Hvem vinder 888 Ligaen?

Sæsonstart i 888ligaen: Flere bejlere til mesterskabet

888ligaen står for døren, og der venter en interessant sæson, hvor flere klubber kan blande sig i kampen om mesterskabet. 

Sommeren er ved at være forbi, og det betyder, at det atter er håndboldtid med masser af spænding, drama og underholdning i landets bedste herrerække, 888ligaen.

Efter sidste sæsons overraskende mesterskab til Aalborg Håndbold, er der lagt op til en interssant sæson, hvor flere hold vil byde sig til i toppen af rækken – både hvad angår jagten på de otte slutspilspladser samt den reelle kamp om det danske mesterskab.

Kigger man på det forsvarende mesterhold fra Aalborg Håndbold, ligner det en svær sæson for træner Aron Kristjánsson og kompagni. Klubben kommer til at kæmpe med ressourcerne, når der også skal spille europæiske kampe mod nogle af verdens bedste hold, og det bliver svært at balancere evnerne og kræfterne i to turneringer. Desuden har holdet sagt farvel til den norske profil Sander Sagosen, der er skiftet til Paris Saint-Germain, då det ligner en vanskelig sæson for mesterholdet. Skulle Aalborg Håndbold alligevel overraske på ny og vinde det danske mesterskab igen, giver det odds 4.50.

BSV er favorit til odds 3.85

Dermed er Aalborg Håndbold ikke at regne som favorit i denne sæsons udgave af 888 Ligaen. Det er derimod Bjerringbro-Silkeborg, som giver odds 3.85 som dansk mester. Peter Bredstoffs mandskab vandt bronze i sidste sæson og er stadig stærkt og solidt. Klubben har endda hentet stærke navne som Jesper Nøddesbo, Mads Ø. Nielsen og Martin Riisom, og de nye profiler kan være med til at løfte sidste sæsons bronzevindere.

- Vi arbejder videre i lige linje. Vi har leveret kontinuerlige resultater med medaljer de seneste tre år og ved at være det eneste danske hold, der er gået videre fra et Europæisk gruppespil i de seneste to år. Det har vi med os i bagagen, når vi går ind til den kommende sæson, der bliver en jagt på en ny finale, sagde Peter Bredsdorff til klubbens hjemmeside tidligere på sommeren.

En anden bejler til titlen er sidste sæsons sølvvindere fra Skjern. De erfarne landsholdsspillere Thomas Mogensen og Anders Eggert er kommet til klubben, og i Ole Nørgaard har man en erfaren cheftræner. Kommer Skjern i finalen igen i denne sæson, giver det odds 2.00, og det bliver spændende at se, hvordan det vestjyske hold kommer til at klare sig.

Spændende outsidere

Udover de nævnte tre klubber kan Team Tvis Holstebro også nævnes som en outsider til DM-titlen, men det er også værd at holde øje med fynske GOG, der giver odds 10.00 som dansk mester. Klubben var tæt på at snige sig med i semifinalerne i sidste sæson, og nu er det erklærede mål for fynboerne at komme med blandt de sidste fire til foråret. Det er lykkedes at holde sammen på det meste af truppen, men til gengæld er træneren ny i form af Nicolej Krickau, der har afløst Jakob Larsen efter fem år i trænersædet.

Et andet sted med mange udskiftninger er i KIF Kolding København, der havde en sand mareridtssæson i 2016/17. Det ligner endnu en turbulent sæson for overbygningen, der har slanket truppen og nu forsøger at starte forfra på flere områder. Lars Frederiksen og Lasse Boesen står i spidsen for et rekonstrueret hold, der nu er uden veteranerne Lars Jørgensen og Kasper Hvidt, og det ligner en ny mellemvaresæson for KIF Kolding København, hvilket odds 16.00 for et mesterskab også afspejler.

Sommeren er snart forbi. Nu venter en inciterende sæson i den bedste danske håndboldrække.