Christian Eriksen, en dansk fodboldspiller, der nærmest ikke behøver nogen introduktion. Han er en gudsbenådet fodboldspiller, som længe har været en af de bedste spillere på sin position – i hvert fald af dem, som er aktive i 2021.

Han har indtil videre haft en forrygende karriere, hvor han har spillet for nogle af verdens bedste hold og i nogle af de bedste ligaer. I den anledning skal vi have testet din viden om Christian Eriksen og hans fodboldkarriere. God fornøjelse.

 

Christian Eriksens hidtidige fodboldkarriere

Hvilke rygnumre har Eriksen spillet med?

Hvad er det højeste antal mål, Eriksen har scoret i en kamp?

Eriksens største sejr i sin professionelle karriere

Eriksens hidtil højeste markedsværdi

Hvornår fik Eriksen sine forskellige debuter?

Hvad er det højeste antal kampe, Eriksen har misset på grund af en skade?

Under hvilken manager har Eriksen spillet fleste kampe?

 

Hvilke rygnumre har Eriksen spillet med?

I manges øjne er Christian Eriksen en vaskeægte 10’er, men nummer 10 spiller Eriksen kun i, når han er med det danske A-landshold. I begyndelsen med A-landsholdet spillede Eriksen med nummer 8, da 10’eren var optaget af Dennis Rommedahl. Men i 14/15 blev 10’eren Eriksens nummer.

På klubplan har Eriksen dog aldrig spillet i nummer 10 – i hvert fald ikke, efter han blev professionel. I Ajax spillede han med nummer 8, og da han skiftede til Tottenham, valgte han et mere utraditionelt fodboldnummer, nemlig nummer 23. Det er uvist, hvorfor nummer 23 blev valgt.

I 2019, da det blev offentligt, at Eriksen skiftede til Inter, blev nummer 23 skiftet ud med nummer 24.

 

Hvad er det højeste antal mål, Eriksen har scoret i en kamp?

Inden Eriksen blev professionel, hamrede han sikkert mål ind på stribe. Derfor tager vi kun udgangspunkt i hans professionelle fodboldkarriere. Ifølge transfermarkt.com har Christian Eriksen kun én gang scoret tre mål, hvilket var i en venskabskamp mod Bulgarien i 2016.

Vi kan dog hurtigt konstatere, at Eriksen også har scoret et hattrick i en anden kamp, nemlig i VM-kvalifikation mod Ireland i 2017. Dette står ikke på transfermarkts hjemmeside.

Ellers har Eriksen utallige gange scoret to mål i en kamp.

fodbold betting dag ud og dag ind

 

Eriksens største sejr i sin professionelle karriere

Christian Eriksens største sejr til dato skete i 2021 i VM-kvalifikationen mod Moldova – dog spillede han kun 13 minutter. Hans største sejr på klubplan var i 2010, da han med Ajax nedlagde Venlo med hele 7:0. Heller ikke i den kamp havde Eriksen nogen særlig stor indflydelse, da han kun fik 24 minutter.  

Eriksens hidtil højeste markedsværdi

I sommeren 2019 peakede Christian Eriksens markedværdi. På det tidspunkt tørnede han ud for Tottenham og var ca. 750 mio. kr. værd. Da Eriksen ankom til Tottenham i 2013, lå hans markedsværdi på omkring 135 mio. kr.

Han er sammen med Pierre-Emile Højbjerg den mest værdifulde danske fodboldspiller i 2021.

online sports betting på alle sportsgrene

 

Hvornår fik Eriksen sine forskellige debuter?

Christian Eriksen fik sin landsholdsdebut i 2010 i en venskabskamp mod Østrig, og frem til midten af 2021 er Eriksen på 109 landskampe. I de 109 kampe er det også blevet til 36 mål.

2010 var et overvældende år for Christian Eriksen, som samtidig fik debut for Ajaxs førstehold. Det skete i starten af 2010, da Ajaxs daværende cheftræner Martin Jol lod Eriksen starte som offensiv midt mod Breda.

Vi fortsætter som sagt i 2010, for Eriksen fik også debut i den største og mest prestigefyldte klubturnering, Champions League. Han fik debuten i en kamp mod én af de største fodboldklubber i verden, nemlig selveste Real Madrid.

I 2013 fik Eriksen Premier League-debut, da Villas-Boas valgte ham til startopstillingen mod Norwich City i en alder af 21 år.

Serie A blev krydset af i februar 2020, da Eriksen atter engang fik lov til starte på banen i sin Serie A-debut.

 

Hvad er det højeste antal kampe, Eriksen har misset på grund af en skade?

Inden Eriksen faldt om mod Finland ved EM 2021, havde han ikke døjet med nogen længerevarende skader. Hans længste skadeperiode var i 18/19-sæsonen for Tottenham, hvor han var ude i seks kampe, svarende til 28 dage.

 

Under hvilken manager har Eriksen spillet fleste kampe?

Eriksen nåede at spille 255 kampe under Mauricio Pochettino, hvilket er rekord sammenlignet med de andre trænere, han har haft igennem sin karriere. Pochettino havde en enorm tillid til Eriksen, hvilket også var fortjent, da han scorede 58 mål og leverede 76 assists under Pochettino.

Eriksen har spillet næstmest under Frank de Boer i Ajax. Dengang blev det til 131 kampe, samt 34 mål og 59 assists.

 

Credits: artiklens billede tilhører Associated Press/ Antonio Calanni

Først publiceret: d. 29. august 2021

Om forfatteren
Af
Lasse

Lasse er freelance sportsskribent og stor sportsentusiast, som primært specialiserer sig inden for fodbold og esport. Generelt interesserer han sig inden for alt slags sport, men i øjeblikket har han kastet sin kærlighed på esport, som bare vokser og vokser. 

I 6 år har han kommenteret +600 fodboldkampe, hvor det er blevet til utallige fodboldkampe i Bundesligaen, Serie A, Europa League, Champions League og Superligaen, så han besidder et bredt og dybt kendskab til flere fodboldligaer. 
 

Læs også

Hvad vil vi huske VM 2022 for?

Statistikker VM 2022 – afrunding

Nye VM-rekordholdere 2022

Optakt - VM-finalen 2022

Danskere på All Star-hold til slutrunder