Hvorfor har Esport svært ved at slå igennem i England?

I forhold til Just a Game? rapporten udgivet af YouGov i september 2017, så havde fire millioner briter (7 % af den britiske befolkning) set esport. En femtedel (21%) af 18 til 24-årige i britannien set esport, viser rapporten, mens det tal kun er 1 % af folk over 55 år. 8 % af briterne ville være interesseret i at se esport igen i fremtiden.

Mens tallene umiddelbart ser positive ud, taget i betragtning af at den konkurrencedygtige udgave af esport vi ser i dag, ikke har været ude længe, så er tallene meget dårligere i England end andre steder i verden. Den samme rapport fra YouGov viste, at i USA havde en ottendedel ( 12 %) set esport, mens en ud af ni (11 %) i Tyskland havde set det. Mere imponerende er det i Kina, hvor en ud af fire (45 %) af voksne har set esport. Tallet er ikke overraskende med tanke på, at der var 126 millioner tv-seere fra Kina, der så Mid-Season Inviational 2018 finalen i League of Legends.

Når man ser på det store antal seere til esport rundt omkring i verden, så stiller man spørgsmålet: Hvorfor har esport svært ved at slå igennem i England, og endnu vigtigere, hvad kan man gøre for at få esport til at vokse i England?

Manglende engelske profiler

Grunden til manglende succes hos esport i England kan meget vel skyldes, at der ikke er de store idoler. I lande som Kina og Sydkorea, bliver dygtige talenter hurtigt idoliserede. Disse talenter fra hjemlandet starter en sneboldeffekt. De opfordre ikke kun befolkningen til at se med, men også andre unge spillere til at følge trop og forsøge at vælge esport som deres karriere. En af grundene til, at der var så mange kinesiske seere ved MSI 2018 finalen i LOL skyldes, at det kinesiske hold, RNG (Royal Never Give Gup) var en af finalisterne.

I England har esporten et problem ved at udvikle talenterne, da der fortsat er en stigmatisering af folk der spiller computerspil. I et interview med Daily Mail Online, udtalte den britiske professionelle PlayerUnkown's Battlegrounds spiller, Michael "hypoc" Robins, at der fortsat er en massiv kulturel barrierer, der afholder unge fra at vælge esport som karrierevalg i England.

"Jeg tror, at gaming stadig har den stigmatisering, at det 'ikke er et ægte job' i England, det er hvert fald min erfaring" udtalte hypoc og tilføjede "Jeg har masser af venner, der kaldte mig skør for at sige mit job op, og leve af dette fuldtid." Den professionelle PUBG spiller forklarede at "Der er en tys-tys attitude med esport i England og på grund af det ry sporten har fået, skaber den ikke de store navne. Derfor er der heller ikke nogen stor lokal fanbase." hypoc føler dog, at hvis lokale spillere fik mere support, så ville de have mulighed for at stige til tops, og det kunne åbne op for, at esport scenen kunne vokse i England.

England har brug for en bedre infrastruktur

En anden udfordring på vejen til at blive professionel, er faktisk teknologisk og ikke pga. det kulturelle.  England har nemlig problemer med hurtigt internet, og det sætter den bagud i forhold til andre esports-elskende lande. Hvordan kan man forvente, at engelske spillere skal blive ligeså gode som de sydkoreanske, når de oplever astronomisk meget lag? Det er yderst svært at lave en dobbelt combo, eller stå for kampens højdepunkt, når seancen allerede har udspillet sig, når det bliver vist på en britisk spillers skærm.

Ifølge Akamais' State internetrapport, har Sydkorea det hurtigste internet i hele verden, hvor gennemsnittet ligger på 28.6Mbps, og der er planer om at lave 5Gb og 10Gb internet senere på året. Norge, Sverige, Schweiz, Finland, Danmark og Holland, er seks lande der typiske dominere på den europæiske esports scene, og de har den 2. 3. 5. 6. 9. og 12. hurtigste internetforbindelse i den rækkefølge. I mellemtiden er England helt nede på en 15. plads. Den engelske regering har forsøgt at rulle noget super hurtigt bredbånd ud til befolkningen, men det forventes alligevel, at de vil ryge længere tilbage i forhold til andre nationer i de næste par år.

Nyd godt af esport betting hos 888sport

Manglende støtte fra regeringen

Når vi alligevel taler om regeringen, så er den manglende støtte fra regeringen endnu en stor årsag til, at esport ikke har nået sit fulde potentiale i England. Skal man være fair, så må man anerkende at regeringen har gjort en lille forsøg, da de blandt andet støttede de såkaldte eGames, der kørte sideløbende med OL 2016 i Rio. Det er dog den brede forståelse, at der ikke bliver gjort nok fra regeringens side i forhold til andre lande.

Et eksempel er CDU, det parti hvor den tyske Bundeskänsler, Angela Merkel står i spidsen for. De har flere gange taget overskrifterne, fordi de støttede esporten fra deres officielle platform. Andre tyske politiske partier bl.a. Socialdemokratisk parti, har også talt pænt om esport i deres manifest. Mange lande har også stats-støttede esport programmer, hvor det var Sydkoreas, Korea Esport Association (KeSPA) der var den første. Det udsprang af det sydkoreanske ministerie for kultur, sport og turisme, inden det bredte sig til hele regeringen.

Britisk gaming og esports-kammerater, UKIE, er kommet med nøgleforslag til, hvordan regeringen kan være med til at udvikle og skabe bedre vilkår i esportsektoren. Det inkluderer blandt andet en decideret esport gaming uddannelse, og samtidig superhurtigt bredbånd og 5G rundt omkring i landet. Samtidig ønsker de at samarbejde med industrien, så det bliver mere appellerende at involvere sig med esport.

Hvorfor er der brug for flere britiske hold?

Med et stats-finansieret program og støtte af regeringen, ville det give større mulighede for britiske hold til at stige i graderne. De ville således kunne opfostre nye talenter, der kan putte England på esport-verdenskortet. Som tidligere nævnt, så er der et problem med at skabe spillere, men hvis man danner flere britiske hold, så er der mulighed for succes.

Et godt eksempel er det kommende Overwatch VM, hvilket er den perfekte reklame for disse store talenter. Det viser samtidig effekten af den støtte, som landene i form af Norge og Schweiz har modtaget. Det samme er tilfældet i den Sydlatinamerikanske League of Legends liga, hvor et hold som Furious udelukkende består af lokale talenter fra Argentina og områderne lige omkring.

England har mange store esports hold, hvilket også inkluderer Overwatch League holdet London Spitfire, men Spitfire er især blevet kritiseret for, at de næsten udelukkende har et sydkoreansk line-up, og som støttes af nordamerikanske sponsorer. Der er ingen tvivl om, at hvis staten begyndte at støtte esportholdene i England, så ville supporten også stige, selv fra de mennesker, der ikke er interesseret i esport.

Esport er en stor mulighed i England, som både med fans, spillere og regeringen ikke har lyst til at misse. Vi ser nogle positive skridt i den rigtige retning bl.a. Belong esports arenaer der arrangeres af GAME. Men det er klart, at der skal meget mere til, hvis man skal sikre sig, at England ikke falder yderligere tilbage. Esporten stormer nemlig fremad i lande som USA, Kina og Sydkorea, så England skal spænde sikkerhedsselen og komme igang.