VM 2022 bliver Danmarks sjette VM i dansk fodboldhistorie. Første gang, Danmark deltog ved et VM, var tilbage i 1986 i Mexico. Dengang var der ikke mange, som vidste, hvem Danmark var. De troede sikkert, det var en del af Sverige. Men siden dengang har Danmark spillet sig op i international fodbold, så alle efterhånden kender til Danmark.

Det er dog ikke alle, der kender til Danmarks aktuelle VM-rekorder, inden VM 2022 går i gang. Lad os gennemgå listen over danske VM-rekorder.

 

Danske VM-rekorder

Hvilke danskere har spillet flest VM-kampe?

Hvem har scoret flest mål til VM?

Hvilken dansker har været med til flest VM-slutrunder?

Flest danske mål ved en VM-slutrunde

Danmarks bedste placering ved et VM

Yngste danske debutant til et VM

Yngste og ældste startopstilling ved et VM

Hvilken modstander har Danmark mødt flest gange ved et VM?

Største sejr og nederlag til et VM

 

Hvilke danskere har spillet flest VM-kampe?

På nuværende tidspunkt i 2022 har Michael Laudrup og Thomas Helveg begge spillet ni VM-kampe. Ebbe Sand er på otte. Der er dog en anden dansker, som topper listen, og det er Martin Jørgensen. Det er spændende, om han kommer til at beholde den efter VM 2022. Vi håber da, at han mister den, men han er fem kampe foran Christian Eriksen. Det betyder, at Danmark som minimum skal nå en kvartfinale, før Eriksen får udlignet Martin Jørgensens 11 VM-kampe. Jørgensens sidste VM var i 2010, hvor han spillede tre kampe.

martin jørgensen

 

Hvem har scoret flest mål til VM?

Preben Elkjær havde rekorden i en del år og han indtager stadig andenpladsen med fire VM-mål, mens Jesper Olsen indtager tredjepladsen med tre mål. Den mest scorende dansker til VM er på nuværende tidspunkt også den mest scorende dansker på landsholdet, nemlig Jon Dahl Tomasson. Han nåede at score fem VM-mål i løbet af seks VM-kampe. Ganske udmærket statistik.

 

Hvilken dansker har været med til flest VM-slutrunder?

Det kommer nok ikke som nogle overraskelse, da du nok allerede har regnet ud, hvilken dansker der har deltaget ved flest VM-slutrunder. Martin Jørgensen er indehaver er endnu en dansk VM-rekord. Hele tre slutrunder nåede han at være med i for Danmark. Hans første var i 1998, mens den anden VM-slutrunde var i 2002, og hans sidste var i 2010.

Find aktuelle sports betting odds hos 888sport

 

Flest danske mål ved en VM-slutrunde

Jon Dahl Tomasson og Preben Elkjær må deles om denne danske VM-rekord. Preben Elkjær havde rekorden på fire mål. Alle fire mål scorede han ved VM i 1986. I ca. 16 år havde Elkjær denne rekord, men i 2002 scorede Dahl Tomasson fire VM-mål. Den rekord kommer næppe til at blive brudt ved VM i 2022. Det ville i hvert fald være en kæmpe overraskelse, hvis det skete.

jon dahl tomasson

 

Danmarks bedste placering ved et VM

Lad os starte med en lille bonusinfo: Danmark dårligste resultat var i 2010, hvor de sluttede på en delt 24. plads ud 32 nationer. Danmarks bedste placering var i lang tid den delte 9. plads ved VM i 1986, men i 1998 nåede Danmark frem til en uforglemmelig kvartfinale mod Brasilien, som Danmark tabte heroisk 3-2. Dermed sluttede Danmark på en delt 8. plads.

 

Yngste danske debutant til et VM

I 2010 blev Christian Eriksen den yngste danske debutant ved et VM, hvor han i en alder af 18 år og 121 dage fik han debut mod Holland. Den rekord kommer ikke til at blive slået i det næste lange stykke tid. Vi har i hvert fald ikke umiddelbart spottet et dansk talent, der kan komme på A-landsholdet som 18-årlig. Vi kan dog kun blive positivt overrasket. Den næstyngste er Kasper Dolberg, der med sine 20 år og 263 dage fik debut ved VM i 2018.

Christian Eriksen

 

Yngste og ældste startopstilling ved et VM

Den ældste startopstilling, Danmark har haft ved et VM, var i 1998, da Danmark mødte Frankrig i gruppespillet. Dengang var gennemsnitsalderen 30 år og fem dage. De ældste spillere var dengang Peter Schmeichel og Jan Heintze med deres 34 år. Michael Laudrup var 33 år.

Den yngste startopstilling, Danmark har haft, var i 1/8-finalen i ved VM 2018. Dengang havde den danske startopstilling en gennemsnitsalder på 26 år og 321 dage.

 

Hvilken modstander har Danmark mødt flest gange ved et VM?

Inden VM 2022 har Danmark på utroligvis mødt Frankrig hele tre gange. Dermed er det fjerde gang, at Danmark løber ind i mægtige Frankrig ved et VM, når VM 2022 bliver skudt i gang. Det eneste hold, Danmark ellers har mødt mere end én gang, er Uruguay.

Find aktuelle fodbold odds under hele VM

 

Største sejr og nederlag til et VM

Lad os starte med det positive. Danmarks største VM-sejr på nuværende tidspunkt inden VM 2022 lyder på 6-1 over Uruguay i 1986. Preben Elkjær scorede hattrick, som hidtil er det eneste danske hattrick ved et VM.

Danmark var åbenbart som dag og nat ved VM i 1986, for ved selvsamme VM-slutrunde løb de ind i deres hidtil største nederlag på 1-5 til Spanien. Emilio Butragueno scorede fire mål mod Danmark.

 

*Credits: artiklens billede tilhører Associated Press

Først publiceret: d. 6. Oktober 2022

Om forfatteren
Af
Lasse

Lasse er freelance sportsskribent og stor sportsentusiast, som primært specialiserer sig inden for fodbold og esport. Generelt interesserer han sig inden for alt slags sport, men i øjeblikket har han kastet sin kærlighed på esport, som bare vokser og vokser. 

I 6 år har han kommenteret +600 fodboldkampe, hvor det er blevet til utallige fodboldkampe i Bundesligaen, Serie A, Europa League, Champions League og Superligaen, så han besidder et bredt og dybt kendskab til flere fodboldligaer. 
 

Læs også

Hvad vil vi huske VM 2022 for?

Statistikker VM 2022 – afrunding

Nye VM-rekordholdere 2022

Optakt - VM-finalen 2022

Danskere på All Star-hold til slutrunder