Sammenlignet med de andre europæiske fodboldligaer er Serie A på nuværende tidspunkt, i 2021/2022, den fodboldliga, som har de næsthøjeste spillerlønninger. Omkring 9,25 mia. kr. bruger alle Serie A-klubber tilsammen på spillerlønninger. Ikke overraskende er det de italienske topklubber, som har råd til nogle af de bedste fodboldspillere i verden. Inden Lukaku og Ronaldo fløj fra reden fra henholdsvis Inter og Juventus i 2021, var de to topangribere de bedst betalte Serie A-spillere. Lukaku og Ronaldo er dog fortid, og en ny lønkonge er ankommet til byen. Hvem, tror du, det er?

 

Bedst betalte Serie A-spillere

Matthijs de Ligt

Christian Eriksen

Paulo Dybala

Aaron Ramsey

Adrien Rabiot

Zlatan Ibrahimovic

Alexis Sanchez

Arturo Vidal

Leonardo Bonucci

Wojciech Szczęsny

 

Matthijs de Ligt

Den hollandske forsvarsgeneral Matthijs de Ligt var en eftertragtet herre tilbage i 2019, da han over en længere periode havde overbevist fodboldverden om, at han en dag skulle blive den bedste forsvarsspiller i verden. De Ligt kunne vælge og vrage, men han valgte måske lidt overraskende Juventus, som ellers ikke tidligere var kendt for at hente Europas største talenter. Men mon ikke den høje løn var lokkende for de Ligt, som endte med at blive del af Den Gamle Dame.

De Ligt tjener ca. 60 mio. kr. på årsbasis, hvilket på nuværende tidspunkt, i slutningen af 2021, gør ham til den bedst betalte fodboldspiller i Serie A i en alder af blot 22 år.

de ligt

 

Christian Eriksen

Danmarks guldfugl nummer 1, Christian Eriksen, er lige i hælene på den 22-årige hollandske superstjerne. Ifølge Football Italia får Eriksen en årsløn på omkring 56 mio. kr. Spørgsmålet er bare, om Christian Eriksen snart er fortid i Serie A og denne liste pga. sin tilstand og en pause fra fodbolden på ubestemt tid. Vi håber selvfølgelig at se Eriksen på grønsværen igen, men intet er sikkert endnu.

Eriksen nåede at få vist, at han var alle lønkronerne værd inden ulykken til EM 2021. En verdensklasse spiller, hvilket vi kun sjældent ser i Danmark.

christian eriksen

 

Paulo Dybala

Juventus råder over endnu en godt betalt Serie A-spiller. Denne gang drejer det sig om den driblestærke angriber Paulo Dybala. Den argentinske tekniker besidder kvalitet på allerøverste hylde. Selvom Juventus ikke har formået at forløse Dybalas fulde potentiale, så tror de stadig på, at Dybala snart rammer sit topniveau, så man uden tøven kan sige, at han har været alle lønkronerne værd.

Dybala får i omegnen af 54 mio. kr. om året, hvilket svarer til en månedsløn på 4,5 mio. kr.

Aaron Ramsey

Hvis du skulle være i tvivl, har Juventus klart de højeste lønninger i Serie A sammenlignet med alle andre italienske fodboldklubber. De kan nemlig føje endnu en spiller til toppen af listen. Denne gang drejer det sig om Aaron Ramsey, som tjener omkring 52 mio. kr.

Ramsey har i skrivende stund, i 2021, spillet 70 kampe for Juventus og scoret seks mål. Mange småskader har dog umiddelbart ødelagt Ramseys gennembrud i Juventus en smule.

Find betting odds på alle Serie A-kampe

Adrien Rabiot

Det bliver endnu tydeligere, hvorfor Juventus svinger de fleste lønkroner over disken. De har nemlig også den franske midtbanetekniker Rabiot på deres lønningsliste. Rabiot er for alvor blevet en stamspiller i den norditalienske klub, og derfor spiller han en afgørende rolle på Juventus’ midtbane. Lønnen afspejler fint hans betydning for Juventus og ikke mindst hans kvaliteter. Rabiot tjener omkring 52 mio. kr. i årsløn.

Zlatan Ibrahimovic

Det er de allerfærreste 40-årige fodboldspillere, som kan prale med at være inden for top-10 over Serie A-spillere, som får den højeste løn. Zlatan Ibrahimovic er et fodboldikon i Serie A og ikke mindst i hele verden. Alle kender Zlatan og hans kvaliteter. Når man har spillet over 265 Serie A-kampe, scoret 152 mål og leveret 73 assists, er der ikke så meget at rafle om, hvis man sidder ved et forhandlingsbord med Zlatan.

Den store svensker får også omkring 52 mio. kr. på årsbasis.

zlatan

 

Alexis Sanchez

Alexis Sanchez er i den grad faldet i kadence efter sit skifte fra United til Inter i 2020. Ikke desto mindre har Sanchez kunnet forhandle sig frem til en fin årsløn på ca. 52 mio. kr. Hvis Sanchez leverede det samme, som han gjorde i Barcelona og Arsenal, ville han være alle pengene værd. Desværre virker Sanchez mættet af fodboldverden, også selvom han kun er 32 år. Det skal dog siges, at den hurtige tekniker har været en del skadet i Inter, hvilket måske har spoleret hans tilbagevenden til toppen.

odds fodbold, når det lyster

Arturo Vidal

Inter har også Alexis Sanchez’ landsmand Arturo Vidal på lønningslisten. Den hårdtarbejdende midtbaneslider tjener i omegnen af 48 mio. kr. om året. Vidal, som primært sidder på bænken, er en dyr herre at have siddende på en bænkplads. Til sit forsvar har han også haft nogle drilske skader.

Leonardo Bonucci

Juventus’ anfører må kigge langt efter den samme mængde gysere, som hans forsvars- og klubkollega de Ligt får. Bonucci, som er en legende i Juventus og ikke mindst i italiensk fodbold, tjener ca. 22 mio. kr. mindre end de Ligt. Efter sigende får han ca. 48 mio. kr. om året.

bonucci

Wojciech Szczęsny

Szczesny er den sjette Juventus-spiller på denne liste over de 10 bedst betalte Serie A-spillere. Den polske målmand er efterhånden en rutineret herre, og derfor får han også en fin årsløn på ca. 48 mio. kr.

 

*Credits: artiklens billeder tilhører Associated Press

*Først publiceret: d. 17 november 2021*

Om forfatteren
Af
Lasse

Lasse er freelance sportsskribent og stor sportsentusiast, som primært specialiserer sig inden for fodbold og esport. Generelt interesserer han sig inden for alt slags sport, men i øjeblikket har han kastet sin kærlighed på esport, som bare vokser og vokser. 

I 6 år har han kommenteret +600 fodboldkampe, hvor det er blevet til utallige fodboldkampe i Bundesligaen, Serie A, Europa League, Champions League og Superligaen, så han besidder et bredt og dybt kendskab til flere fodboldligaer. 
 

Læs også

Hvad vil vi huske VM 2022 for?

Statistikker VM 2022 – afrunding

Nye VM-rekordholdere 2022

Optakt - VM-finalen 2022

Danskere på All Star-hold til slutrunder