Ude godt, men hjemme bedst: Fem verdensmestre i boksning

Kampsportsverdenen anses af mange for at være den ultimative sportsgren Når klokken ringer, går kampen i gang. Det er én mod én, og kun ganske få eksterne faktorer kan have indflydelse på, hvem der vinder kampen.

En ting, der dog spiler en rolle, er hjemmebanefordelen. Mange af de bedste boksere i verden har en stor fordel, når der kæmpes på hjemmebane, hvor de ofte leverer deres bedste præstationer.

 I det følgende præsenteres fem stjerner fra boksning og Mixed Martial Arts, der altid har leveret deres bedste, når de har mødt deres modstander på hjemmebane.

1. Joe Calzaghe: den mindre anerkendte mester

Det walisiske vidunder, Joe Calzaghe, får stadig ikke nok anerkendelse, hvilket karrieren ellers berettiger ham til, og det skyldes formentligt de steder, hvor han har kæmpet.

Calzaghe boksede nemlig kun fire gange uden for Storbritannien i sin karriere på i alt 46 kampe, og han kæmpede blot to gange i USA – dette var i de sidste to kampe mod henholdsvis Bernard Hopkins og Roy Jones Jr.

Calzaghe besejrede de bedste i verden i løbet af sin karriere. Han afsatte britiske Chris Eubank fra tronen i en thriller i Sheffield for at vinde VM-titlen i WBO supermellemvægt. Derudover forsvarede han bæltet hele 21 gange.

Calzaghes store sejr over Jeff "Left Hook" Lacy er en af de bedste præstationer nogensinde fra en britisk bokser i en VM-titel kamp, da han udboksede sin amerikanske modstander fuldstændigt, der på daværende tidspunkt blev set som den helt store med sine knap 90 kilo.

Calzaghe besejrede derefter den danske stjerne, Mikkel Kessler, før han tog til USA. Her havde han sine to eneste kampe på amerikansk jord mod Bernard Hopskins og Roy Jones Jr., som begge blev besejret af Calzaghe, før han trak sig tilbage.

Hvis Calzaghe havde kæmpet i USA tidligere i karrieren, er der ingen tvivl om, at det havde boostet hans omdømme i boksningens økonomiske hjerteland. Han trak sig dog tilbage med stor overraskelse, da han var ubesejret verdensmester med en rekord på 46-0 og 32 knockouts.

Han vil altid være en stjerne i Wales og resten af England, men hans præstationer fortjente uden tvivl mere hyldest i USA, end han egentlig har fået.

2. Sven Ottke: mesteren der altid blev hjemme

Hvis man nævner navnet Sven Ottke for en passioneret boksefan, vil han formentlig sige, at han aldrig har hørt om Sven Ottke, eller at han var en tøsedreng, der aldrig forlod sin komfortzone.

Ottke kæmpede blot én enkelt gang uden for Tyskland i sin karriere på i alt 34 kampe, og han sikrede sig VM-bæltet i IBF supermellemvægt i sin 13. kamp.

Da Ottke fik fingrene i mesterskabsguldet, ville han gøre alt for, at han kunne beholde det. Det betød, at han tog færre risici i karrieren, og han undgik derfor alle former for elite-boksere på super-mellemvægtsniveau.

Han boksede i stedet med de lavere rangerede boksere og undgik dermed risikoen for en knockout. Ottkes karriereplanlægning betød også, at han kategorisk afviste alle former for titelkampe, der blev bokset andre steder end i sit hjemland.

Han forsvarede sit IBF-bælte 21 gange i træk, hvor han vandt 16 af dem på point. Flere af kampene var kontroversielle. Det blev ofte pointeret, at han kun boksede, når han havde hjemmebanefordelen i Tyskland med tyske dommere og tyske kampledere i mange af sine kampe.

Det var en succesfuld kombination, da Ottke trak sig tilbage som ubesejret med 34-0, men for dem, der husker ham, vil der altid være noget mærkeligt over "Fantomets" karriere som verdensmester.

