Vi skal have testet din paratviden inden for tennis og årets første Grand Slam turnering, Australian Open.  Det er altid godt at begynde at omstille sig, når en større sportsgren begynder et nyt sportsår, og så de foretrukne tennis odds kan identificeres.

 

Australian Open 2021 – de 8 spørgsmål:

Hvor mange tennisspillere har formået at forsvare deres Australian Open-titel siden 2013?

Hvad er den højst målte temperatur ved Australian Open?

Hvilken australier har vundet flest singleturneringer ved Australian Open?

Hvem var de to første til at vinde de to singleturneringer i Australian Open?

Hvilke to singlespillere var de første til at vinde Australian Open i the Open Era?

Hvilke tennisspillere kan prale med at være de ældste vindere af Australian Open?

Hvem er de yngste tennisspillere til at vinde Australian Open?

Hvis man tæller alle turneringer med i Australian Open, hvor mange har legenden Margaret Court så vundet?

 

Hvor mange tennisspillere har formået at forsvare deres Australian Open-titel siden 2013?

I mændenes tilfælde har der været en tydelig tendens, hvor flere spillere har forsvaret deres Australian Open-titler. Djokovic gjorde det i 2020 og 2019, Roger Federer gjorde det i 2018 og 2017. Efterfølgende var det igen Djokovics tur til at vinde singletitlen to år i træk (2016 og 2015). Den undertippede schweizer, Stan Wawrinka brød dog den tendens tilbage i 2014.

Så ifølge de senere års tendens burde Djokovic ikke vinde tre år i træk, selvom de aktuelle tennis odds siger noget andet.

Ingen tennisspiller i damesingle har formået at forsvare sin Australian Open-titel siden 2013. Dengang forsvarede hviderussiske Viktoryja Azaranka sin australske Grand Slam-titel fra 2012.

Det bliver spændende at se, om vinderen fra Australian Open 2020 Sofia Kenin bryder mønsteret. Hun er i hvert fald ikke favorit til at vinde i 2021.  

 

Hvad er den højst målte temperatur ved Australian Open?

Det har det med at blive ulideligt varmt til Australian Open, så selv de spillere, som er vant til varmen, også må bukke under. Vi nordboere vil knap nok kunne gå i en times tid uden at blive trætte og udmattede af varmen – bare forestillingen om at få pulsen lidt op i den slags grader gør en svimmel.

Efter sigende ligger den højest målte gennemsnitstemperatur gennem hele Australian Open på omkring 35 grader. Det blev målt i 2009. Nogle dage kan temperaturen nå helt op til over 40 grader. Hvis temperaturen når disse højder, har Australian Open sørget for, at der bliver lagt flere pauser ind i kampene.

De fleste almindelige mennesker havde vel brug for flere timers pause, hvis de havde lavet lidt fysisk aktivitet i de grader.  

 

Hvilken australier har vundet flest singleturneringer ved Australian Open?

Det er nok de færreste fra den yngre generation, som kan huske den australske, kvindelige tennislegende, Margaret Smith Court. Selvom Margaret Court vandt sit sidste Australian Open i 1973, har hun stadig rekorden for flest vundne singletitler. 11 gange formåede hun at vinde på sin hjemmebane.

For mændenes vedkommende er der nok endnu færre, der husker Roy Emerson, der vandt sit sidste Australian Open i 1967. I alt vandt han 6 single-titler.

 

Hvem var de to første til at vinde de to singleturneringer i Australian Open?

Det er nok de allerstørste tennisentusiaster, som kan svare på dette spørgsmål – for det er snart 120 år siden, at det første australske mesterskab fandt sted (1905).

For mændenes vedkommende vandt australske Rodney Heath. I kvindernes turnering blev den første vinder australske Margaret Molesworth.

 

Hvilke to singlespillere var de første til at vinde Australian Open i the Open Era?

The Open Era begyndte i 1969, og dengang vandt Margaret Court kvindernes singleturnering, mens Rod Laver vandt mændenes.

 

Hvilke tennisspillere kan prale med at være de ældste vindere af Australian Open?

I 1972 vandt Ken Rosewall mændenes singleturnering i en alder af 37 år og 8 måneder. Imponerende af den daværende næsten 38-årige sportsstjerne.

Den ældste vinder i damesingle er Thelma Long, som vandt turneringen som 35-årig i 1954.

Den ældste vinder i Australian Open nogensinde var den 52-årige Horace Rice, som vandt Mix Doubles i 1923. Det kommer næppe til at ske igen, at en tennisspiller i den alder vinder en turnering.

Hvem er de yngste tennisspillere til at vinde Australian Open?

Utroligt nok har Ken Rosewell også rekorden for at være den yngste til at vinde Australian Open i herresingle. Det skete i 1953, da han blot var 18 år og to måneder.

I damesingle vandt Martina Hingis Australian Open i en alder af blot 16 år og tre måneder. Den yngste, der nogensinde har vundet en turnering, var Mirjana Lucic, da hun vandt damedouble som 15-årig.

 

Hvis man tæller alle turneringer med i Australian Open, hvor mange har legenden Margaret Court så vundet? 

Margaret Court kunne ikke få nok af at spille tennis, så derfor deltog hun ved samtlige turneringer ved Australian Open. Dette førte til en samlet titelsamling på 22 stk. – 11 single-, 7 damedouble- og 4 mixdouble-titler.

 

Australian Open 2021 – generelle informationer

Australian Open begynder d. 8. februar og varer til d. 21. februar.

De fem største favoritter til at vinde herresingle er ifølge bettingmarkederne:

  1. Novak Djokovic
  2. Daniil Medvedev
  3. Dominic Thiem
  4. Rafael Nadal
  5. Stefanos Tsitsipas

I damesingle har bettingmarkederne stor tiltro til følgende fem tennisstjerner:

  1. Naomi Osaka
  2. Ashleigh Barty
  3. Aryna Sabalenka
  4. Simona Halep
  5. Iga Swiatek

 

Vi ser fem til 2021’s første Grand Slam! Og husk, at du altid kan finde aktuelle live odds.

 

*Credits: artiklens billede tilhører Associated Press/ Andy Wong

Først publiceret: d. 24. januar 2021

Om forfatteren
Af
Lasse

Lasse er freelance sportsskribent og stor sportsentusiast, som primært specialiserer sig inden for fodbold og esport. Generelt interesserer han sig inden for alt slags sport, men i øjeblikket har han kastet sin kærlighed på esport, som bare vokser og vokser. 

I 6 år har han kommenteret +600 fodboldkampe, hvor det er blevet til utallige fodboldkampe i Bundesligaen, Serie A, Europa League, Champions League og Superligaen, så han besidder et bredt og dybt kendskab til flere fodboldligaer. 
 

Læs også

Clara Tauson præmiepenge

Holger Rune | Danmarks nye tennisstjerne

Den hurtigste tennisserv nogensinde

Fremtidens danske tennisstjerner

Australian Open 2020: Største skuffelser og overraskelser