Skulle du være i tvivl om, hvad callouts er, så er det, de områder på et map, som bliver kaldt noget bestemt. De kan benyttes, så en spiller ikke behøver at forklare, hvor en eventuel modstander befinder sig. Det giver en mulighed for at kommunikere mere effektivt blandt spillerne.

Men lad os springe ud i det.

 

Catwalk (Mirage)

Det er et bestemt område på Mirage, som bliver kaldt ”Catwalk”. Et meget sigende navn, da området minder om et smalt og langt podium, som de diverse modeller plejer at gå ned ad.

Der er også områder på Dust2 og Cache, som bliver kaldt Catwalk.

 

Tetris (Mirage)

Inde på A-site på Mirage, lige foran rampen, hvor terroristerne normalt kommer buldrende fra, befinder der sig en masse kasser, som står oven på hinanden.

De er sammensat på en måde, som minder om det klassiske computerspil Tetris. Det er dér, callout-navnet har sin oprindelse. 

 

Sandwich (Mirage)

Hvis du nogensinde undrer dig over, hvorfor din kammerat, forældre eller kæreste, lige pludselig kommer ind med en sandwich eller bare noget at spise, når du spiller CS, så er det fordi, du råber ”sandwich” for meget.

Men ikke desto mindre er tilnavnet meget sigende for området på A-site mellem Tetris og ”trapperne” (stairs). Du bliver fanget i en sandwich, hvis en modstander kommer fra Tetris og en anden fra ”trapperne”.

 

Jungle (Mirage)

Det kan måske synes forvirrende, at det store vindue i ”mid” på Mirage bliver kaldt ”Jungle”, fordi det overhovedet ikke ligner en tropisk skov. Men tilbage i 1.6-udgaven af CS var området dækket til med camouflagenet, så det mindede om en jungle.

Det er tit stedet, hvor de første dueller falder i en runde – midt-kontrol betyder nemlig meget på Mirage. Det tror jeg også, de fleste CS GO betting-sider er enige med os i.

Tilnavnet ”jungle” forekommer også på Overpass.

banner

Gåsen eller Goose (Dust2)

Et område på A-site på Dust2 bliver kaldt ”Gåsen” eller ”Goose”, fordi der er graffiti af en gås på muren.  Man ved lige præcis, hvor ens modstander står, når der bliver råbt ”Gåsen”.

Et legendarisk område, som de fleste kender til. Det er let at genkende – gåsen er meget tydelig.

 

Gandalf (Dust2)

Det er nok kun de ældste CS-spillere og mest professionelle, som kender dette callout. Det bliver i dag ikke benyttet så ofte som tidligere, men ”Gandalf” som det bliver kaldt, er et legendariske sted over i hjørnet på A-site ved kort-A.

Referencen af området, stammer fra Ringenes Herre, hvor en vis en troldmand ved navn Gandalf siger de berømte ord ”you shall not pass”, og som fuldstændig spolerer modstandernes angreb, hvilket ofte også er tilfældet, hvis en spiller benytter denne position.

 

Pizza (Dust2)

Pizza-området befinder sig lige foran ”Gåsen” på A-site, hvor der er nogle runde og pizza-lignende kurve, som altså har fået tilnavnet ”Pizza”. Ja, man bliver åbenbart sulten af at spille CS, kan vi konstatere, eftersom mange callouts bliver opkaldt efter mad.

 

Suicide (Dust2)

Det er det rene selvmord at bevæge sig gennem åbningen fra ”T-spawn” ned til ”top mid”. Du kan vel risikere at blive skudt af en AWP fra ”midt dørene”. 

Derfor har det område fået tilnavnet Suicide. Du kan eventuelt prøve at gå den vej, så finder du hurtig ud af, at det er et passende navn.

 

Banana (Inferno)

”Bananen”, som vi også kalder det på dansk, er et ikonisk og velkendt område på Inferno. Området er formet som en banan, hvilket også tydeligt kan ses, hvis man har kortet foran sig.

Det er nok det sted blandt alle maps i CS GO, hvor der bliver brugt mest utility. Der er nærmest ikke mere banan tilbage, når det regner med granater.  

 

Dildo (Overpass)

Nogle spillere kalder helt sikkert dette område noget andet, men det lyder klart sjovere at råbe ”dildo” end ”søjle”, som altså befinder sig på B-site på Overpass.

Dem, der har fundet på det tilnavn, skal have topkarakter for kreativitet.

 

Det var nogle af de bedste og sjoveste call-outs i Counter Strike. Hvert hold har sikkert deres helt egne call-outs, så hvis du ser et område, som minder om noget mad, et dyr eller lignende, så kan du måske starte en CS-trend. 

En ny esports-sæson er så småt ved at være over os, og du kan i løbet af den nye sæson finde et hav af esports tips

*Credits: artiklens billede tilhører David Goldman/Associated Press

Om forfatteren
Af
Lasse

Lasse er freelance sportsskribent og stor sportsentusiast, som primært specialiserer sig inden for fodbold og esport. Generelt interesserer han sig inden for alt slags sport, men i øjeblikket har han kastet sin kærlighed på esport, som bare vokser og vokser. 

I 6 år har han kommenteret +600 fodboldkampe, hvor det er blevet til utallige fodboldkampe i Bundesligaen, Serie A, Europa League, Champions League og Superligaen, så han besidder et bredt og dybt kendskab til flere fodboldligaer. 
 

Læs også

Hestevæddeløb i Danmark

Joachim Blichfeld løn og ishockeyliv

Hvem bliver verdensmester i cykling 2022 - Betting tips

VM i landevejscykling 2022

Den danske cykelrytter, Mikkel Bjerg