Vi har kigget på statistikker fra de to seneste EM-slutrunder, 2020 og 2018. Baseret på statistikkerne har vi fået nogle tendenser og udfald, som kunne være behjælpelig, når du selv skal til at analysere forskellige faktorer frem mod EM 2022. Du sparer noget tid ved at læse denne artikel og bliv klogere på, hvordan de to senest EM-slutrunder er forløbet ift. antal mål, bedste offensiv, bedste defensiv og alt muligt andet. Med den viden kan du måske blive klogere på de aktuelle håndbold odds ved EM 2022. God fornøjelse og selv tak!

 

EM i herrehåndbold - statistikker

Hvem blev topscorer i de seneste EM-slutrunder?

Hvilke spillere lavede flest assists?

Hvilke hold scorede flest mål?

Hvilke hold havde de bedste målmænd?

Hvilke hold vi flest 2-minutters-udvisninger?

 

Hvem blev topscorer i de seneste EM-slutrunder?

Det er selvfølgelig en fordel for en mulig topscorer, hvis vedkommende og holdet når at spille i alt ni kampe. Flere kampe betyder mulighed for at score flere mål – det er logik for burhøns.

Ved EM 2020 blev den norske stjerne, Sander Sagosen topscorer og netop ham og Norge formåede at spille ni kampe. Sagosen nåede at score 65 mål, mens den næstmest scorende var Hvideruslands Mikita Vailupau med 47 mål. Sammenlignet med Norge, spillede Hviderusland kun syv kampe. Nikola Bilyk fra Østrig scorede 46 basser.

I 2018 blev Ondrej Zdrahala fra Tjekkiet topscorer med 56 mål. Mikkel Hansen sluttede på en andenplads med 43 mål, mens Rasmus Lauge sluttede på tredjeplads med 40 mål. Samtlige tre spillere er også aktuelle ved EM 2022.

herrehåndbold em

 

Hvilke spillere lavede flest assists?

Sander Sagosen var flyvende i 2020, hvilket han egentlig stadig er. Ved EM 2020 havde han næstsidste hånd på bolden hele 53 gange. Dermed var Sagosen klart den spiller med flest assists. Den næste håndboldspiller på listen var østrigske Nikola Bilyk med 35 assists og Sloveniens Dean Bombac leverede 34 assists.

I 2018 var Sagosen atter engang den øverste assistsmager ved EM-slutrunden også selvom Norge kun nåede at spille seks kampe. Dengang lavede Sagosen 38 assists. Rasmus Lauge leverede 36 assists, mens Nikola Karabatic serverede bolden på et sølvfad 33 gange. 

Tjek de aktuelle betting tips

 

Hvilke hold scorede flest mål?

Spanien som også vandt EM i 2020 scorede også flest mål ved slutrunden. 278 mål blev det til ud af 411 skud. Spanien havde også den højeste effektivitet foran mål sammenlignet med de andre top-10 hold, der scorede flest mål. Spanien havde en scoringsprocent på 68%.

Norge scorede næstflest mål med et antal på 273 mål. Slovenien scorede 245 mål.

Ved EM 2018 blev Frankrig det mest scorende hold med 244 mål. Det kunne Frankrig nok ikke bruge til særlig meget, da de kun vandt bronze. Danmark scorede næstflest mål på 235 og måtte nøjes med skuffende fjerdeplads. Spanien vandt EM 2018 og scorede kun tredje flest mål, som lød på 225.

em 2022

 

Hvilke hold havde de bedste målmænd?

Målmændene i håndbold får bedre arbejdsbetingelser, hvis forsvaret også gør sit for at afværge skud på mål. Det gjorde Sverige fortrinligt ved EM 2020. Det skal dog siges, at Sverige kun spillede syv kampe, men ikke desto mindre havde de svenske målmænd en samlet redningsprocent på 33.

De norske, tyske og spanske målmænd, havde den samme redningsprocent, som lød på 32. Hvilket er imponerende taget i betragtning af, at Norge og Spanien spillede ni kampe og Tyskland otte. Norge havde de flest redninger med 113, som tillod også klart de fleste skud på mål, som lød på 349.

I 2018 var de svenske målmænd bedst med en redningsprocent på 36. Sverige tillod flest skud på mål – 336. De havde dog også de fleste redninger på 120. De spanske målmænd sluttede med redningsprocent på 34. fem nationer sluttede med den samme redningsprocent på 33 – Tjekkiet, Slovenien, Frankrig, Hviderusland og Tyskland. Danmark havde en redningsprocent på 30. 

håndbold

 

Hvilke hold vi flest 2 minutters udvisninger?

I 2020 var Tyskland de hårdeste bananer på en håndboldbane. De fik således 39 to minutters udvisninger. Norge spillede også lidt for hårdføre, da de fik 2 min. udvisninger 38 gange. Tjekkiet fik tredje flest to minutters udvisninger – 35 styks.

I 2018 snuppede Slovenien titlen, som de mest hårdføre ved EM-slutrunden. 39 gange modtog deres spillere en to minutters advarsel. Sverige var også for fysiske, da de sluttede på 33 advarsler. Danmark og Tjekkiet sluttede begge med 26 to minutters advarsler.

gidsel

 

 

*Credits: artiklens billeder tilhører Associated Press

*Først publiceret: d. 06. januar 2022*

Om forfatteren
Af
Lasse

Lasse er freelance sportsskribent og stor sportsentusiast, som primært specialiserer sig inden for fodbold og esport. Generelt interesserer han sig inden for alt slags sport, men i øjeblikket har han kastet sin kærlighed på esport, som bare vokser og vokser. 

I 6 år har han kommenteret +600 fodboldkampe, hvor det er blevet til utallige fodboldkampe i Bundesligaen, Serie A, Europa League, Champions League og Superligaen, så han besidder et bredt og dybt kendskab til flere fodboldligaer. 
 

Læs også

Anne Mette Hansen løn 

Althea Reinhardt håndbold og landshold

Ulrik Wilbek i dag 

Mads Mensah Larsen løn

Joachim Boldsen i dag