VM-finalen er ofte det, de fleste kan huske ved en VM-slutrunde. Du må i hvert fald have levet under en sten, hvis du ikke vidste, at Frankrig vandt VM-finalen 2018 over Kroatien. VM 2018 bød dog også på mange andre øjeblikke, som vi vil genopfriske for din hukommelse, hvis du skulle have glemt det.

 

Hvad kan du huske fra VM 2018?

Hvem vandt den Gyldne Bold ved VM 2018?

Hvilket hold skuffede mest ved VM 2018?

Hvilket hold overraskede mest til VM 2018?

Hvilken spiller scorede det bedste mål?

Hvem blev nummer tre til VM 2018?

Hvilke hold gik videre med maksimumpoint i gruppefasen?

Hvor mange mål blev der scoret under VM 2018?

 

Hvem vandt den Gyldne Bold ved VM 2018?

Du havde nok gættet på Kylian Mbappé, men han blev kåret som den bedste unge spiller under VM 2018. I 2018 blev den kroatiske verdensstjerne, Luka Modric, kåret som den bedste spiller under VM 2018. Det var især udslagsgivende, at han førte sit hold til VM-finalen i 2018, hvilket ingen nærmest havde regnet med.

modric

 

Hvilket hold skuffede mest ved VM 2018?

Langt størstedelen af alle de store fodboldnationer levede op til forventningerne og gik videre fra gruppespillet, dog med undtagelse af ét hold, nemlig Tyskland, der ikke gik videre fra sin gruppe, selvom modstanderne var overkommelige - det  troede man i hvert fald. Sverige og Mexico gik videre, mens Sydkorea trak nitten med Tyskland, som vandt én kamp og tabte to.

 

Hvilket hold overraskede mest til VM 2018?

Kroatien var klart den største overraskelse ved VM 2018. De gjorde rent bord i gruppen, hvor de blandt andet vandt over Argentina med Messi, som var gruppefavoritter. Derudover var den største overraskelse selvfølgelig, at de nåede til VM-finalen, hvor de blandt andet vandt over England i semifinalen.

Sverige overraskede også resultatmæssigt, da de vandt deres gruppe og nåede frem til kvartfinalen, som de dog tabte til England 2-0. Der var et hæderligt VM for Sverige, der desværre ikke kvalificerede sig til VM 2022.

 

Hvilken spiller scorede det bedste mål?

Der var en del mål om buddet, og du kan gense alle VM-målene, der var nomineret på FIFA’s officielle Youtube-kanal. Der var dog ét mål, som stjal al opmærksomheden, og det blev scoret i den mest målrige kampe under VM 2018. Det skete i 1/8-finalen mellem Frankrig og Argentina, hvor Frankrig vandt 4-3. Pavard scorede det udlignende mål til 2-2 med en følt halvflugter. Det mål kan godt tåle flere gentagelser.

pavard

 

Hvem blev nummer tre til VM 2018?

Belgien og England tørnede sammen i kampen om tredjepladsen. Skuffelsen efter nederlag i semifinalerne skulle gemmes væk, selvom det måske er lettere sagt end gjort.

Belgien kontrollerede kampen fra start til slut og vandt 2-0 over England, der havde mulighed for at få et lille plaster på såret.

belgien vm 2018

 

Hvilke hold gik videre med maksimumpoint i gruppefasen?

I gruppe A gik Uruguay videre med maksimumpoint, da de slog Rusland, Saudi Arabien og Egypten. Kroatien vandt alle gruppekampe over Argentina, Nigeria, Island.

Belgien gjorde også rent bord i sin gruppe, hvor de slog England, Tunesien og Panama. Kun tre nationer formåede altså at få maksimumpoint i gruppespillet.

 

Hvor mange mål blev der scoret under VM 2018?

64 kampe blev spillet under VM 2018, og der faldt i alt 169 mål. Der faldt i gennemsnit 2,6 mål pr. VM-kamp. Ca. 103 mål blev scoret i åbent spil. 18 mål blev scoret på kontra/omstillinger. Omkring 53 mål blev scoret på hjørnespark. I anden halvleg blev der scoret klar flest mål – ca. 106 mål blev scoret i anden halvleg.

 

*Credits: artiklens billede tilhører Associated Press

Først publiceret: d. 27. Oktober 2022

Om forfatteren
Af
Lasse

Lasse er freelance sportsskribent og stor sportsentusiast, som primært specialiserer sig inden for fodbold og esport. Generelt interesserer han sig inden for alt slags sport, men i øjeblikket har han kastet sin kærlighed på esport, som bare vokser og vokser. 

I 6 år har han kommenteret +600 fodboldkampe, hvor det er blevet til utallige fodboldkampe i Bundesligaen, Serie A, Europa League, Champions League og Superligaen, så han besidder et bredt og dybt kendskab til flere fodboldligaer. 
 

Læs også

Hvad vil vi huske VM 2022 for?

Statistikker VM 2022 – afrunding

Nye VM-rekordholdere 2022

Optakt - VM-finalen 2022

Danskere på All Star-hold til slutrunder