Indkaldelse til landsholdet? Landsholdsspillere uden for topklubberne

I efteråret 2018 viste Englands træner Gareth Southgate stort mod, da EM 96-semifinalisten valgte at indkalde flere unge spillere, der stadig ikke havde fået deres internationale gennembrud.

Derby County midtbanespilleren Mason Mount var uden tvivl den mest forundrede af alle England spillerne, da han som en del af Southgates plan, blev indkaldt til tjeneste i landsholdspausen i november 2018.

Det blev han, mens han var en del af et Derby-mandskab, der lå højt placeret på oddset for at vinde Championship, da de gik til landskampspause.

Herunder tager vi et kig på andre spillere, der blev indkaldt til tjeneste, selvom de spillede i klubber udenfor de største ligaer.

Kevin Phillips (England, 1999)

I 1998/99 var Phillips fremragende for Sunderland i den næstbedste række, og det belønnede Kevin Keegan ved at indkalde ham ind til landsholdet. Phillips fik sin debut for England den 28. april 1999 mod Ungarn i en venskabskamp i Budapest, som var en utrolig kedelig kamp. Phillips fik blot syv kampe mere for Three Lions.

Selvom han blev udtaget til EM 2000, fik Phillips ikke spilletid i den forfærdelige slutrunde, men hans mål var at holde Sunderland oppe i den bedste række efter en glimrende første sæson i Premier League.

Han var meget vel denne tids svar på Jamie Vardy, da han ikke havde problemer med at skifte fra den næstbedste række til Premier League. Han vandt den gyldne støvle i 1999/2000, hvor han scorede 30 mål.

Han nåede aldrig de samme højder igen, og han skiftede til Southampton efter Sunderland rykkede ned i 2003. Her nød han et fremragende halvår i 2003/04, men igen endte han et sted uden ordentligt lederskab, og det resulterede i en nedrykning for Saints i 2005.

Det var her Phillips virkelig blev stereotypen på en nomadespiller. To gange endte han på det tabende hold i en play-off finale. For West Bromwich og Blackpool i henholdsvis 2007 og 2012.

Han fik dog en lykkelig slutning. I løbet af hans tid i Leicester havde han stor betydning i omklædningsrummet for rævene, da de rykkede op i 2013/14. Det store spørgsmål er dog, hvor stor andel han havde i den oprykning, der to år senere skulle være årsag til et af de største mirakler i moderne fodbold.

Massimo Maccarone (Italien, 2002)

I marts 2002 rejste den kommende oprykker Maccarone fra Empoli til Elland Road for at møde England i sin internationale debut. Han havde ingen direkte indfyldelse på målene i kampen, men han fik alligevel en mindeværdig debut, da han blev tilkendt det straffespark, der sikrede sejren til Italien.

Angriberen der kæmpede for en plads i den italienske VM-trup i 2002, har man ikke hørt meget til siden.

Maccarone fik ikke mange chance for at spille sig i startelleveren for Italien, og i oktober 2002 spillede han sin sidste kampe for Italien. Det var dog ikke før, at Middlesbroughs daværende træner Steve McLaren sikrede sig angriberens underskrift.

Han scorede ni mål i sin første sæson på Teesside. Selvom det ikke var mange mål, så var det alligevel nok til at blive kronet som topscorer i klubben. Sæsonen 2002/03 er ikke en der går over i historiebøgerne for Boro, der endte på en 11. plads.

Maccarone ramte aldrig de samme "højder" igen, og han endte med at komme i overskud i klubben i midten af nullerne. Når det er sagt, så scorede han nogle vigtige mål for Boro, da de højst overraskende gik hele vejen til UEFA Cup finalen i 2006.

For Maccarone har der aldrig været et sted ligesom hans hjem. Efter en succesfuld udlejning til Italien, valgte Maccarone at skifte permanent til Siena i 2007 hvor han scorede et to cifret antal mål i to ud af de tre sæsoner.

Han er også et levende bevis på, at spillere godt kan præstere, når de vender hjem i deres aldrende dage, da han vendte tilbage til Empoli i 2012 og hjalp klubben med at sikre sig oprykning i 2013/2014.

Lukas Podolski (Tyskland, 2006)

Cheftræner Marcel Koller tog den store beslutning at give Podolski sin professionelle debut i november 2003. Podolski slog til med det samme for Køln, hvor han scorede 10 mål, men det var alligevel ikke nok til at sikre klubbens overlevelse. Det var dog nok til, at han blev inkluderet i truppen til EM 2004.

Podolskis indkaldelse til landsholdet betød også, at der kom interesse fra andre klubber. Podolski valgte dog at blive i Køln, og han var med til at sende klubben tilbage i Bundesligaen i første omgang - Blot for at se dem rykke ned igen året efter.

På dette tidspunkt var Podolski en af Tysklands bedste angribere, og han blev kaldt ind til landsholdet igen selvom han spillede i en lavere række.

VM var med til at "fuldende" Poldolski. Han scorede i Tysklands tredje gruppekamp (mod Ecuador) og han scorede scorede lynhurtigt mod Sverige, og han var med til at sikre Tyskland en plads i semifinalen og en efterfølgende bronzemedalje.

Mens hans klubkarriere kunne have været bedre, så vandt han stadig trofæer i tre forskellige lande. 49 mål blev det til i 130 kampe for Podolski hos de firedobbelte VM vindere, og oven i det hele, fik Podolski langt mere positiv opmærksomhed end negativ i sin karriere.

Federico Bernardeschi (Italien, 2014)

Nu er han en del af det Juventus-mandskab, der gav odds 2.00 til at vinde Serie A før sæsonstarten. Den tidligere Fiorentina-spiller, Bernardeschi skabte dog et navn for sig selv, da han blev udlejet til Serie B klubben Crotone i sæsonen 2013/14 med 12 mål i 39 kampe.

Mens han lignede en positiv tilføjelse, var det de færreste der kunne have forudset, hvor hurtigt han ville komme til toppen på landsholdet.

Mange vil argumentere for, at det hele startede med den overraskende indkaldelse til landsholdet for Italien i april 2014, hvor flere kæmpede for at komme med til det kommende VM.

Mens der ikke blev stillet nogle spørgsmål ved hans manglende spilletid i venskabskampene for Italien, var det et stensikkert tegn på, at han var fremtiden for landet.

Da han kom tilbage til Fiorentina, fortsatte Bernardeschi med at imponere. Han scorede i sin anden kamp for klubben den 18. september 2014 i en Europa League kamp mod EA Guingamp, og sikrede sig dermed trøjen med nr. 10 til den efterfølgende sæson.

I Firenze-kulturen har det stor betydning at have trøjen med nr. 10, og den bliver forbundet med store forventninger, farlige dybdeafleveringer og indlæg til angriberen.

Derefter var det blot et spørgsmål om, hvornår han ville få sin internationale debut, og det fik han i marts 2016 mod de andre EM-favoritter fra Spanien og Tyskland.

Hans tilstedeværelse havde stor betydning, og han blev derfor udtaget blandt de 23 mand til turneringen. Han fik en kamp, og det blev i et nederlag til Irland.

Fra efteråret 2018 er Bernardeshi en vigtig spiller for de forsvarende mestre fra Juventus, der i løbet af pausen i november 2018/2019 var favoritter til at vinde Champions League. Han er også et symbol på håb for nationen, der var knuste efter den store fiasko, da de ikke kvalificerede sig til VM 2018.