Premier League er uden tvivl den mest eksponerede fodboldliga i verden. Alle fodboldspiller drømmer om at spille i Premier League endda, og sågar blive husket for nogle storslåede rekorder. Og netop de storslåede rekorder hylder vi i denne artikel.

De 10 vildeste rekorder i Premier League:

1. 260 Premier League mål

2. Flest Premier League-kampe

3. Kamp med flest gule kort

4. Kamp med flest straffespark

5. Spiller med flest Premier League-titler

6. Spiller med flest mål på en sæson

7. Den mest målrige spillerunde i Premier League

8. Færrest mål i en Premier League-runde

9. Færrest point i en Premier League-sæson

10. Den længst siddende manager i Premier League

 

1. 260 Premier League mål

Hans rekord er efterhånden blevet nævnt utallige gange på diverse nyhedsmedier på internettet. Ikke desto mindre er det en rekord, som fortjener al den opmærksomhed, den overhovedet kan få.

Den tidligere Premier League-legende Alan Shearer vil blive husket for altid og vil i mange årtier endnu bevare denne rekord på 260 Premier League-mål.

I skrivende stund er Sergio Agüero på 180 mål. Citys angriber har pænt travlt, hvis han for alvor vil skrive sig i Premier Leagues historiebøger.

 

2. Flest Premier League-kampe

I 2020 og i en alder af 39 år sluttede Gareth Barry sin aktive fodboldkarriere. Han startede og sluttede sin karriere i Premier League. Premier League var hans hjem, som han aldrig forlod – han viede sit liv til Premier Leauge, og det er ingen overdrivelse.

Det blev til utrolige 653 Premier League-kampe. Han står i øjeblikket foran legender som Ryan Giggs og Frank Lampard. Vi kan vist roligt kalde Gareth Barry for Mr. Premier League med den rekord i bagagen.

 

3. Kamp med flest kort

Premier League har altid været kendt for sit hårde og fysiskprægede spil. I Premier League har det altid været muligt at gå lige til stregen og nogle gange over, uden det har haft konsekvenser.

Især i 1990’erne var spillet på banen ikke nær så poleret, som det er i dag. Den gang var kampene en slagmark. I slutningen af 90’erne, i 1998, forvandlede kampen mellem Leeds og Chelsea sig til en krigszone, da der blev uddelt 13 kort (12 gule og et rødt).

I skrivende stund er dette stadig rekord i Premier League.

Find en masse brugbare fodbold tips og facts på 888sports' sportsblog

 

4. Kamp med flest straffespark

Efter VAR’s ankomst i Premier League er sandsynligheden for, at et straffespark bliver dømt, steget markant. Derfor er den nuværende rekord for flest straffespark i én Premier Leauge-kamp i stor fare.

I 2014 fik City tildelt tre straffespark og Tottenham et enkelt, da City vandt 4-1. I 2020 var selvsamme City involveret i en kamp mod Leicester, hvor de var ved at slå deres egen rekord. I den kamp fik Leicester tilkendt alle tre straffespark.

 

5. Spiller med flest Premier League-titler

Denne rekord er måske en af de mest imponerende på denne liste. Fra 1993 og frem til 2013 vandt Ryan Giggs intet mindre end 13 Premier League-titler. Alle 13 gange var med mægtige Manchester United.

Det kan godt være, at Giggs var omringet af klassespillere i den periode, men ikke desto mindre havde han selv en stor andel i Uniteds triumfer i den periode.

Til sammenligning har Agüero vundet fire Premier League-titler. Hvis man ikke vidste bedre, ville man tro, at Giggs’ rekord vil komme til at stå for evigt.

6. Spiller med flest mål på en sæson

Indehaveren af denne rekord er hverken Alan Shearer, Andy Cole eller Ian Rush. Vi skal helt tilbage til sæsonen 66/67, som kun nogle få af os kan huske. Dengang nåede Southamptons angriber Ron Davies op på hele 37 scoringer i en sæson.

Det er altså en 53 år gammel rekord, som nok kommer til at tilhøre Ron Davis mange årtier endnu. Den seneste spiller, der nåede tættest på Davis’ rekord, var Mo Salah i sæsonen 17/18, hvor han scorede 32 Premier League-mål.

 

7. Den mest målrige spillerunde i Premier League

Generelt indeholder Premier League-runder altid en masse mål, men i 92/93 blev en ordinær runde pludselig til en ekstraordinær runde. I runde 42 blev der samlet scoret 53 mål – et målsnit på 4,82 pr. kamp.

Det gjorde selvfølgelig en forskel, at der dengang var 22 og ikke 20 hold i Premier League, som der er i skrivende stund.

Men siden 42. runde i 92/93 har ingen anden runde været mere målrig. Den anden mest målrige runde i Premier League fandt sted i 20/21 i 2. runde, da gennemsnittet lød på 4,40 mål pr. kamp (44 mål i alt).

 

8. Færrest mål i en Premier League-runde

Denne rekord er ikke just noget at prale af, og den lever bestemt heller ikke op til Premier Leagues underholdende ry.

I 14. runde i 01/02 blev der kun scoret sølle 10 mål, hvilket svarede til et gennemsnit på et mål på kamp.

De, som må have oddset på antal mål i den runde, må sandsynligvis have følt sig snydt, da det overhovedet ikke er Premier League-standard.

Tjek alle aktuelle Premier League odds

 

9. Færrest point i en Premier League-sæson

Denne rekord er helt sikkert i den pinlige ende, for ingen hold har lyst til at være rekordindehaver af det færreste antal point i en Premier League-sæson.

I 07/08 formåede Derby County knap nok at rykke op i Premier League, før de egentlig var sikre på en nedrykningsplads. I den sæson sikrede de sig rekordlavt 11 point – med kun én sejr i bagagen i en hel sæson. Det er dårligt, men på en måde også imponerende, at det gik så skidt til for Derby. 

 

10. Den længst siddende manager i Premier League

De fleste trænere, managers, eller hvad de ellers bliver kaldt, får i dag ikke så lang snor, som de engang gjorde. Kravene i og til klubberne er blevet højere, og pengestørrelserne er også blevet en helt anden skala. Blandt andet derfor har flere klubber ikke råd til længere dårlige perioder.

Fyringer af en manager er den hurtigste udvej for en fodboldklub, men ikke for Arsenal, og nej det er ikke Manchester United, som er indehaver af denne rekord. I hele 21 år og 224 dage stod Arsene Wenger i spidsen for Arsenal. I Wengers periode oplevede de både medgang og modgang, men han fik lov til selv at bestemme, hvornår hans afgang skulle være.

Det er høj klasse og en perfekt måde at runde denne artikel af med!

 

*Credits: artiklens billede tilhører Dave Kendall/Associated Press

Først publiceret: d. 25. oktober 2020

Om forfatteren
Af
Lasse

Lasse er freelance sportsskribent og stor sportsentusiast, som primært specialiserer sig inden for fodbold og esport. Generelt interesserer han sig inden for alt slags sport, men i øjeblikket har han kastet sin kærlighed på esport, som bare vokser og vokser. 

I 6 år har han kommenteret +600 fodboldkampe, hvor det er blevet til utallige fodboldkampe i Bundesligaen, Serie A, Europa League, Champions League og Superligaen, så han besidder et bredt og dybt kendskab til flere fodboldligaer. 
 

Læs også

Hvad vil vi huske VM 2022 for?

Statistikker VM 2022 – afrunding

Nye VM-rekordholdere 2022

Optakt - VM-finalen 2022

Danskere på All Star-hold til slutrunder