Majoren i Katowice har altid været en af de mest medrivende og sete CS:GO Events. 24 af verdens bedste CS:GO hold vil konkurrere om titlen og pengepræmien på $500,000. 

De seedede hold

De fem bedst rangerede hold i CS:GO kunne glæde sig over at være automatisk kvalificerede til Legends Stage.

  1. Astralis
  2. Team Liquid
  3. MIBR
  4. NAVI
  5. FaZe 

Derudover har hold, som compLexity, BIG og Hellraisers, som er rangeret som henholdsvis nr.18, 12 og 14, sikret sig en plads i Legends Stage grundet en topplacering i den seneste Major-turnering.

IEM Katowice var en af de få turneringer i 2018, som Astralis ikke dominerede. De tabte til FaZe i semifinalen. Astralis mangler derfor Katowice-trofæet til deres samling. De er favoritter til at snuppe trofæet, og de giver odds 1.90. Det bliver interessant at se Astralis’ forfatning efter en legendarisk afslutning på 2018. Kan de mon fastholde det ufatteligt høje niveau?

Et hold, som sidste år hele tiden var i hælene af Astralis var Team Liquid. Er det deres tur til at overtage Astralis’ dominans fra sidste år? De har længe været i toppen, og tilbage i januar slog de Astralis i finalen i IBUYPower Masters - et tronskifte kan være på vej i 2019.

 

Hvem gik videre fra Challengers Stage?

Fårene blev skilt fra bukkene i kvalifikationsrunden om at nå Legends Stage. 8 ud af 16 hold kunne kvalificere sig til Legends Stage.   

Sidste års vinder af turneringen, fnatic, kunne ikke leve op til forventningerne i Challengers Stage og kan dermed ikke gentage sidste års succes. De tabte overraskende til to upcoming-mandskaber, ViCi og Winstrike.

Når kampene kun bliver spillet i bedst ud af et map, har upcoming-mandskaberne klart større mulighed for at overraske. Derfor spilles de fleste turneringer i starten bedst ud af et map, for så kan alt ske. Det svarer til, at et 2. divisionshold i fodbold højst sandsynligt kunne levere et bedre resultat mod en superligaklub, hvis man kun spillede én halvleg.

NRG og Renegades gik ubesejrede gennem kvalifikationen. Dernæst fulgte Vitality, AVANGAR, ENCE med tre sejre og et nederlag.

Overraskende skulle tre veletablerede hold, NIP, G2 og Cloud9 ud i en femte kamp for at kvalificere sig. Alle tre hold præsterede i deres sidste kamp og kan nu se frem til Legends Stage.

 

Hvilke kampe skal vi se frem til?

I første runde er kampformatet bedst ud af et map. Vi kan blandt andet se frem til:

Natus Vincere vs. G2

NaVi har to spillere i top fem over de bedste spillere i 2018. Ikke desto mindre huserer de den bedste spiller i 2018, s1mple. Hans aim er fra en anden verden, og det er med god grund, at han betragtes som den bedste spiller til CS.

Omvendt har G2 en spiller i kennyS, der på sine gode dage kan udspille selv s1mple. Det er to godt skydende mandskaber, som skal op imod hinanden. En sejr til NaVI giver odds 1.40, og en G2-sejr giver odds 2.70.

Kampen starter onsdag kl. 13:00.

 

NRG vs. NiP

Selvom de fleste bookmakere favoriserer NRG, som giver odds 1.50, så er NiP et hold, som ofte underpræsterer i starten af turneringer, og som hen ad vejen får bygget på.

Det vil derfor ikke være overraskende, hvis NiP sikrede sig den første sejr i Legends Stage. En NiP-sejr giver odds 2.40.

Duellen skydes i gang onsdag kl. 15:20.

 

MIBR vs. Cloud9

De behøver ikke den store introduktion, de er et klassehold med så meget firepower, at det halve kunne være nok mod et Cloud9 mandskab, som med nød og næppe kvalificerede sig til Legends stage.

En sejr til MIBR giver odds 1.40. MIBR giver odds 9.00, hvis de vinder turneringen.

Opgøret starter onsdag kl. 16:30.

 

Astralis vs. compLexity

Om det er en latterliggørelse af compLexity eller en hyldest til Astralis, at en Astralis-sejr giver odds 1.10, er svært at finde ud af. Alt burde kunne ske i CS, og dog, hvis modstanderen hedder Astralis, verdens i øjeblikket bedste CS-hold.

Astralis kunne måske tabe til compLexity, hvis deres ping lå mellem 50-100. Det er dog ikke tilfældet, og derfor skal Astralis nok sejre.

Opgøret begynder onsdag kl. 16:30.

 

Samme dag, når første runde er overstået, begynder anden runde. Find oddsene på kampene her.

 

Hvem går videre til Champions Stage?

Det vil være oplagt at sige de hold, som allerede var kvalificeret til Legends Stage, men fordi kampformatet skifter fra bedst ud af ét map til bedst ud af tre maps efter tredje runde, begynder taktikken at spille en større rolle. De mere rutinerede og toprangerede hold har en klar fordel i bedst ud af tre maps, da de oftest har flere og bedre plays – og generelt en tykkere playbook. 

Udfaldet af de første to runder har meget sige om, hvilke hold der går videre. Hvis nogle af topholdene, Astralis, NaVi eller MIB, skulle gå hen og tabe, kan de meget vel komme til at møde de andre seedede hold og hinanden, og så begynder puslespillet med, hvem der går videre til Champions Stage.

Umiddelbart er mit bud Astralis, NaVi, MIBR, Team Liquid, NIP, FaZe, BIG og Hellraisers, som de otte hold, der bevæger sig videre til Champions Stage.

 

*Foreslået odds er udsat forandring - baseret på udgivelsestidspunkt*

Om forfatteren
Af
Lasse

Lasse er freelance sportsskribent og stor sportsentusiast, som primært specialiserer sig inden for fodbold og esport. Generelt interesserer han sig inden for alt slags sport, men i øjeblikket har han kastet sin kærlighed på esport, som bare vokser og vokser. 

I 6 år har han kommenteret +600 fodboldkampe, hvor det er blevet til utallige fodboldkampe i Bundesligaen, Serie A, Europa League, Champions League og Superligaen, så han besidder et bredt og dybt kendskab til flere fodboldligaer. 
 

Læs også

Hestevæddeløb i Danmark

Joachim Blichfeld løn og ishockeyliv

Hvem bliver verdensmester i cykling 2022 - Betting tips

VM i landevejscykling 2022

Den danske cykelrytter, Mikkel Bjerg