Mål er generelt af stor betydning i fodbold. Det behøver vi ikke komme nærmere ind på. Mål kan få folk til juble, som de aldrig har jublet før. Hvem ville ikke gerne have været fluen på væggen i diverse stuer i Danmark, da Damsgaard scorede frisparksmålet mod England i EM-semifinalen i 2021?

Vi skal se nærmere på smukke mål, og denne gang drejer sig om de bedste VM-mål, der er blevet scoret siden VM 1998 og frem til VM 2018.

 

Bedste VM-mål i de seneste VM-slutrunder

VM 2018 - Pavard

VM 2014 – James Rodriguez

VM 2010 – Diego Forlan

VM 2006 – Maxi Rodriguez

VM 2002 – Edmilson/Forlan

VM 1998 – Bergkamp

 

VM 2018 – Pavard

Normalt er det de offensive spillere, som forkæler os med de flotteste mål. Der er netop en grund til, at de spiller længere fremme på banen, fordi deres teknik og målnæse er betydeligt bedre.

Alligevel var det en forsvarsspiller, som løb med al opmærksomheden, da det bedste mål under VM 2018 skulle findes. Franske Pavard krydrede sin VM-debut med at score et drømmemål, som blev kåret til slutrundens bedste mål. Det er et mål, som godt kan tåle at blive set gentagende gange.

 

 

VM 2014 – James Rodriguez

VM 2014’s flotteste mål blev sat ind af James Rodriguez, som var flyvende under hele slutrunden. Alle tabte kæben, da James Rodriguez tog bolden ned med brystet fra omkring 30 meter og flugtede bolden via overliggeren i mål.

Målet var så eminent, at det også vandt Puskas-prisen i 2014, hvor årets fodboldmål skulle kåres. Man får lidt kuldegysninger, når man ser målet.

VM 2010 – Diego Forlan

I VM 2010 i Sydafrika var der efterfølgende stor diskussion om, hvorvidt Diego Forlans mål skulle være blevet kåret til VM-slutrundens bedste fuldtræffer. Målet faldt i en kamp om bronze, som Uruguay tabte med 3-2 til Tyskland. Betydningen af målet må have spillet en vis rolle, da det blev vurderet til at være det bedste mål.

Van Bronckhorst scorede også et vanvittige flot langskudsmål, og pudsigt nok var det i semifinalen mod Uruguay og Forlan, som Holland vandt 3-2.

Diego Forlan

 

VM 2006 – Maxi Rodriguez

Sydamerikanerne har det med at levere lækkerier under hver VM-slutrunde. VM 2006 var ingen undtagelse. Argentinas Maxi Rodriguez scorede nærmest en tro kopi af James Rodriguezs mål fra 2014. Det ligger åbenbart til efternavnet. Maxi Rodriguezs venstreben var frygtet i forvejen, men efter målet ved VM i 2006 blev respekten endnu højere.

maxi rodriguez

 

VM 2002 – Edmilson/Forlan

I 2002 var der flere flotte mål i spil, og den dag i dag, i 2022, diskuteres der stadigvæk, hvilket mål der reelt skulle have været kåret som VM-slutrundens bedste. Vi mener, to mål stjal billedet, og de var flotte på hver deres måde.

Edmilson scorede et akrobatisk mål, da han med ryggen til mål fik dirigeret bolden i mål med noget, der mindede om et halvt saksespark. Det andet mål under VM-slutruden, som den dag i dag stadig er værd at fremhæve, var Diego Forlans flugter mod Senegal.

Find alle aktuelle betting odds på VM 2022

 

VM 1998 – Bergkamp

Set med danske briller, skulle et af de mange flotte danske mål have snuppet titlen som det flotteste. Vi har dog objektivt vurderet, at Dennis Bergkamps mål var det flotteste. Vi havde selvfølgelig Ebbe Sands mål med i overvejelserne, men da assisten fra Michael Laudrup overstråler målet, mener vi ikke, at det som sådan er det flotteste mål.

Til gengæld scorede Bergkamp et mål i det 89. minut, hvilket sendte Holland i VM-semifinalen. Bergkamp modtog en lang aflevering fra egen banehalvdel. I feltet formåede han at lave en kattepote, hvorefter han sendte forsvarsspilleren efter pølser og sparkede bolden ind til 2-1 til Holland. Et sandt klassemål af den legendariske skarpretter.

dennis bergkamp

 

*Credits: artiklens billede tilhører Associated Press

Først publiceret: d. 22. November 2022

Om forfatteren
Af
Lasse

Lasse er freelance sportsskribent og stor sportsentusiast, som primært specialiserer sig inden for fodbold og esport. Generelt interesserer han sig inden for alt slags sport, men i øjeblikket har han kastet sin kærlighed på esport, som bare vokser og vokser. 

I 6 år har han kommenteret +600 fodboldkampe, hvor det er blevet til utallige fodboldkampe i Bundesligaen, Serie A, Europa League, Champions League og Superligaen, så han besidder et bredt og dybt kendskab til flere fodboldligaer. 
 

Læs også

Hvad vil vi huske VM 2022 for?

Statistikker VM 2022 – afrunding

Nye VM-rekordholdere 2022

Optakt - VM-finalen 2022

Danskere på All Star-hold til slutrunder