Han har siden teenageårene været et af Danmarks største fodboldtalenter. Ligesom mange andre store fodboldtalenter har AC også skullet bruge nogle år på at håndtere det store forventningspres. Efter AC knækkede koden og kom stærkere ud på den anden side, har han ikke set sig tilbage.

Vi stiller skarpt på den danske fodboldstjerner, og hvad hans fodboldkarriere indtil videre har budt på.

 

Andreas Christensen – én af Danmarks bedste fodboldspillere

AC’s karriere på fodboldlandsholdet

Hvad har Andreas Christensen opnået på klubplan?

Hvor meget har AC tjent igennem sin fodboldkarriere?

Hvor meget er Andreas Christensen værd?

 

AC’s karriere på fodboldlandsholdet

Grundet sit store fodboldtalent teenageårene er AC blevet flittigt brugt på de danske U-landshold. Fra U16-landsholdet og frem til U21-landsholdet har Andreas Christensen spillet i alt 43 U-landskampe. Samtidig har han krydret de 43 kampe med seks scoringer, hvilket egentlig er ganske okay for en forsvarsspiller. 

Og hvis vi skal få det til at lyde endnu mere imponerende, så fik Andreas Christensen sin debut på U21, da han var blot 17 år gammel. Når det sker, ved man, at en fodboldspiller besidder noget unikt.

To år senere i en alder 19 år fik AC debut på danske A-landshold, da Danmark i en venskabskamp slog Montenegro 2-1. Siden hen er det – inden EM 2020 går løs i 2021 – blevet til 41 kampe. På nuværende tidspunkt i en alder af 25 år, har Andreas Christensen stadig mange A-landskampe i vente.

Odds fodbold dagen lang hos 888sport

 
Pr. år €3,764,857 kr. 28,002,983
Pr. måned €313,738 kr. 2,333,581
Pr. uge €72,401 kr. 538,518
Pr. dag €10,314 kr. 76,715
Pr. time €429 kr. 3,190
Pr. minut €7 kr. 52
I løbet af den tid, du har været på denne side, har Andreas Christensen tjent
 

 

Hvad har Andreas Christensen opnået på klubplan?

Andreas Christensen har primært fået sin fodboldopdragelse i Brøndby, men inden han nåede at snuse til førsteholdet i Brøndby, blev han allerede skibet afsted til udlandet. Han nåede at spille U17-bold som 15-årig. Flere europæiske topklubber var ude efter danskerens underskrift, og i 2012 trak Chelsea det længste strå og fik en underskrift fra AC.

I begyndelsen hos Chelsea var det ingen dans på roser for det danske stortalent. Og heller ikke selvom Andreas Christensen fik debut på førsteholdet i Chelsea i League-cuppen, så blev det i begyndelsen aldrig til det helt store gennembrud i Chelsea.

Alligevel har Andreas Christensen på nuværende tidspunkt spillet 127 kampe for Chelseas førstehold. Han har endnu ikke vundet et Premier Leauge-trofæ, men AC kan skrive titler som FA-vinder, Europa Leauge-vinder og senest i 20/21 Champions League-vinder på sit CV. Måske er tiden endelig kommet, hvor AC for alvor bider sig fast i startopstillingen for Chelsea over flere sæsoner.

Chelsea kunne i flere omgange have solgt AC videre, men i stedet valgte de at sende ham på et to års lejeophold i Bundesliga-klubben, Borussia Mönchengladbach. Udlejningsopholdet var en kæmpe succes for AC, der spillede uafbrudt. Han fik således 82 kampe, hvoraf ni kampe var i Champions League.  AC var flyvende i Gladbach - dog blev det aldrig til nogen titler hos det tyske tophold.

Hvor meget har AC tjent igennem sin fodboldkarriere?

AC har altså siden 2012 kun været ejet af én fodboldklub. Da AC for alvor blev en del af førsteholdet i Chelsea 2015 – og siden hen blev udlejet til Gladbach – fik Andreas Christensen stadig en årlig hyre på omkring 14 mio. kr. Hans kontrakt løb i første omgang til 2020, men i 2018 blev han belønnet med en 4-årig kontrakt. Frem til 2022 får AC efter sigende en årsløn på ca. 28 mio. kroner. Men lur os ikke, om AC og Chelsea har fået en kæmpe bonus, efter de vandt Champions League-finalen 20/21.

Meget tyder på, at Chelsea gerne vil forlænge med AC, især efter triumfen i Champions League, men også på grund af deres gode takter på banen og i Premier League. Hvis AC leverer en solid præstation til EM 2020, står Chelsea helt sikker klar med åbne arme i form af en lang kontrakt med en endnu større lønpose i vente.

 

Hvor meget er Andreas Christensen værd?

Hvad er mon den højeste markedsværdi, Andreas Christensen har haft? Og hvor meget var han værd, da han ankom til Chelsea sammenlignet med, hvor meget han er værd i skrivende stund?

Ifølge transfermarkt.com var AC omtrent 11,25 mio. kr værd tilbage i midten af 2015. Siden da er hans markedsværdi steget marktant, nu hvor AC er blevet til europæisk topspiller. På nuværende tidspunkt i 2021, ligger hans markedsværdi på omkring 225 mio. kroner. Skulle han få et succesfuldt EM 2020 med Danmark, kan han nok nærmere sig de 250 mio. kr. i markedsværdi.

I 2018 slog AC personlig rekord, da han opnåede en markedsværdi på hele 300 mio. kr. Vi tror, at han på et tidspunkt kommer til at være endnu mere værd - det er et sikkert bet. Det er bare et spørgsmål om tid for den danske stjernespiller.

 

*Credits: artiklens billede tilhører Associated Press/Jose Coelho

Først publiceret: d. 06. juni 2021

Om forfatteren
Af
Lasse

Lasse er freelance sportsskribent og stor sportsentusiast, som primært specialiserer sig inden for fodbold og esport. Generelt interesserer han sig inden for alt slags sport, men i øjeblikket har han kastet sin kærlighed på esport, som bare vokser og vokser. 

I 6 år har han kommenteret +600 fodboldkampe, hvor det er blevet til utallige fodboldkampe i Bundesligaen, Serie A, Europa League, Champions League og Superligaen, så han besidder et bredt og dybt kendskab til flere fodboldligaer. 
 

Læs også

Hvad vil vi huske VM 2022 for?

Statistikker VM 2022 – afrunding

Nye VM-rekordholdere 2022

Optakt - VM-finalen 2022

Danskere på All Star-hold til slutrunder