Formel 1: Lando Norris

Formel 1-køreren Lando Norris nyder ikke kun at køre i en Formel 1-racer i den virkelige verden. I sin fritid kører han nemlig også Formel 1 i den virtuelle verden.

Han benytter twitch som velgørenhedsplatform, hvor han gamer for den gode sags tjeneste. Udover at han primært gamer motorsportsspil, gamer han også PubG, Call of Duty: Warzone og Rocket League.

Lando Norris kører ofte online mod andre af sine kollegaer/konkurrenter fra Formel 1. Det tiltrækker forståeligt nok mange seere. Senest spillede han mod Esteban Gutiérrez, Stoffel Vandoorne og Real Madrids målmand, Thibaut Courtois.

Lando Norris er aktiv på twitch ugentligt

Twitch-navn: landonorris

Antal følgere: ca. 379.400

 

NBA: Luka Doncic

En af de nyeste professionelle sportsstjerner, som har meldt sin ankomst på twitch, er Maverick og NBA-stjernen, Luka Doncic.

Den 21-årige slovener har givet online gaming et forsøg. Hvem ved, måske ønsker han at gøre karriere inden for streaming, hvor han indtil videre primært har streamet Fortnite.

Det virker dog umiddelbart som om, streaming ikke har fanget den unge NBA-stjernes opmærksomhed i særlig stor grad. Det er i hvert fald sjældent, at han streamer indhold på sin kanal.

Twitch-navn: doncic99

Antal følgere: ca. 6.400

 

Fodbold: Dele Alli

Den næste streamer er den professionelle fodboldspiller, Dele Alli, som til dagligt spiller i Tottenham i Premier League.

Dele Alli er en aktiv streamer, som du ugentligt kan se streame spil som Fortnite, Call of Duty: Warzone, FIFA og mange andre spil.

Dele Alli streamer indhold, primært når han gamer Fortnite, da han faktisk er rimelig skilled i det populære onlinespil, hvilket normalt tiltrækker 20.000 seere. Forståeligt nok har CoD: Warzone fanget hans opmærksomhed, efter det udkom i marts 2020.

Twitch-navn: dele

Antal følgere: ca. 127.000

 

Formel 1: Max Verstappen

Red Bulls Formel 1-kører Max Verstappen er begyndt at følge sin Formel 1-kollega, Lando Norris’ fodspor.

Den 22-årige hollænder har kastet sin sekundære kærlighed over online gaming. Han er især begejstret for FIFA og Simracing, hvor han ofte gamer mod sin elskede spillemakker, Lando Norris.

De har i flere omgange haft nogle episke dueller i FIFA og i den virtuelle udgave af Formel 1. Det er god underholdning. Forhåbentlig får vi flere Formel 1-stjerner at se på twitch de næste par år.

Twitch-navn: MaxVerstappen

Antal følgere: ca. 68.700

bonus

 

Fodbold: Mesut Özil

Når Mesut Özil ikke får den ønskede spilletid for Arsenal i Premier League, bruger han sin tid på at streame nogle af verdens mest populære onlinespil og dermed blive en del af det voksende esport-fælleskab.

Den 31-årige tysker kaster primært sin kærlighed over Fortnite, når han skal game online, hvilket han har gjort i nogle år nu. I første kvartal af 2020 har Özil ikke været nær så aktiv, men forhåbentlig får vi snart den offensive tekniker at se på twitch igen sammen med sin Arsenal-playmate Sead Kolašinac .

Twitch-navn: mesutozil

Antal følgere: ca. 167.600

 

Fodbold: Thibaut Courtois

Real Madrids målmand Courtois har i det nye år valgt at føje sig til rækken af professionelle sportsstjerner, som er begyndt at streame deres gaming-hverdag live på twitch.

I den forbindelse har Courtois løbende udfordret flere professionelle sportsstjerner til en omgang onlinespil. Courtois har f.eks. spillet NBA 2K20 mod Lukaku, Mats Hummels og Lando Norris.

Derudover har han også prøvet kræfter med FIFA mod sin holdkammerat fra Real Madrid, Asensio. Meget overraskende har Courtois også begivet sig ud på dybt vand ved at spille Formel 1 mod Lando Norris. Det havde de færreste turdet.

Han har i omegnen af 3-4.000 seere, hver gang han streamer, og det er skam virkelig underholdende, fordi konkurrencegenet er ufattelig stort. 

Twitch-navn: CourtoisThibaut

Antal følgere: ca. 72.000

 

NFL: Juju Smith-Schuster

Den 23-årige NFL-spiller fra Pittsburgh Steelers, elsker også at komme koble af ved at spille online og streame det over twitch.

Den eksplosive Wide receiver har efterhånden tiltrukket sig mere og mere opmærksomhed på twitch, hvor han ugentligt har mellem 500-1000 seere. Han streamer for det meste det spil, som han sjovt nok også er professionel i, nemlig Madden 20, som – hvis nogle skulle være i tvivl – er den virtuelle udgave af NFL.

Til tider forsøger han også med lidt variation ved at spille Fortnite og Call of Duty. Hans længste stream varede i over 5 timer – det skete, da han blev forgabt i Fortnite-verden.

Lad os håbe, at Juju er ved at skabe en trend i NFL, så flere NFL-spillere rider med på streaming-bølgen

Twitch-navn: JuJu

Antal følgere: ca. 108.400

 

NBA: Karl-Anthony Towns

Den dobbelte NBA All-Star, Karl Anthony Towns, som til dagligt spiller for Minnesota Timberwolves, har tydeligvis en stor kærlighed for online skydespil. Call of Duty: Warzone har fået Towns med ombord på esport-skibet.

I den forbindelse er Towns en af mange sportsstjerner, som er begyndt at streame deres spil live på Twitch. Umiddelbart kunne hans følgere nok godt tænke sig flere hyppige streams, eftersom han i øjeblikket streamer 1-2 gange om måneden.

Det er i hvert fald tydeligt at fornemme, at han prioriterer sit basketball mere end en omgang online gaming, hvilket bestemt også er det rigtige at gøre, eftersom han er en af de mest lovende spillere i NBA.

Twitch-navn: KarlTowns

Antal følgere: ca. 60.000

 

888sport dækker alle former for esport, b.la. cs go betting. God fornøjelse.

*Credits: artiklens billede tilhører Vincent Thian/Associated Press

Om forfatteren
Af
Lasse

Lasse er freelance sportsskribent og stor sportsentusiast, som primært specialiserer sig inden for fodbold og esport. Generelt interesserer han sig inden for alt slags sport, men i øjeblikket har han kastet sin kærlighed på esport, som bare vokser og vokser. 

I 6 år har han kommenteret +600 fodboldkampe, hvor det er blevet til utallige fodboldkampe i Bundesligaen, Serie A, Europa League, Champions League og Superligaen, så han besidder et bredt og dybt kendskab til flere fodboldligaer. 
 

Læs også

Finn Karrigan Andersen - legende i Counter Strike

Esport | Hvad er HLTV? | Counter Strike

Astralis Esport

Dupreeh – Peter Rasmussen

Nicolai Reedtz - dev1ce