 

3. Anthony Joshua: han fylder stadions op

Fra det øjeblik, han vandt OL-guld på hjemmebane i London 2012, var Anthony Joshua en nationalhelt i Storbritannien. Det betød, at han har bokset for fyldte sale lige siden, og han har ikke haft behov for at forlade sit hjemland for at bokse i udlandet.

Joshuas største fordel er, at han ikke blot kan skabe stor pay-per-view kampe i England, men også får opmærksomhed fra boksefans i USA. Hans situation er en stærk kontrast til hans forgænger Wladimir Klitschko, der boede og kæmpede i Tyskland i løbet af sin tid som sværvægtsmester.

Mens Klitschkos kedelige stil medførte, at han ofte var et turn-off for de amerikanske tv-seere, har Joshua en vild knockout-power og er derfor garant for underholdning. Actionfyldte kampe betyder, at man er et hit i USA.

Han er VM-sværvægtsmester, han er ubesejret, han fylder store fodboldstadions op i England, og han er et stort pay-per-view-hit både i og uden for USA. Hvorfor skulle han opgive det, bare for at få en kamp i USA?

4. Floyd Mayweather Jr.: mesteren af sin egen skæbne

Uanset om du kalder ham "Pretty Boy Floyd" eller den pågående trash-talkende "Money Mayweather", har Floyd Mayweather skabt en legendarisk karriere, hvor han er gået 50-0 mod de bedste i verden.

Mens nogle mestre er blevet beskyldt for at undgå visse modstandere i deres karriere, så har Mayweather gjort en kunst ud i at skabe interesse i kampe, der bokses på hjemmebane, inden han har taget opgaven på sig.

Få kæmpere har så megen kontrol over deres karriere, som Mayweather har haft – især i den seneste del af karrieren, hvor han har kæmpet udelukkende på amerikansk grund. I november 2005 i sin 35. kamp besejrede han Sharmba Mithcell i Portland, Oregon.

Siden da har han kun kæmpet i sin hjemby, Las Vegas, Nevada. I femten kampe i træk i Sin City så man Mayweather kæmpe mod de absolut bedste i verden, inklusiv Miguen Cotto, Canelo Alvarez, Marcos Maidana og Manny Pacquiao.

I den seneste kamp tjente han det største beløb nogensinde, da han mødte den to-dobbelte UFC verdensmester, Conor McGregor.

Mayweathers stime af hjemmekampe ser ud til at nå sin ende, da han har sagt ja til en tre-runders-opvisningskamp mod kickbokseren, Tenshin Nasukawa, i en hyldest til det japanske martial arts nytårsshow i slutningen af 2018.

5. Aung La N Sang: kongen af Myanmar

"Den burmesiske Pyton" Aung La N Sang er muligvis ikke et navn, som folk fra USA eller Europa har fundet på, men kæmperen fra Myanmar er en superstjerne i Asiens største martial arts, ONE Championship.

Den amerikansk-baserede Mixed Martial Arts stjerne har en blandet rekord, men siden han steg til højderne i ONE Championship, har han fået muligheden for at kæmpe i det land, hvor han blev født, og hvor han blev bakket op af et af de mest passionerede publikummer i hele sportsverdenen.

Han har været uovervindelig siden da. N Sang har kæmpet seks gange i Thuwunna Indoor Stadium – inklusiv de seneste fem kampe, og han har produceret spektakulære afslutninger hver gang og vundet EN mellemvægt- og letsværvægtstitler.

N Sangs walkout er en af de mest elektriske i kampsport, hans fans er blandt de mest passionerede, og hans kamp i Yangon er simpelthen bare must at se i tv.

"Den burmesiske Pyton" i Thuwunna er en kæmper, der skal anerkendes, og en af de mest dominerende forcer inden for kampsport i dag. Det kræver en virkelig speciel atlet og en virkelig unik præstation, hvis nogen skal slå ham på hjemmebanen.