske ikke den mest gudsbenådede venstrebenede fodboldspiller – i hvert fald ikke ift. de ovenstående konkurrenter. Han var dog stadig en komplet kantspiller, som blev betragtet som en af de bedste spillere i sin aktive karriere.

Giggs havde en fortryllende timing i sine driblinger, derudover var han en holdspiller ud over det sædvanlige. Bolden kunne altid spilles hen til Giggs, selv i de mest pressede situationer.

Ryan Giggs’ betydning for Manchester Uniteds mangeårige succes gjorde, at valget faldt på ham.

 

Raul Gonzalez

Fra en klublegende til en anden – Raul er en Real Madrid-legende, som havde samme betydning for Real Madrid, som Ryan Giggs havde for United.

Raul var en angriber som man altid kunne regne med. Han var ikke just kendt for at lave tekniske genialiteter, men han var afsindig intelligent og en verdensklasse leder og målscorer.

Han er Real Madrids næstmest scorende spiller med 323 mål efter Cristiano Ronaldo på førstepladsen med 450 mål. Derudover har Raul stadig rekorden for flest kampe for Madrid, som lyder på 741.

Fem gange (1997, 1999, 2000, 2001, 2002) blev Raul også kåret til årets spiller i Spanien, som ellers på det tidspunkt huserede en masse andre klassespillere.

 

Roberto Carlos

Roberto Carlos var en top-of-mind-spiller, da vi begyndte at opliste de bedste venstrebenede spillere, der nogensinde har eksisteret.

Det kan godt være, at Roberto Carlos ikke var en eminent forsvarsspiller. Alle hans kvaliteter lå dog primært i det offensive. Hvis der var én fodboldspiller, der kunne sparke til en bold, var det Carlos.

Hans spidskompetence var uden tvivl sin sparketeknik. Alle fodboldentusiaster med respekt for sig selv har set hans frisparksmål i en landskamp mod Frankrig i 1997. Er det mon verdens bedste mål nogensinde?

Vi vil gerne indrømme, at Roberto Carlos’ sparketeknik nok har fået ham på listen, så hans berettigelse på listen er til diskussion.

Find aktuelle odds på alverdens sportsbegivenheder

 

Adriano Leite Ribeiro

Beklager Robben, Van Persie, Mesut Özil osv., men den sidste plads på vores liste går til en spiller, som flere gange viste glimt af sine umenneskelige fodboldevner. Desværre blev hans kundskaber på grønsværen aldrig 100% forløst.

Brasilianske Adriano besad alt det, der skulle til for at blive verdens bedste fodboldspiller. Han havde fysik og hurtighed, samt et venstreben, der besad nogle evner, man umiddelbart ikke havde set før i fodboldens verden.

Skader og disciplinære problemer spolerede dog hans vej op blandt verdens bedste fodboldspillere. I sin bedste periode fra 2004 og frem til 2008, da han sprang ud for Inter, scorede han 43 mål.

Hans plads på denne liste er bestemt til diskussion, men qua de kvaliteter han viste engang i mellem, kunne man se, at han var en ekstraordinær spiller – prøv at se nogle af hans bedste præstationer på YouTube.

 

Afslutningsvis vil vi kort præsentere de venstrebenede fodboldspillere, som vi ellers havde med i overvejelserne.

 

Bobler i uvilkårlige rækkefølge:

Robie van Persie, Arjen Robben, Gareth Bale

Ashley Cole, Mesut Özil, Iker Casillas

Edgar Davids, Patrice Evra, Hulk

Marcelo, Mo Salah, Christian Vieri

David Silva, David Alaba

 

*Credits: artiklens billede tilhører Associated Press/Cesar Rangel

Først publiceret: d. 28. december 2020

Om forfatteren
Af
Lasse

Lasse er freelance sportsskribent og stor sportsentusiast, som primært specialiserer sig inden for fodbold og esport. Generelt interesserer han sig inden for alt slags sport, men i øjeblikket har han kastet sin kærlighed på esport, som bare vokser og vokser. 

I 6 år har han kommenteret +600 fodboldkampe, hvor det er blevet til utallige fodboldkampe i Bundesligaen, Serie A, Europa League, Champions League og Superligaen, så han besidder et bredt og dybt kendskab til flere fodboldligaer. 
 

Læs også

Hvad vil vi huske VM 2022 for?

Statistikker VM 2022 – afrunding

Nye VM-rekordholdere 2022

Optakt - VM-finalen 2022

Danskere på All Star-hold til slutrunder